Ebbefos Fonden: Samtidens vilde problemer kræver, at fondene tør eksperimentere

Derfor ville vi gerne tilgå problemet anderledes og inddrage et bredt udsnit af almindelige unge og få deres bud på løsninger ud fra vinklen: Hvad gør dig glad? Hvad fungerer, og hvad vil du gerne have mere af?

De fleste kan nok blive enige om, at det ikke er endnu en rapport med skræmmende tal om de unges mistrivsel, vi står og skriger på. Derfor ville vi gerne tilgå problemet anderledes.

Illa Westrup Stephensen
Direktør, Ebbefos Fonden

Ingen tvivl om, at mange udfordringer i forhold til de unges dårlige trivsel påvirkes af samfundsstrukturer blandt andet i form af et øget fokus på præstationer, højt tempo, sociale medier og skærme, en øget psykologisering og så videre.

Meget af dette kan der arbejdes med politisk (ja tak!) – men faktum er også, at uanset hvad vi gør, lever unge i dag i et mere komplekst samfund end tidligere ungdomsgenerationer.

Så vi kan ikke kun tale om samfundsstrukturer. Vi må også se på, hvad vi kan gøre indenfor de præmisser, som ungdommen har i dag. Og til det har vi brug for deres egne refleksioner.

Så i P3-Missionen fik vi nogle unge videojournalister til at interviewe 659 unge hen over sommeren (ofte på en festival med tømmermænd) om, hvad der gør dem glade. Og jeg skal ærligt sige, at vi var nogle i det partnerskab, som var noget bekymrede i forhold til brugbarheden af outputtet heraf.

Men jeg må også indrømme, at her er vores bekymringer blevet gjort til skamme. CeFU er i skrivende stund ved at bearbejde de indkomne interviews, og de foreløbige resultater vidner om overraskende indsigter, som vi ikke havde fået ved at spørge fagpersoner og så videre. CeFU taler ligefrem om en guldgrube af data.

Vi kender selvsagt ikke CeFUs endelige resultater, da de er i fuld gang med arbejdet. Men foreløbigt tyder det på, at de unge er sejere, end vi tror. Og at de er dygtige til at bokse med og finde veje til at opnå trivsel i et komplekst samfund. Et samfund hvor de har behov for at finde deres sikre fundament, som vi andre med baggrund i en ikke-digitaliseret og rolig barndom har taget for givet. Og som vi derfor heller ikke er særligt gode til at finde løsninger på.

Fondenes eksperimenter

Så er det klogt at lade 50 tilfældige borgere beslutte, hvordan 200 millioner kroner bruges bedst på almenvellet? Og er det klogt at lade 659 tilfældige unge tale om løsninger på unges trivsel?

Nogle eksperimenter vil anvise nye veje, mens andre måske vil ende som tomme slag i luften. Men vi er nødt til at give de nye metoder et skud.

Illa Westrup Stephensen
Direktør, Ebbefos Fonden

Eller at eksperimentere med andre typer af borgerinddragelse? Som da TrygFonden afholdt en folkehøring om kunstig intelligens, hvor 350 almindelige borgere uden særlige faglige forudsætninger skulle vurdere et komplekst emne.

Det er lige præcis i fondenes mulighed for at eksperimentere med denne type løsninger, at fondenes unikke position har sin berettigelse. Fonde kan nemmere vælge at være risikovillige, idet de som udgangspunkt ikke er afhængige af vælgere, aktionærer, medlemmer og så videre, men alene står til regnskab for deres egne formål.

Nogle eksperimenter vil anvise nye veje, mens andre måske vil ende som tomme slag i luften. Men vi er nødt til at give de nye metoder et skud. Og derfor synes jeg, at vi skal hylde et initiativ som Marlene Engelhorns og høre rigtigt godt efter, hvad der kommer ud af dette eksperiment.

For måske ligger der også her en guldgrube, der kan skabe ringe i vandet.