Stadsdirektør: Kommunerne er et nyt "marked" for fondene

Fondene skal være godt forberedt på, hvad det vil sige at samarbejde med en politisk styret organisation, og kommunerne skal være klar til at skabe nye synergier og afgive kontrol. Fondenes forarbejde handler blandt andet om at sætte sig ind i og forstå, at kommunerne ikke en ens.

En kommune er ikke bare en kommune. Alle kommuner har strategier, politikker og måder, som opgaverne løses efter. Kommuner er for det meste vant til at have kontrollen med opgaveløsningen.

Kommuner arbejder ofte langsigtet med omstillinger, og beslutningsprocesserne kan være lange. Det kræver tålmodighed hos fondene. Det kræver, at kommunerne kan justere deres processer, så der både er plads til den politiske beslutningsproces, men også til at fondenes formål får en ligeværdig plads i samarbejdet.

Kommuner balancerer krav og egne mål

Når kommuner samarbejder med fonde, opstår der behov for at forholde sig til spørgsmålet: Hvad kommer først – de lokalpolitiske prioriteringer eller fondenes krav? Hvordan balancerer man modsatrettede eller konfliktende hensyn?

Ofte følger der krav og forventninger med, hvis en fond skal påtage sig en risiko og finansiere initiativer i en kommune. Det er derfor vigtigt, at kommunerne sikrer en balance mellem fondenes krav og egne mål og strategier, for at projekterne er tilpasset virkelighedens behov.

Kommunerne udgør et "marked", hvor fondenes midler kan skabe synlighed og dokumenterbar effekt.

Eik Møller
Stadsdirektør, Odense Kommune

I sammenspillet mellem kommuner og fonde er det derfor vigtigt, at man får talt om risikohåndtering og projektledelse, mens alle er forventningsfulde og spændte.

Både kommuner og fonde skal være tydelige omkring forventningerne til samarbejdet, når de mødes om fælles investeringer.

For først når begge parter er afklarede om deres egne prioriteter og ønsker, kan der findes et fælles grundlag at bygge samarbejdet på.

Dette skaber bedre forudsætninger for succes og sikrer, at projekterne understøtter lokale behov og strategier.

I takt med at de nationale og lokale politiske ambitioner for øget samarbejde mellem den offentlige sektor, civilsamfundsaktører og virksomheder stiger, er der også et behov for at øge viden om, hvor mulighederne og faldgruberne er.

For det er initialt ganske krævende for alle parter at få sat samarbejdet godt i søen, og ofte er forventningerne til hurtige resultater store. Det kan skygge for, at omstillinger og resultater særligt på de sociale områder er et langt sejt træk. Som kræver mod, risikovillighed og frem for alt ledelse.

Kommunerne er et marked for sig

Fondene har i stigende grad fået øjnene op for potentialet i at samarbejde med kommuner. Kommunerne udgør et "marked", hvor fondenes midler kan skabe synlighed og dokumenterbar effekt.

For de almene fonde handler det ikke kun om at uddele midler, men også om at bidrage til velfærdssamfundets udvikling. Dette ønske er ofte båret af idealisme, men det rummer også en risiko for, at kommunerne bliver afhængige af eksterne midler.

Samarbejdet skal derfor være baseret på gensidig læring. Fondene kan få indsigt i offentlige behov og processer, mens kommunerne kan afprøve nye metoder og ideer. Det kræver modenhed fra begge parter.

Samarbejdet mellem kommuner og fonde kræver som nævnt, at begge parter har samme kurs. Det er derfor afgørende, at fondene indgår i projekter med et åbent mandat og plads til, at initiativer kan udvikles i tråd med lokale politiske prioriteter og strategier.

For kommunerne er det vigtigt at sikre, at lokalpolitiske prioriteringer forbliver styrende, og at der er en plan for langsigtet drift og bæredygtighed. Samtidig skal der være klare aftaler om ansvar og forventninger, så begge parter er forberedte, hvis projekterne ikke forløber som planlagt.

Ved at arbejde sammen om klare mål og rammer kan kommuner og fonde skabe innovative løsninger, der styrker velfærdssamfundet og skaber bedre resultater for borgerne. Samarbejdet mellem kommuner og fonde gør begge parter stærkere og med rette fokus, er det et samarbejde, som er kommet for at blive.