Kommunaldirektør: Her er tre myter om kommunernes samarbejde med fonde

I Skanderborg er vi fan af fonde. I en tid med stramme kommunale budgetter spiller de en vigtig rolle, i hvert fald hos os.
Fondsfinansiering og uafhængighed er blevet et varmt emne i den offentlige debat, særligt når det gælder sundhedssektoren og forskningsverdenen. Men når vi taler fondes medfinansiering af anlægsprojekter i en kommunal sammenhæng, er det svært at finde håret i suppen.
Netop støtte til anlægsprojekter på kultur- og fritidsområdet er langt den største del af de fondsmidler, som kommer til Skanderborg Kommune. De giver en velkommen mulighed for at eksperimentere med nye løsninger, vi ellers ikke kunne realisere, og så er de ikke mindst fantastiske at samarbejde med.
Lad os at se på tre myter om kommuners samarbejde med fonde om anlægsprojekter.
Myte 1: Fondene stjæler dagsordenen
Fonde har deres egne dagsordener, der ikke nødvendigvis matcher kommunens prioriteter. Det kan føre til projekter, som på papiret er attraktive, men som ikke er forankret i borgernes konkrete behov eller kommunens langsigtede planer.
Det er ikke den virkelighed, vi møder.
Et anlægsprojekt starter som regel med en idé blandt grupper af borgere eksempelvis mountainbike-klubben eller forældre til børn i et klubtilbud eller i vores byråd.
Virkeligheden er, at det er os, som sætter dagsordenen.
Vi går i dialog med de fonde, hvor vi kan se fælles interesser. Er dialogen succesfuld, kan fondene hjælpe os med penge.
Fondene kan i høj grad også hjælpe os med at holde den faglige fane højt i et projekt. Ofte stiller fondene mere end bare penge til rådighed. Vi får også adgang til høj kvalificeret faglig viden om, hvordan projekterne i sidste ende kan blive en succes.
Rent fagligt har fondene masser af viden at trække på. Vi møder en unik viden med et stort organisatorisk bagland at trække på. Vi har mere end én gang siddet i en kompleks problemstilling – og her har fondene været med til at pege på eksperter eller løsninger, som vi har kunnet gribe ud efter.
Myte 2: Vi risikerer projektinflation og glemmer driften
Et ensidigt fokus på fondsmidler kan skabe en tendens til at fokusere på nye projekter frem for at vedligeholde og optimere eksisterende løsninger. Det kan føre til en projektinflation, hvor ressourcer bruges på kortsigtede tiltag frem for langsigtet bæredygtig udvikling af eksempelvis kultur- og fritidsfaciliteter – og hvor der ikke er styr på den efterfølgende drift.
Udfordringen med at sikre drift er jo også kommunernes egen og ikke fondenes.
Lars Clement
Kommunaldirektør, Skaberborg Kommune
Det strategiske ophæng er vigtigt.
I Skanderborg Kommune går vi efter at prioritere de fondsprojekter, som matcher vores overordnede vision, og de underliggende indsatser.
Det er vores ansvar at sikre den sammenhæng, så fondsprojekterne supplerer de eksisterende tilbud og er med til at løse de udfordringer, vi står over for.
Udfordringen med at sikre drift er jo også kommunernes egen og ikke fondenes. Det er os, der skal tænke den fremtidige drift helt ud i den almindelige dagligdag. Og ikke bare, hvad der skal ske dag et efter indvielsen af et nyt bybad eller kulturhus.
Myte 3: Det kræver enorme ressourcer at søge om penge
At søge fondsmidler kræver ofte en betydelig indsats i form af lange projektbeskrivelser, budgetoverslag og KPI'er, og kommunerne har brug for højt specialiseret arbejdskraft for at løfte opgaven.
Vi oplever i dagligdagen, at det i mange tilfælde er relativt enkelt at søge om penge, endog store beløb.
Skal fondene være med til at finansiere velfærdssamfundet?
Altinget Fonde ser nærmere på fondenes samfundsrolle i en ny temadebat.
Debatten spørger, om fondenes fokus på udviklingsprojekter i kommunerne er en tiltrængt håndsrækning eller nærmere bidrager til en øget driftsudgift.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.
Det er ikke ensbetydende med, at vi altid kommer i betragtning. Der kan jo være andre gode projekter, som slår os af banen. Men ansøgningsprocessen er ofte relativ enkel og smidig.
Faktisk oplever vi, at flere fonde bløder op på ansøgningsfasen, så man i højere grad skal indsende idéer i stedet for færdige projektbeskrivelser og budgetter.
Det giver fondene endnu bedre mulighed for at lege med og gå i konkret og tidlig dialog om udvikling af projektet.
For fondene er samarbejdet med kommuner jo en unik mulighed for at realisere deres egne visioner i en lokal kontekst. Det har vi respekt for, og vi oplever det som absolut positivt.
De seneste år har en hel del forskellige fonde støttet anlægsprojekter i Skanderborg Kommune – projekter, som enten er startet af kommunen eller borgergrupper: En ny helhedsplan for Himmelbjerget, et spændende Søsportscenter i Ry, et nyt bybad og en unik multipark i Skanderborg, et topmoderne trailcenter og udbygning af idrætsfaciliteterne på Skanderborg Fælled, et nyt spændende museum på Skanderborg station, en mindelund for Vikingen fra Fregerslev i Hørning og et frivilligheds og fællesskabshus FLOK i Landsbyens Sølund.
I Skanderborg Kommune er vi fan af fonde, og der er mange spændende, kompetente og hjælpsomme fonde derude. Det er bare om at komme i gang med dialogen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier

Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter

Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag

Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum

Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
















