Fondschef: Kommunerne skal bruge fondenes risikovillige kapital strategisk

I 2018 havnede det viborgensiske boligområde Ellekonebakken på den såkaldte ghettoliste. For at rette op på det valgte Viborg Kommune at undersøge, hvordan man kunne styrke områdets borgere.
Derfor gennemgik man blandt andet de eksisterende kommunale indsatser, som allerede var rettet mod beboerne.
Her fik man øjnene op for, at der var rigtigt mange indsatser, men de var ofte ikke koordinerede på tværs af kommunens forvaltninger. Det betød manglende sammenhæng og effekt af de forskellige tiltag. Derfor valgte kommunen i 2019 at arbejde med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i boligområdet Ellekonebakken.
Tilgangen viste sig at være effektiv: Over tid hjalp indsatsen familier på Ellekonebakken til blandt andet højere beskæftigelse, bedre sygdomsbehandling og en mere stabil skolegang for børnene. Allerede året efter projektets start blev området fjernet fra ghettolisten.
Investeringssamarbejde muliggør udvidet indsats
I 2023 valgte Viborg Kommune at videreudvikle indsatsen gennem et investeringssamarbejde, der nu når ud til flere boligområder i kommunen.
Investeringssamarbejdet er i denne sammenhæng en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond, Poul Due Jensens Fond og Landsbyggefonden bidrager økonomisk.
Kommunen tilbagebetaler kun midlerne, hvis de forventede resultater opnås, og en del af midlerne geninvesteres i det lokale boligsociale arbejde.
Ved at indgå i et investeringssamarbejde får kommunen risikovillig kapital, som gør det muligt at opskalere en vellykket indsats til gavn for flere borgere.
Det er også en investering i mere økonomisk bæredygtig velfærd i kommunen.
Målene for investeringen er nemlig at styrke borgernes sammenhængskraft, medborgerskab samt beskæftigelses- og uddannelsessituation. Ud over de mange menneskelige gevinster ved at opnå disse mål medfører det forventeligt også betydelige budgetmæssige fordele for kommunen og samfundet generelt.
Risikovillig kapital
At videreføre eller opskalere en eksisterende indsats er blot en af de fordele, der er ved at anvende investeringssamarbejder for kommunerne.
Blandt andet er den risikovillige kapital, der stilles til rådighed i en social effektinvestering, med til at styrke kommuner og regioners investeringsvilje. Det bidrager til at igangsætte og afprøve nye indsatser, som måske ellers ikke ville være blevet prioriteret.
Fondenes risikovillighed, som er en kerne i filantropien, gør dem i stand til at påtage sig større risici end offentlige midler eller privat kapital.
Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond
Derudover bidrager en social effektinvestering til at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer, hvor det ofte kan være en udfordring at skabe en fælles forståelse af, hvordan ressourcer deles og fordeles, når en indsats igangsættes.
Investeringerne giver kommunen et klart overblik over, hvor omkostninger og gevinster placeres. Businesscasen bag en social effektinvestering viser nemlig tydeligt, hvordan udgifter fordeles, og hvor gevinster høstes.
Dette fremmer en helhedsorienteret tilgang og sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Samtidig giver sociale effektinvesteringer bedre mulighed for forankring, så gode indsatser ikke stopper, når udviklingsmidlerne forsvinder. Det er ofte en udfordring, fordi kommuner eller regioner ikke har ressourcer eller incitamenter til at fortsætte dem på egen hånd.
Når indsatsen lykkes, står man med dokumentation for dens effekt og en myndighed, der har betalt for resultaterne. Dermed bliver vejen til lokal forankring kortere end ved traditionelle udviklingsprojekter, hvor finansieringen ofte ophører uden videre opfølgning.
Endelig er dataindsamling en integreret del af sociale effektinvesteringer, da investorernes afkast afhænger af indsatsens resultater. Denne systematiske tilgang til effektmåling sikrer værdifuld viden om, hvorvidt indsatsen virker, og hvilke mål der bedst opnås.
Styrker velfærdssystemet
Investeringssamarbejder er en vigtig mulighed for kommunerne, især i en tid med stramme budgetter og stigende krav om at opretholde en høj kvalitet i velfærden.
Ved at tænke nyt og bygge bro mellem sektorer kan vi ikke kun tackle komplekse samfundsproblemer, men også skabe økonomisk bæredygtige løsninger med varig effekt.
Skal fondene være med til at finansiere velfærdssamfundet?
Altinget Fonde ser nærmere på fondenes samfundsrolle i en ny temadebat.
Debatten spørger, om fondenes fokus på udviklingsprojekter i kommunerne er en tiltrængt håndsrækning eller nærmere bidrager til en øget driftsudgift.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.
Risikovillig kapital fra fonde spiller her en central rolle – ikke blot som økonomisk støtte, men som en strategisk ressource, der styrker velfærdssystemet og fremmer løsninger på store samfundsudfordringer.
Fondenes risikovillighed, som er en kerne i filantropien, gør dem i stand til at påtage sig større risici end offentlige midler eller privat kapital.
Evnen til at påtage sig en større risiko, for eksempel gennem underskudsgarantier eller ved at være sidst i rækken til at få deres investering tilbagebetalt, gør det muligt at tiltrække andre investorer.
På den måde kan fondenes midler fungere som en katalysator, der låser op for flere ressourcer og skaber incitamenter for andre parter til at deltage i sociale effektinvesteringer.
Det bidrager ikke kun til langsigtede og effektive løsninger, men også til positive forandringer for borgere, kommuner og samfundsøkonomien som helhed.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier

Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter

Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag

Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum

Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
















