Bliv abonnent
Annonce
Debat

Fondschef: Kommunerne skal bruge fondenes risikovillige kapital strategisk

Investeringssamarbejder med fonde er en vigtig mulighed for kommunerne, især i en tid med stramme budgetter og stigende krav om at opretholde en høj kvalitet i velfærden, skriver Camilla Bjerre Damgaard.
Investeringssamarbejder med fonde er en vigtig mulighed for kommunerne, især i en tid med stramme budgetter og stigende krav om at opretholde en høj kvalitet i velfærden, skriver Camilla Bjerre Damgaard.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
9. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2018 havnede det viborgensiske boligområde Ellekonebakken på den såkaldte ghettoliste. For at rette op på det valgte Viborg Kommune at undersøge, hvordan man kunne styrke områdets borgere.

Derfor gennemgik man blandt andet de eksisterende kommunale indsatser, som allerede var rettet mod beboerne.

Her fik man øjnene op for, at der var rigtigt mange indsatser, men de var ofte ikke koordinerede på tværs af kommunens forvaltninger. Det betød manglende sammenhæng og effekt af de forskellige tiltag. Derfor valgte kommunen i 2019 at arbejde med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i boligområdet Ellekonebakken.

Tilgangen viste sig at være effektiv: Over tid hjalp indsatsen familier på Ellekonebakken til blandt andet højere beskæftigelse, bedre sygdomsbehandling og en mere stabil skolegang for børnene. Allerede året efter projektets start blev området fjernet fra ghettolisten.

Investeringssamarbejde muliggør udvidet indsats

I 2023 valgte Viborg Kommune at videreudvikle indsatsen gennem et investeringssamarbejde, der nu når ud til flere boligområder i kommunen. 

Investeringssamarbejdet er i denne sammenhæng en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond, Poul Due Jensens Fond og Landsbyggefonden bidrager økonomisk.

Kommunen tilbagebetaler kun midlerne, hvis de forventede resultater opnås, og en del af midlerne geninvesteres i det lokale boligsociale arbejde.

Læs også

Ved at indgå i et investeringssamarbejde får kommunen risikovillig kapital, som gør det muligt at opskalere en vellykket indsats til gavn for flere borgere.

Det er også en investering i mere økonomisk bæredygtig velfærd i kommunen.

Målene for investeringen er nemlig at styrke borgernes sammenhængskraft, medborgerskab samt beskæftigelses- og uddannelsessituation. Ud over de mange menneskelige gevinster ved at opnå disse mål medfører det forventeligt også betydelige budgetmæssige fordele for kommunen og samfundet generelt.

Risikovillig kapital 

At videreføre eller opskalere en eksisterende indsats er blot en af de fordele, der er ved at anvende investeringssamarbejder for kommunerne.

Blandt andet er den risikovillige kapital, der stilles til rådighed i en social effektinvestering, med til at styrke kommuner og regioners investeringsvilje. Det bidrager til at igangsætte og afprøve nye indsatser, som måske ellers ikke ville være blevet prioriteret.

Fondenes risikovillighed, som er en kerne i filantropien, gør dem i stand til at påtage sig større risici end offentlige midler eller privat kapital.

Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond

Derudover bidrager en social effektinvestering til at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer, hvor det ofte kan være en udfordring at skabe en fælles forståelse af, hvordan ressourcer deles og fordeles, når en indsats igangsættes.

Investeringerne giver kommunen et klart overblik over, hvor omkostninger og gevinster placeres. Businesscasen bag en social effektinvestering viser nemlig tydeligt, hvordan udgifter fordeles, og hvor gevinster høstes.

Dette fremmer en helhedsorienteret tilgang og sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Samtidig giver sociale effektinvesteringer bedre mulighed for forankring, så gode indsatser ikke stopper, når udviklingsmidlerne forsvinder. Det er ofte en udfordring, fordi kommuner eller regioner ikke har ressourcer eller incitamenter til at fortsætte dem på egen hånd.

Når indsatsen lykkes, står man med dokumentation for dens effekt og en myndighed, der har betalt for resultaterne. Dermed bliver vejen til lokal forankring kortere end ved traditionelle udviklingsprojekter, hvor finansieringen ofte ophører uden videre opfølgning.

Endelig er dataindsamling en integreret del af sociale effektinvesteringer, da investorernes afkast afhænger af indsatsens resultater. Denne systematiske tilgang til effektmåling sikrer værdifuld viden om, hvorvidt indsatsen virker, og hvilke mål der bedst opnås.

Styrker velfærdssystemet

Investeringssamarbejder er en vigtig mulighed for kommunerne, især i en tid med stramme budgetter og stigende krav om at opretholde en høj kvalitet i velfærden.

Ved at tænke nyt og bygge bro mellem sektorer kan vi ikke kun tackle komplekse samfundsproblemer, men også skabe økonomisk bæredygtige løsninger med varig effekt.

Temadebat

Skal fondene være med til at finansiere velfærdssamfundet?

Altinget Fonde ser nærmere på fondenes samfundsrolle i en ny temadebat.

Debatten spørger, om fondenes fokus på udviklingsprojekter i kommunerne er en tiltrængt håndsrækning eller nærmere bidrager til en øget driftsudgift.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

Risikovillig kapital fra fonde spiller her en central rolle – ikke blot som økonomisk støtte, men som en strategisk ressource, der styrker velfærdssystemet og fremmer løsninger på store samfundsudfordringer.

Fondenes risikovillighed, som er en kerne i filantropien, gør dem i stand til at påtage sig større risici end offentlige midler eller privat kapital.

Evnen til at påtage sig en større risiko, for eksempel gennem underskudsgarantier eller ved at være sidst i rækken til at få deres investering tilbagebetalt, gør det muligt at tiltrække andre investorer.

På den måde kan fondenes midler fungere som en katalysator, der låser op for flere ressourcer og skaber incitamenter for andre parter til at deltage i sociale effektinvesteringer.

Det bidrager ikke kun til langsigtede og effektive løsninger, men også til positive forandringer for borgere, kommuner og samfundsøkonomien som helhed.

Læs også

Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026