Bliv abonnent
Annonce
Debat

TrygFonden: Kommunerne har serveretten, når vi støtter velfærdsopgaver

Kommunerne er i stand til at løse mange samfundsproblemer, men nogle udfordringer kalder på løsninger i nye mix, hvor vi som fond kan spille ind med støtte, skriver Ida Hagemann og Frederik Mühldorff Sigurd.
Kommunerne er i stand til at løse mange samfundsproblemer, men nogle udfordringer kalder på løsninger i nye mix, hvor vi som fond kan spille ind med støtte, skriver Ida Hagemann og Frederik Mühldorff Sigurd.Foto: TrygFonden
4. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi i TrygFonden gerne vil bidrage til, at børn og unge kan udfolde deres potentiale, at voksne kan leve et trygt og sundt liv, og at ældre får flere gode leveår med høj livskvalitet, har vi helt sammenfaldende interesser med kommunerne.

Det er ofte i kommunens praksis, at forandringerne realiseres. Derfor er det også helt naturligt, at vi arbejder tæt sammen med kommunerne om at finde og implementere de bedste langsigtede løsninger for borgerne.

Men vi har ikke altid de gyldne svar på, hvordan vi som fond med en stærk samfundsposition bedst understøtter samarbejdet. Derfor hilser vi debatten velkommen. 

Trygfonden samarbejder med kommuner

Silkeborg knækker drukkurven. Unge i Silkeborg drikker mindre, og de starter senere. Forældrene spiller en central rolle i udviklingen. Sådan stod der på forsiden af Midtjyllands Avis tidligere på året.

Artiklen sætter fokus på et af vores store folkesundhedsproblemer, nemlig unges alkoholkultur, og er samtidig et eksempel på et langsigtet og frugtbart samarbejde. 

Læs også

For at ændre unges alkoholkultur har Sundhedsstyrelsen og TrygFonden sammen med kommunerne i Silkeborg, Gentofte, Sorø, Aalborg og Odder over en længere periode samarbejdet om at udvikle en forebyggelsesmodel i partnerskabet 'Fælles om ungelivet'.

Modellen er nu med afsæt i de fem kommuners erfaringer og enorme engagement ved at blive udbredt til endnu flere kommuner, som også er optaget af at fremme et godt ungeliv uden rusmidler i samarbejde med de unge, forældre og lokalsamfund. 

Andre eksempler på samarbejder er 'Bo Trygt', hvor vi sammen med 21 kommuner arbejder for at nedbringe utrygheden ved indbrud. Eller når vi støtter praksisnær forskning i TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, der hjælper kommunernes mange rehabiliteringscentre med at styrke voksnes fysiske aktivitet. Eller når vi støtter TrygFondens Børneforskningscenter, der hjælper kommunerne med at implementere indsatser, der styrker børn og unges trivsel, læring og udvikling.

Fonde forbinder kommuner og stat

Kommunerne er i forvejen i stand til at løse mange samfundsproblemer. Både enkeltvis og på tværs af kommunegrænser. Nogle udfordringer kalder på løsninger i nye mix.

Her kan vi som fond være brobyggere på tværs af kommunerne og staten – og på tværs af kommunerne og civilsamfundet.

For os er det afgørende, at de indsatser, vi støtter, tager udgangspunkt i kommunernes egne behov, arbejdsgange og prioriteringer.

Ida Hagemann og Frederik Mühldorff Sigurd
Projektchefer, TrygFonden

Med risikovillig kapital kan vi hjælpe med at sætte det lange udviklingslys på, afprøve nye metoder og skabe ro i arbejdet med at nå i mål. 

For os er det afgørende, at de indsatser, vi støtter, tager udgangspunkt i kommunernes egne behov, arbejdsgange og prioriteringer.

Derfor har kommunerne serveretten og kan eksempelvis sende os en ansøgning eller rette henvendelse om at indgå i et større strategisk samarbejde.

Men kommunernes serveret betyder netop ikke, at kommunerne skal opleve at stå alene. Tværtimod.

I TrygFonden ser vi det som en holdsport, hvor vi har et fælles ansvar. Så når fem kommuner viser lovende resultater med at ændre unges alkoholkultur, vil vi gerne bistå med at udrulle indsatsen til andre interesserede kommuner, som ønsker at prioritere arbejdet.

Læs også

I TrygFonden har vi øvet os i mange år på at samarbejde med kommunerne, og vi har appetit på hele tiden at blive bedre til at løfte og løse udfordringer i fællesskaber, ligesom vi har en ambition om løbende at blive klogere på vores egen rolle i samfundet. 

Vi er derfor lydhøre over for, hvordan vi som fond bedst kan samarbejde med kommunerne. Kan vi samarbejde på andre måder, end vi gør i dag? Skal vores egne processer fra udfyldning af ansøgningsskema til slutevaluering ændres? Og er vi gode nok til at komme ud til hele landet?

Måske findes der ikke ét gyldent svar, men flere gode bud. 

Temadebat

Skal fondene være med til at finansiere velfærdssamfundet?

Altinget Fonde ser nærmere på fondenes samfundsrolle i en ny temadebat.

Debatten spørger, om fondenes fokus på udviklingsprojekter i kommunerne er en tiltrængt håndsrækning eller nærmere bidrager til en øget driftsudgift.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.

Annonce

Nyhedsoverblik



Fondene og det offentlige Danmark
Private fonde og det offentlige Danmark arbejder tættere end nogensinde før. Både lokalt og nationalt. Fonde giver flere bevilliger direkte til ministerier og kommuner, og samtidig går de fra at sponsorere enkelte projekter til at engagere sig i hele strategier og udviklingsforløb. Det får hjulene til at snurre i magtens maskinrum, men får fondene, de resultater, de betaler for? Hvad gør samarbejdet ved myndigheder og fagfolks rolle, selvforståelse og handlefrihed? Og hvem står til ansvar overfor borgerne, når private fonde betaler? Det dykker vi ned i frem mod sommeren på Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026