Cepos: Erstat uddannelsesloftet med brugerbetaling

Af Martin Ågerup
Direktør i Tænketanken Cepos

Uddannelsesloftet er en skidt idé og udtryk for, at det danske uddannelsessystem i høj grad er baseret på central planlægning. Med loftet forsøger planlæggerne at sikre sig, at der ikke bliver taget ”overflødige” uddannelser.

Den grundlæggende udfordring som med al central planlægning er, at mennesker er mangfoldige. Deres livssituation er konkret og individuel – ikke abstrakt og gennemsnitlig. Der er derfor i praksis et utal af situationer, hvor dét at tage en ekstra uddannelse på samme niveau ikke er ”overflødigt”, men faktisk en god idé.

Dette skal uddannelsesloftet tage højde for ved at indføre en lang række undtagelser fra det. Denne liste vil vokse og blive stadig mere kompliceret og bureaukratisk, ligesom så meget anden lovgivning er blevet det. Uddannelsesinstitutioner og andre særinteresser vil lobbye kraftigt for at få optaget flere og flere sådanne undtagelser, så loftet ikke går ud over dem.

Til sidst vil uddannelsesloftet enten være udhulet, så det reelt er sat ud af kraft af undtagelser, eller der vil fortsat være mange unge, som uhensigtsmæssigt bliver fanget af loftet.

Et reelt problem
På den anden side søger uddannelsesloftet at løse et reelt problem, hvilket analyser fra blandt andre tænketanken DEA påviser. En undersøgelse fra 2013 viste, at næsten én ud af fem (18 procent) af de unge tager mere end én ungdomsuddannelse.

Det bedste ville være at indføre det generelt, men et godt første skridt kunne være at afskaffe uddannelsesloftet og erstatte det med et princip om, at man selv betaler udgifterne til uddannelse nummer to på samme niveau.

Martin Ågerup, direktør i Tænketanken Cepos

Oveni kommer de, der påbegynder, men ikke gennemfører. Hver tredje nye erhvervsskoleelev har allerede forsøgt sig med en erhvervsuddannelse én eller flere gange. En undersøgelse fra tænketanken Kraka konkluderer, at det tager danske unge 4,5 år længere at blive kandidater, end hvis de var gået den lige vej gennem uddannelsessystemet.

At problemet er reelt, er imidlertid ikke ensbetydende med, at løsningen er god. Så lad os se lidt nærmere på de dybere årsager til problemet, hvilket måske kan bringe os nærmere en fornuftig løsning på det.

Fri mad og regning til finansministeren
Lad os forestille os, at der blev indført en lov om, at supermarkederne skulle stille maden ”gratis” til rådighed for forbrugerne, og at de derefter sender en regning til finansministeren. Hvad ville effekten af en sådan lov være?

Der er næppe nogen tvivl om, at forbruget af fødevarer ville gå betydeligt i vejret og ændre karakter. Folk ville begynde – bevidst eller ubevidst – at hjemtage flere fødevarer end i dag. Mange ville gå mindre op i at få spist maden, inden den blev for gammel og skulle smides ud.

Efterspørgslen efter visse dyre fødevarer, som betragtes som delikatesser, ville vokse ekstra meget.

Supermarkedernes regning til finansministeren vil dermed også vokse kraftigt, og Folketinget ville se sig nødsaget til at rationere fødevareforsyningen til borgerne, hvis udgifterne ikke skulle løbe løbsk.

For at reducere omkostningerne og undgå spild ville man formentlig blive nødt til at sætte en øvre grænse for, hvor store mængder fødevarer der må hjemtages per person.

Altså et madloft. Grunden til, at vi end ikke overvejer et madloft, er, at borgerne selv betaler for deres fødevarer, og derfor kan man trygt overlade det til den enkelte selv at vurdere, hvad der udgør et rimeligt forbrug. Frihed under ansvar.

På tilsvarende vis er årsagen til behovet for et uddannelsesloft, at borgerne ikke betaler selv for deres uddannelse. Fraværet af økonomisk ansvar skaber et behov for at reducere borgernes frihed til selv at træffe uddannelsesvalg.

Løsningen ligger således lige for. Alternativet til et bureaukratisk og frihedsberøvende uddannelsesloft er et væsentligt element af brugerbetaling.

Det bedste ville være at indføre det generelt, men et godt første skridt kunne være at afskaffe uddannelsesloftet og erstatte det med et princip om, at man selv betaler udgifterne til uddannelse nummer to på samme niveau.

En idé, som uddannelsesminister Søren Pind (V) har luftet.