Magisterformand: Fjern loftet og byg bro uden om brugerbetalte uddannelser

Af Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Ceposdirektør, Martin Ågerup, sammenligner fri mad med fri uddannelse i sit seneste debatindlæg i Altinget 17. januar. Han skriver, at hvis der var statsfinansieret mad til alle borgere, ville forbruget stige, og med tiden ville der være behov for et madloft.

Men at bruge et hypotetisk madloft som et argument for at indføre brugerbetaling på uddannelserne er jo bare et retorisk kneb til at argumentere for at afvikle den offentlige velfærd.

Når man sammenligner et madloft med et uddannelsesloft, er der ikke langt til et sygeloft, hvor man kan skubbe de patienter op, som allerede er behandlet en gang. Hvis de da ikke kan betale for behandling nummer to vel at mærke.

Uddannelsesloftet må ikke blive en stråmand eller dårlig undskyldning for at indføre brugerbetaling og dermed forringe en central del af vores velfærdssamfund. Martin Ågerup skriver, at det vil være et første skridt mod brugerbetaling på uddannelse generelt, hvis man åbner for brugerbetaling på uddannelse nummer 2.

Den analyse giver jeg ham ret i. Er princippet om gratis uddannelse først brudt, er det let at overføre det også til andre grupper. Netop derfor skal vi stå vagt om gratisprincippet på de ordinære videregående uddannelser.

Hvis vi indfører brugerbetaling generelt, vil den gruppe, der har råd til brugerbetaling, formentlig i højere grad tage deres uddannelse i udlandet, når de nu alligevel skal betale

Camilla Gregersen
Formand for Dansk Magisterforening

Mere mad fører ikke nødvendigvis til mere værdi for samfundet, mens det omvendte kan siges om uddannelse. En højt uddannet befolkning giver innovation, nyskabelser og nye idéer.

Uddannelse er en investering

Uddannelse i Danmark er ikke gratis. Vi betaler allerede for vores uddannelse over skatten i mange år efter vi har taget den, og sammen med skatteindbetalingen skaber vi også merværdi for samfundet. Uddannelse er ikke bare nødvendig for et stærkt Danmark, det er også en god investering.

Det er en investering i, at vi kan få alle talenter i spil, frem for blot at give adgang til uddannelse til dem, der har forældre, der har sparet op på forhånd til brugerbetalte uddannelser.

Hvis vi indfører brugerbetaling generelt, vil den gruppe, der har råd til brugerbetaling, formentlig i højere grad tage deres uddannelse i udlandet, når de nu alligevel skal betale, og så er der en betragtelig risiko for, at mange af vores kvikkeste hoveder bliver i udlandet, når de er færdige med deres brugerbetalte videregående uddannelse i udlandet.

Derfor er det for et lille land som Danmark helt afgørende at have et offentligt finansieret uddannelsessystem – et system, der tiltrækker og fastholder dygtige studerende og færdiguddannede.

Vil skabe social ulighed
Brugerbetaling vil skabe social ulighed og frarøve Danmark det potentiale, som alle med evnerne, men som mangler midlerne, besidder. Martin Ågerup efterlyser medansvar for uddannelse, men jeg gætter på, at de cirka 2.500 personer, der i 2014 begyndte på en videregående uddannelse, selv om de allerede havde en uddannelse på samme eller et højere niveau, har haft en god grund til, at de er startet på en kort, mellemlang eller universitetsuddannelse som uddannelse nummer 2.

De har netop taget ansvar for deres situation og gennemført en anden uddannelse, der har bragt dem videre. Det er formentlig godt for dem, og det er formentlig også godt for samfundet.

Det er relativt få midler, der vil blive sparet ved uddannelsesloftet – nemlig hypotetiske 420 millioner kroner frem mod 2020. Til gengæld skaber vi et ufleksibelt uddannelsessystem samt nervøsitet blandt alle, der har taget en videregående uddannelse. Det er slet ikke prisen værd.

Jeg foreslår, at man i stedet for loftkonstruktioner fokuserer byggearbejdet på mere brobygning mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. Det kan nemlig lade sig gøre uden at skulle bringe ofre eller indskrænke danskernes uddannelsesfrihed.

Vi skal udnytte de ressourcer, vi har, og bygge en bro uden om brugerbetaling.

Jeg er helt enig med Cepos i, at uddannelsesloftet kommer til at medføre en lavine af administrativt bøvl på universiteterne, ligesom dispensationslisten kommer til at få en flok af interessenter omkring sig – med flere vurderinger, analyse og mere administration til følge.

Vi er enige om problemstillingen, men har forskellig løsning: Jeg mener, at vi i stedet for at indføre brugerbetaling skal fjerne loftet.