Debat

Dansk Erhverv: Internationale studerende er en halv åbnet pakke

DEBAT: Selvom størstedelen af udenlandske studerende er en underskudsforetning, så er de en gave for det danske arbejdsmarked. Der er innovative talenter iblandt, som Danmark skal blive bedre til at fastholde, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.

Udenlandske studerende er en overskudsforretning for Danmark, men vi skal arbejde for, at endnu flere bliver, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.
Udenlandske studerende er en overskudsforretning for Danmark, men vi skal arbejde for, at endnu flere bliver, skriver Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Skal vi tage de rene økonombriller på og fjerne alle hensyn til kulturudveksling og skabelse af et internationalt studiemiljø og så videre, så er det kun hver tredje internationale studerende, der giver overskud.

De øvrige rejser enten hjem med det samme eller er for kort tid på det danske arbejdsmarked til at betale den investering, vi som samfund har indskudt.

Den sidste tredjedel giver dog så stort overskud, at der på den store kugleramme er overskud for Danmark A/S.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Internationale studerende er således en gave for det danske arbejdsmarked – men vi kunne pakke gaven yderligere op og få langt mere ud af den.

Flertallet er underskudsgivende
Når man sidder og hygger sig med regneark og finder et område, hvor to tredjedele af individerne i arket giver underskud, er det oplagt at forsøge at reducere i den gruppe, mens man vil fastholde de gode folk i den sidste tredjedel.

Vi håber, at regeringen kan se potentialet og vil gøre det lettere for studerende fra ikke-EU-lande at blive og drive deres virksomheder.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Men så begynder det at blive vanskeligt.

For hvordan kan vi nøjes med at ramme den gruppe, uden at det går ud over nogle af dem, man gerne vil have – og hvad tænker noget så arbitrært som vores omverden om, at vi sænker de internationale ambitioner?

I Dansk Erhverv forstår vi godt logikken, og vi er enige i, at vi skal overveje, hvor mange penge vi bruger på studerende, som ikke bliver og bidrager til det danske arbejdsmarked.

Vi står dog også i en situation, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, og vi kan se, at selv inden for mangelområder såsom it er der stadig en meget stor gruppe studerende, der rejser hjem med deres attraktive eksamensbevis.

Samarbejde om at få flere til at blive
Hvis vi hopper tilbage til regnemaskinen, så kunne en anden tilgang jo også være at se på, hvordan vi får nogle af de dårlige betalere til at blive en bedre forretning.

Det har vi i samarbejde med Danske Universiteter, Dansk Industri, Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne arbejdet målrettet på det sidste halve år.

Vi er af den overbevisning, at vi som organisationer kan gøre mere for at få internationale studerende til at blive. Netværk og studiejob er for eksempel dokumenterbart afgørende.

Vi tillader os også at bede Christiansborg om at ændre indstilling på nogle afgørende områder, så vi i fællesskab kan gøre Danmark til en attraktiv karrieredestination.

Overrepræsentation af innovative talenter
Et område, vi i Dansk Erhverv har haft særligt fokus på, er internationale iværksættere. I vores arbejde er det gået op for os, at internationale studerende er overrepræsenterede i universiteternes startupmiljøer.

Der er således mange internationale studerede, der kommer til et dansk universitet og efterfølgende er med til at starte nye virksomheder.

Prøv lige at overveje potentialet.

Internationale talenter, der ikke alene kommer og arbejder og betaler skat – men innovative talenter, der kommer med nye ideer og skaber vækst og arbejdspladser.

Læs også

Når det allerede sker i dag uden noget særligt fokus eller organisatorisk opbakning, så overvej potentialet, hvis vi kunne blive en magnet for sådanne talenter. Fordelen ved at se på startups som en del af løsningen på fastholdelsesproblemet er mange.

For det første vil det være med til at skabe virksomheder, som er født globale, og som på den måde vil være langt mere eksportorienterede. Hvis en virksomhed er født global, vil ting som sprogbarriere og kulturforskelle også være langt mindre.

Dertil vil absolut ingen kunne beskylde disse mennesker for at tage job, som ellers kunne være tilfaldet danske studerende, da de jo er med til at skabe helt nye arbejdspladser.

Vis, at vi har gode startupmiljøer
I Dansk Erhverv mener vi, at universiteterne bør gøre en målrettet indsats for at rekruttere flere internationale studerende til deres startupmiljøer.

Allerede i informationsmaterialet til kommende studerende skal det stå klart, at Danmark er et attraktivt land for unge med iværksætterdrømme.

I erhvervslivet skal vi derefter gøre mere for at skabe netværk for disse iværksættere. Dertil håber vi, at regeringen kan se potentialet og vil gøre det lettere for studerende fra ikke-EU-lande at blive og drive deres virksomheder.

Det giver god mening at kigge på økonomien, når så mange internationale studerende rejser hjem efter endt uddannelse.

Men vi bør flytte fokus fra at bede færre om at komme til at bede flere om at blive.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)

0:000:00