Vive-forsker: Analyser viser ikke, om internationale studerende giver overskud på alle uddannelsesområder

DEBAT: Samlet set giver internationale studerende overskud. Men der er behov for grundigere økonomiske analyser, hvis man skal fastslå, om dette gør sig gældende på alle områder og uddannelser, skriver Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Af Rasmus Højbjerg Jacobsen
Projektchef, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

I debatten om udenlandske studerende bliver der indimellem brugt økonomiske argumenter om, at det er for dyrt at give udenlandske studerende en ”gratis” uddannelse i Danmark.

I SU-forliget fra 2013 blev det derfor aftalt, at der kun måtte bruges 400 millioner kroner på udenlandske studerende fra 2018.

Denne besparelse har fået uddannelsesinstitutionerne til at nedlægge studiepladser – fortrinsvist på studieretninger, hvor der var mange udenlandske studerende.

Ikke en overordnet udgift
Imidlertid er det slet ikke givet, at de udenlandske studerende er en udgift, når man tager det samlede økonomiske regnskab i betragtning.

I det samlede regnskab er det nemlig nødvendigt at medtage ikke bare udgiften ved, at de udenlandske studerende får en uddannelse, men også de efterfølgende skatteindtægter (og velfærdsudgifter) for de udenlandske studerende, der vælger at blive i Danmark efter studiet.

Hvis man for danske studerende kun målte udgiften til uddannelsen, ville de jo per definition altid være en ”udgift”, også selvom denne gruppe samlet set over et livsforløb tilhører nogle af de største nettobidragydere til velfærdsstaten.

Længere ophold giver større gevinst
Ser man nærmere på regnskabet for de udenlandske studerende i Danmark, så viser undersøgelser, at det samlede regnskab som forventet afhænger meget af, hvor længe de udenlandske studerende bliver i Danmark.

Jo længere de bliver, og jo større andel af dem, der bliver, desto bedre ser regnskabet ud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i en stor undersøgelse i 2018 fulgt op på flere tidligere undersøgelser i den henseende. Undersøgelsen viser, at cirka halvdelen af de udenlandske studerende forventes at give et positivt bidrag, mens den anden halvdel giver underskud.

I lighed med en tidligere analyse foretaget af DEA viser undersøgelsen også, at især kandidatstuderende har tilbøjelighed til at give overskud, mens bachelorstuderende har større sandsynlighed for underskud.

Samlet set forventer ministeriet, at en gennemsnitlig udenlandsk studerende vil bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kroner set over et livsforløb.

Grundigere analyser kan afsløre regnskabet på specifikke områder
Selv om der altså er meget, der tyder på, at de udenlandske studerende samlet set giver et økonomisk bidrag til det danske samfund, så kan det dog ikke afvises, at der er områder og uddannelser, hvor det forholder sig anderledes.

Imidlertid behøver vi grundigere økonomiske analyser af, hvilke uddannelser det kunne dreje sig om.

Og det er vigtigt, at disse analyser inddrager ikke bare de direkte omkostninger ved uddannelsen, men tager det samlede økonomiske regnskab med – inklusive tager højde for, hvor mange af de udenlandske studerende der forlader landet igen.

Endelig er det også relevant at se på, om der kan være fortrængningseffekter af, at danske studerende eventuelt bliver forhindret i at udfylde nogle af de studiepladser, der går til udenlandske studerende.

En sidste relevant økonomisk effekt af reglerne omkring internationalt studievalg er, at disse regler også giver danske studerende mulighed for at studere i udlandet.

Selvom nogle studerende forbliver i udlandet, vender en del tilbage til Danmark og bidrager til samfundet på baggrund af en uddannelse opnået i udlandet.

Forrige artikel Ung radikal til DSU-formand: Opgør med karakterer pakker ikke unge ind i vat Ung radikal til DSU-formand: Opgør med karakterer pakker ikke unge ind i vat Næste artikel Studerende: Det kræver politisk vilje at fastholde internationale dimittender Studerende: Det kræver politisk vilje at fastholde internationale dimittender