DTU-dekan: God idé at fjerne loft over antallet af internationale studerende

Af Philip Binning
Dekan for DTU’s kandidat- og ph.d.-uddannelser

På DTU havde vi sidste år 1578 internationale studerende.

Vi er utrolig stolte over, at vi er i stand til at tiltrække talenter fra hele verden, som er med til at imødekomme den store efterspørgsel på ingeniører i Danmark.

Vi har dog med nogen undren kunnet spore en vis nervøsitet fra det omgivende samfund. Flere har spurgt, om det nu også er en samfundsøkonomisk fordel.

Overskud efter tre år
Jeg kan berolige med, at der ikke er grund til at være bekymret.

De udenlandske studerendes værdi for Danmark er blevet undersøgt ad flere omgange – sidste år viste en analyse af DTU’s internationale dimittender fra Damvad Analytics således, at internationale ingeniør- og it-kandidater allerede giver overskud efter tre år. 

Hvis ikke loftet fjernes, så viser Damvads analyse, at vi i 2025 får 800 færre ingeniør- og it-kandidater og går glip af 950 millioner kroner for hver dimittendårgang 

Philip Binning
Dekan for DTU’s kandidat- og ph.d.-uddannelser

I løbet af de første otte år efter dimission bliver tendensen tydeligere. Det viser sig, at 40 procent stadig er i Danmark otte år efter dimission, heraf er 85 procent i beskæftigelse.

Internationale ingeniørstuderende bidrager hver med 1,2 millioner kroner til samfundet gennem skat, moms og så videre.

De, der tager hjem igen, er medregnet. Udgifter til kontanthjælp, dagpenge, sundhedsudgifter, SU og selve uddannelsen er fratrukket. Og det er værd at nævne, at Danmark har sparet udgifter til folkeskole- og gymnasieuddannelse for hver eneste af dem.

Danmark mangler ingeniører
Når vi dertil lægger, at Danmark står til at mangle over 4500 ingeniør- og it-uddannede kandidater i 2025, er det meget svært for mig at se nogen fordele ved det loft, som blev vedtaget af den tidligere regering.

Ingeniør- og it-kandidater er blandt andet efterspurgt i højvækstbrancher som industri, byggeri, transport og landbrug; brancher, som fordeler sig over hele landet.

Mange virksomheder i de brancher mærker allerede ingeniørmanglen, illustreret af, at kun fem procent af civilingeniørerne er ledige 18 måneder efter dimission.

Så det er ikke kun for de internationale studerendes eller DTU’s skyld, at jeg hilser det velkommen, når regeringen i sit forståelsespapir understreger, at loftet over engelsksprogede uddannelser skal fjernes.

Hvis ikke loftet fjernes, så viser Damvads analyse, at vi i 2025 får 800 færre ingeniør- og it-kandidater og går glip af 950 millioner kroner for hver dimittendårgang (i de første otte år).

Det ville være et stort og helt unødvendigt spild.

Og tallene viser jo indirekte, at vi kan vinde meget ved samtidig at gøre en større indsats for at fastholde vores internationale dimittender. Man kan starte med de syv anbefalinger fra Partnerskab for Fastholdelse, som netop er offentliggjort.

Internationale studerende tager ikke andres studiepladser
Frygter man, at internationale studerende optager pladser, som kunne være gået til dygtige danske studerende, må jeg igen melde hus forbi.

DTU har aldrig haft flere danske studerende end nu og ingen kvalificeret dansk ansøger afvises. De internationale studerende optages på kandidatuddannelser, hvor der ikke er loft på antal studiepladser.