DTU-dekan: God idé at fjerne loft over antallet af internationale studerende

DEBAT: Regeringen har i sit forståelsespapir tilkendegivet, at loftet over internationale studerende skal fjernes. Trafikken af talent på kryds og tværs af grænserne er til fordel for Danmark, og derfor håber DTU, at regeringen vil holde løftet, skriver Philip Binning.

Af Philip Binning
Dekan for DTU’s kandidat- og ph.d.-uddannelser

På DTU havde vi sidste år 1578 internationale studerende.

Vi er utrolig stolte over, at vi er i stand til at tiltrække talenter fra hele verden, som er med til at imødekomme den store efterspørgsel på ingeniører i Danmark.

Vi har dog med nogen undren kunnet spore en vis nervøsitet fra det omgivende samfund. Flere har spurgt, om det nu også er en samfundsøkonomisk fordel.

Overskud efter tre år
Jeg kan berolige med, at der ikke er grund til at være bekymret.

De udenlandske studerendes værdi for Danmark er blevet undersøgt ad flere omgange – sidste år viste en analyse af DTU’s internationale dimittender fra Damvad Analytics således, at internationale ingeniør- og it-kandidater allerede giver overskud efter tre år. 

I løbet af de første otte år efter dimission bliver tendensen tydeligere. Det viser sig, at 40 procent stadig er i Danmark otte år efter dimission, heraf er 85 procent i beskæftigelse.

Internationale ingeniørstuderende bidrager hver med 1,2 millioner kroner til samfundet gennem skat, moms og så videre.

De, der tager hjem igen, er medregnet. Udgifter til kontanthjælp, dagpenge, sundhedsudgifter, SU og selve uddannelsen er fratrukket. Og det er værd at nævne, at Danmark har sparet udgifter til folkeskole- og gymnasieuddannelse for hver eneste af dem.

Danmark mangler ingeniører
Når vi dertil lægger, at Danmark står til at mangle over 4500 ingeniør- og it-uddannede kandidater i 2025, er det meget svært for mig at se nogen fordele ved det loft, som blev vedtaget af den tidligere regering.

Ingeniør- og it-kandidater er blandt andet efterspurgt i højvækstbrancher som industri, byggeri, transport og landbrug; brancher, som fordeler sig over hele landet.

Mange virksomheder i de brancher mærker allerede ingeniørmanglen, illustreret af, at kun fem procent af civilingeniørerne er ledige 18 måneder efter dimission.

Så det er ikke kun for de internationale studerendes eller DTU’s skyld, at jeg hilser det velkommen, når regeringen i sit forståelsespapir understreger, at loftet over engelsksprogede uddannelser skal fjernes.

Hvis ikke loftet fjernes, så viser Damvads analyse, at vi i 2025 får 800 færre ingeniør- og it-kandidater og går glip af 950 millioner kroner for hver dimittendårgang (i de første otte år).

Det ville være et stort og helt unødvendigt spild.

Og tallene viser jo indirekte, at vi kan vinde meget ved samtidig at gøre en større indsats for at fastholde vores internationale dimittender. Man kan starte med de syv anbefalinger fra Partnerskab for Fastholdelse, som netop er offentliggjort.

Internationale studerende tager ikke andres studiepladser
Frygter man, at internationale studerende optager pladser, som kunne være gået til dygtige danske studerende, må jeg igen melde hus forbi.

DTU har aldrig haft flere danske studerende end nu og ingen kvalificeret dansk ansøger afvises. De internationale studerende optages på kandidatuddannelser, hvor der ikke er loft på antal studiepladser.

Internationale studerende er faktisk en gave for vores danske studerende.

Deres uddannelse og udsyn bliver kun bedre af, at de omgås medstuderende fra andre lande og udfordres af nye perspektiver.

At de danske studerende har denne åbenhed afspejles i, at en tredjedel af DTU’s ingeniører har haft udenlandsophold under deres studier. De mener, at de har brug for globalt udsyn, hvis de skal være konkurrencedygtige.

Og jeg er enig. Trafikken af talent på kryds og tværs af grænserne er til fordel for Danmark.

På DTU ser vi derfor frem til regeringens konkrete planer for, hvordan loftet over antallet af internationale studerende skal fjernes.

Vi glæder os til samarbejdet om at sikre, at endnu flere internationale studerende bliver så glade for Danmark – og føler sig så velkomne – at de vælger at blive.

Forrige artikel Fire dekaner: Husk penge til at ruste de unge til den teknologiske fremtid Fire dekaner: Husk penge til at ruste de unge til den teknologiske fremtid Næste artikel Debat: Det kræver mere end ord at leve op til målene for forskningsfinansiering Debat: Det kræver mere end ord at leve op til målene for forskningsfinansiering