Dansk Industri: Der er behov for at kunne teste gode idéer

DEBAT: Både virksomheder og universiteterne har gode idéer. Men for at få idéerne ud over rampen kræver det, at vi satser nationalt, og at vi skaber faciliteter til at teste ideerne, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers lancerede i april en vision for, at Danmark – med kobling til stærk forskning – skal skabe ti virksomheder på ti år, der er mere end en milliard kroner værd.

Virksomheder i den skala er ikke noget, der normalt skabes mange af på dansk grund.

Visionen synes svær, og det er netop det, der gør den forfriskende.

For hvorfor egentlig ikke?

Matchmaking skaber optimisme
DI har netop lagt hus til Danish IP Fair 2019. Her fremviste universiteter i Danmark 80 helt nye opfindelser med stort forretningspotentiale. Over 100 virksomheder og investorer deltog, ligesom over 200 matchmaking-møder mellem universiteter og virksomheder blev afholdt.

Den store interesse fra erhvervslivet skaber optimisme og vidner om spændende potentiale blandt opfindelserne. Mødet mellem forsker og investor eller virksomhed er vigtig. For at en gylden idé skal komme ud og virke i samfundet, skal den have finansiel luft under vingerne.

Virksomheder i Danmark investerer årligt 43 milliarder kroner i egen forskning og udvikling. Det er positivt, at virksomhederne vil investere i forskning og udvikling.

Men der er også en bekymring, nemlig at investeringerne er samlet på færre virksomheder. For det er især gennem udvikling af nye produkter, services og processer, at virksomhederne skaber vækst og arbejdspladser.

Selv virksomheder med egen R&D-afdeling (research and development) har brug for ny viden, knowhow og gode idéer udefra. Her spiller universiteterne og GTS-institutterne en afgørende, vigtig rolle.

Spørgsmålet er bare, om vi kan få mere ud af den guldgrube af viden, som offentlige forskere sidder på, og hvordan virksomhedernes viden bedre kan komme i spil på universiteterne.

Behov for fleksible samarbejdsformer
En helt grundlæggende præmis for samarbejdet mellem virksomheder og universiteter er, at der skal være noget at samarbejde om.

Analyser fra DI viser, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning er mest efterspurgt af virksomhederne. Det er områder som digitalisering, produktion, materialer, energi- og miljøteknologier og kemi. Her skal vi i Danmark skrue op for investeringerne.

Vi skal gøre det nemmere for virksomhederne at lave samarbejdsprojekter med universitetet. Som hovedregel bliver virksomheder mødt med, at et projekt enten skal være et ph.d.-projekt på tre år eller et post.doc.-projekt på et til to år.

Men hvad gør virksomheden, hvis udviklingen skal gå stærkere, for eksempel inden for et halvt år? Her er der behov for mere fleksible samarbejdsformer. Virksomheder har netop behov for både det lange, seje træk – men også det hurtige og agile træk.

Samarbejdet kan samtidig styrkes, hvis vekselvirkningen af medarbejdere på tværs af universiteter og virksomheder øges.

Et godt eksempel er B&O, der har forskere fra Aalborg Universitet siddende i virksomheden nogle dage om ugen. Omvendt er forskningsdirektøren for B&O deltidsprofessor på universitetet.

Det skal vi have meget mere af.

Lav nationale satsninger
Vi skal investere klogt og målrettet. Foruden mange gode enkeltstående projekter mellem universiteter og virksomheder skal vi etablere stærke nationale satsninger i Danmark, der involverer universiteter, GTS-institutter og flere virksomheder.

Summen af en platform er nemlig stærkere end enkeltstående projekter. Det er her, vi har læring på tværs af universitetet, institutter og virksomheder og mellem forskere.

Vi skal træde speederen i bund og styre målrettet. Digitalisering og energiforskning er oplagte områder for nationale satsninger. Digitalisering omfatter stort set alle virksomheder og hele samfundet. Energiområdet har kæmpe betydning for den grønne omstilling. Vedvarende energiformer er for alvor på vej.

Men hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og når solen ikke skinner?

Svaret er energilagring. Vi skal kunne lagre og konvertere energien, så vi kan bruge den, når vi har behov for det. Derfor arbejder DI sammen med DTU og andre videninstitutioner på at etablere en stor national satsning, så danske virksomheder og forskere kan komme først med nye bæredygtige løsninger.

Vi skal kunne teste idéerne
Danske forskere og virksomheder er fulde af gode idéer, som med tiden kan blive til nye store eksportsucceser på verdensmarkedet. Men inden det sker, skal idéerne testes og afprøves på alle leder og kanter i så virkelighedstro omgivelser som muligt.

I en tid, hvor vi ved hjælp af digitalisering og lovende ny teknologi konstant udvikler nye løsninger, er det vigtigere end nogensinde, at vi kan afprøve de gode idéer. Derfor har vi i Danmark hårdt brug for nye og bedre faciliteter til at teste dem.

I Danmark har vi i dag alene en strategisk dialog, der handler om udbygning af forskningsfaciliteter i regi af universiteter. Men der er i høj grad brug for løbende strategiske investeringer i testfaciliteter.

Derfor skal vi øge investeringerne til nye testfaciliteter, ligesom en ny uddannelses- og forskningsminister bør have det som en af sine opgaver at udarbejde en roadmap for investeringsbehov på området.

Danske virksomheder og universiteter har fantastiske idéer. Vi skal bare have endnu flere idéer ud over rampen. Det kræver samarbejde, prioritering og mulighed for at teste idéerne.

Forrige artikel KU: En ny innovationskultur kræver mere end et quickfix KU: En ny innovationskultur kræver mere end et quickfix Næste artikel Rambøll i opråb til S og DF: Vi skal ikke lukke SU-kassen for udenlandske studerende Rambøll i opråb til S og DF: Vi skal ikke lukke SU-kassen for udenlandske studerende
Enhedslisten kræver penge til forskning i naturen

Enhedslisten kræver penge til forskning i naturen

FORSKNING: Enhedslisten spiller natur ind i forhandlingerne om forskningsreserven. "Det er vigtigt, vi ikke overser naturkrisen," lyder det. S erklærer sig "meget åben" over for forslaget.