DEA og IDA: Universitets-erhvervssamarbejde uden tøjler kan være vejen til større nytte af forskning

DEBAT: Det er alt for tidligt at vurdere effekten af open science-platforme, men de tegner sig som et lovende supplement til, og ikke en erstatning af, de etablerede kanaler for vidensudveksling og samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, skriver DEA og IDA.

Af Maria Theresa Norn og Sara Grex
Hhv. analysechef i Tænketanken DEA og formand for Ingeniørforeningen IDA’s Uddannelses- og Forskningsudvalg

Der er mange vigtige opgaver at tage fat på for den nye minister Tommy Ahlers (V), ikke mindst fra regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi fra december 2017, ”Danmark - klar til fremtiden”.

Et af målene i strategien er, at forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet.

Det er et godt og vigtigt mål. Men hvilke midler skal vi bruge til at nå målet? Her mener DEA og IDA, at det er oplagt at se nærmere på de foreløbige erfaringer med øget åbenhed i samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet – også kendt som open science-platforme.

Bedre rammer for udvikling
Open science er et begreb, som dækker over mange former for øget eller fornyet åbenhed i forskningen, men her fokuserer vi på open science som ramme for universitets-erhvervssamarbejde, hvor viden og data deles frit mellem deltagende forskere, studerende og virksomheder, ligesom forskningsdata og -resultater stilles frit til rådighed for andre udenfor samarbejdet.

Typisk indebærer open science-platforme et fravalg af patentering i de tidlige faser af samarbejde, til fordel for offentliggørelse af forskningsresultater med det formål at skabe bedre rammer for videre videnskabelig og teknologisk udvikling.

De seneste to årtier har der været et stort fokus på at styrke den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskningsresultater via blandt andet udtagning af patenter på universiteternes opfindelser. Stadig flere sætter spørgsmålstegn ved, om patenter er den mest effektive måde at bringe forskningsresultater i spil på.

DEA har tidligere peget på en række udfordringer ved universitetspatentering og understreget, at patentbaseret teknologioverførsel blot er en af mange veje til at få forskning ud i erhvervslivet. Samtidig viser forskning, at patentering af forskningsresultater kan hindre videre forskning og udvikling, særligt når der er tale om grundforskning.

Studier bekræfter desuden, at det er en god forretning for virksomheder at bidrage til åben deling af videnskabelige resultater og samarbejde med universiteter, og at open science-tilgange også kan gavne forskeres karrierer. De kan også muliggøre samarbejde på områder, som virksomheder normalt ville karakterisere som for risikofyldte og omkostningsfyldte.

Har allerede givet resultater
DEA har tidligere beskrevet nogle af de første udenlandske eksempler på open science-platforme.

I Danmark etablerede Aarhus Universitet i 2017 en open science-platform, hvor forskere og virksomheder deler viden og data, dog uden at nogen må patentere resultaterne af samarbejdet.

Virksomheders behov inspirerer forskningsprojekter, hvor studerende i samarbejde med forskere og virksomheder afprøver nye grundvidenskabelige tilgange. Resultater stilles i øvrigt gratis til rådighed for andre interesserede.

Selv om open science-platforme stadig er få og i deres vorden, har de allerede givet anledning til læring. Eksempelvis konkluderede en evaluering af en open science-platform på Oxford University, at den åbne tilgang genererer forskning af høj kvalitet, appellerer til private investorer, fremmer offentlig-privat samarbejde og nedbringer risici i forbindelse med nyskabende forskning.

Det er alt for tidligt at vurdere effekten af open science-platforme, men de tegner sig som et lovende supplement til, og ikke en erstatning af, de etablerede kanaler for vidensudveksling og samarbejde.

Mange ubesvarede spørgsmål
DEA og IDA arrangerede i marts 2018 et morgenmøde om de foreløbige erfaringer med open science-platforme, som både understregede de mulige gevinster og rejste en række spørgsmål.

For det første, hvor udbredte bliver open science-platforme? Vi har brug for mere viden om, hvornår de giver mening at etablere, og hvordan de vil spille sammen med andre kanaler for videnudveksling, herunder patentering.

For det andet, når forskningsresultater udviklet i åbne samarbejder bidrager til innovationer, hvordan fordeler man så det økonomiske afkast herfra? Skal noget af afkastet tilfalde de bidragende forskere og virksomheder og i så fald hvordan? Og hvem skal betale for samarbejde, hvor resultaterne gøres frit tilgængelige?

For det tredje vil mange virksomheder fortsat være tilbageholdende med at dele ud af deres hjerteblod. Hvordan får man dem til at bringe kerneproblemstillinger ind i åbne samarbejder? Og hvordan gør man det attraktivt for forskere at investere ressourcer i samarbejder, hvor andre kan høste frugterne af arbejdet?

For det fjerde, hvad kræver det af virksomheder, store som små, at kunne indgå i åbne samarbejder? Og hvordan sikrer man, at virksomheder, som ikke besidder den tavse viden opbygget i samarbejdet, faktisk kan anvende de data, som stilles frit til rådighed?

Sidst, men ikke mindst, hvilken rolle vil universitets- og virksomhedsledere, politiske beslutningstagere og forskningsfinansierende aktører spille i platformenes udvikling og drift?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, og erfaringerne er som sagt fortsat i det små. Men det er vigtigt, at vi diskuterer, i hvilket omfang og hvordan open science-platforme kan bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for, at forskningen kan gøre gavn i samfundet.

Forrige artikel Lederne: Udvidelsen af retskravet gøder jorden for et bachelorarbejdsmarked Lederne: Udvidelsen af retskravet gøder jorden for et bachelorarbejdsmarked Næste artikel Iværksætter: Her er Tommy Ahlers to-do-liste Iværksætter: Her er Tommy Ahlers to-do-liste
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.