Iværksætter: Her er Tommy Ahlers to-do-liste

Af Niklas Laugesen
Adm. direktør og medstifter af Napp A/S

Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om at forenkle erhvervsfremmeindsatsen. Det går ud over Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde, men mon ikke Tommy Ahlers (V) kan se muligheder, som det politiske etablissement ellers ikke er vant til.  

Som iværksætter er det utroligt interessant, at en mand fra egne rækker skal tjene som uddannelses- og forskningsminister. Valget af Tommy Ahlers er blevet rost på tværs af brancher og sektorer, og det er både modigt og fremadsynet af statsministeren at hive Tommy ind på holdet.

Med den nye aftale får han mulighed for at vise, at bare fordi man udfaser en del af midlerne, så betyder det ikke nødvendigvis død over iværksætterne, men der skal arbejdes med de rette rammevilkår på blandt andet universiteterne.

Christiansborg skal tættere på virkeligheden
Det første jeg ville se nærmere på, ville være at tilpasse forskningsmiljøet, så det i langt højere grad er harmoniseret med jobmarkedet.

Jeg ville bestræbe mig på et større fokus på den enkelte studerende og kæmpe for at styrke cluster-tankegangen på tværs af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og brancheorganisationer.

Det lyder kompliceret, men faktisk handler det meget enkelt om at få Christiansborg lidt tættere på den virkelige verden og forstå, at hvis vi vil forløse de kommende generationers fulde potentiale, så skal vi også give dem de rette værktøjer og den rette indsigt – uanset hvad de drømmer om at blive.

Niklas Laugesen
Adm. direktør og medstifter af Napp A/S

Det lyder kompliceret, men faktisk handler det meget enkelt om at få Christiansborg lidt tættere på den virkelige verden og forstå, at hvis vi vil forløse de kommende generationers fulde potentiale, så skal vi også give dem de rette værktøjer og den rette indsigt – uanset hvad de drømmer om at blive.

For verden har ændret sig, og det skal vi som et af verdens førende lande være på forkant med.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg selv som iværksætter har haft stor glæde af det danske erhvervsfremmesystem og især stærke initiativer som Væksthusene og Vækstfonden.

De har gjort en betydelig forskel for min egen virksomhed, ligesom Europa-Kommissionens Enterprise Europe Network har hjulpet med vores internationalisering. I dag opererer vi på knap 30 markeder og har tilpasset vores løsninger til 18 forskellige sprog.

Det har taget os fem år, men hvad hvis vi havde været introduceret til erhvervsfremmesystemet, de offentlige og private sparringsmuligheder allerede på universitetet?

Jeg er overbevist om, at vi kunne have gjort det på den halve tid, hvis vi havde kendt til muligheden for vejledning tidligere i forløbet. Uddannelses- og forskningssystemet er generelt stadig målrettet et etableret jobmarked, der ikke lærer os at gøre tingene selv, til trods for at det er enormt værdifuldt, når unge mennesker tager ansvar for deres eget levebrød.

Sæt fokus på specialets praktiske potentiale 
Hvis jeg var Tommy Ahlers, ville jeg arbejde for at sikre bedre muligheder for alsidige fagkombinationer på de videregående uddannelser. Og så ville kæmpe for et stærkere samarbejde mellem uddannelses- og forskningsmiljøet og erhvervslivet allerede på studenterniveau.

Der er i dag en klar tendens til, at flere vil starte noget selv. I 2017 blev der ifølge Dansk Erhverv etableret 35.700 virksomheder.

Flere af dem står sandsynligvis med samme behov for hjælp, som da vi startede, og de er sandsynligvis tilsvarende motiverede for at indgå nye samarbejder – det bliver jo hele fundamentet for deres kommende forretning.

I Napp er vores primære samarbejde med eksempelvis uddannelsesinstitutionerne igennem de studerende, som kommer i praktik, eller som er deltidsansatte. Men jeg ville ønske, at samarbejdet mellem os og uddannelsesinstitutionerne var mere etableret, og at vi sammen forberedte de studerende på jobmarkedet eller motiverede dem til at blive selvstændige.

Det samme kunne jeg ønske mig fra forskningsområdet, hvor ph.d.-studerende og postdocs i dag laver et imponerende feltarbejde. Ofte er det på tværs af landeskel og således særdeles relevante for virksomheder, der opererer på flere markeder.

Alligevel vægtes afhandlingens resultater alene ud fra akademiske kriterier fremfor også at se på, om resultaterne finder praktisk anvendelse.

Lad os opstille praktiske KPI’er for en større andel af forskningsarbejdet i fremtiden.

Måske er der lige nu en jurastuderende, som skriver om GDPR, hvilket mange virksomheder sandsynligvis ville være interesserede i at læse. Eller måske en ITU-studerende forsker i kunstig intelligens, som vi i øjeblikket bruger meget energi på i Napp. Her vil vi hilse ethvert input velkomment.

Fremtidens digitale klasselokale
Det ville være forfriskende, hvis man i højere grad kunne ”vinde” med sin afhandling ved at få offentligheden til at læse med eller ved at tilbyde målbare resultater til virksomheder.

Generelt vil et øget fokus på individuel læring i undervisningen være positivt og tilgodese både de konforme, dygtige studerende og dem, som vil have hænderne i mulden. Mange veje fører til Rom, når det kommer til læring, udvikling og dygtighed.

På Vækstfondens årsmøde for nylig var Ulrik Juul Christensen fra Area9 Lyceum hovedtaler. De har specialiseret sig i individuelle læringsforløb ud fra en erkendelse af, at vi lærer og udvikler os forskelligt.

Vi oplever det samme blandt vores kunder, som i stigende grad efterspørger skræddersyede løsninger til deres medarbejdere. For med indsigt i den enkelte medarbejders styrker og svagheder samt konkrete dagligdagsopgaver, er fundamentet til at hjælpe og procesoptimere væsentligt stærkere.

Den metodik kan på mange måder anvendes i undervisningsformen herhjemme. Man får sjældent den samme indsigt og mulighed for at uddanne, når mere end halvdelen af undervisningen er forelæsninger for hundredvis af studerende på én gang – som jeg selv oplevede det på jurastudiet.  

Jeg håber, at Tommy Ahlers som uddannelses- og forskningsminister vil bruge sine erfaringer fra erhvervslivet til at bygge nye broer mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og brancheorganisationer.

Det vil bibringe dannelse og personlig udvikling på den ene side og jobskabelse og en større dansk iværksætteri- og internationaliseringskultur på den anden.