Oddershede: Erhvervsfremme skal forenkles, ikke forsimples

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Udnævnelsen af Tommy Ahlers (V) til uddannelses- og forskningsminister med ansvar også for den videnbaserede innovation faldt næsten sammen med, at Folketinget skulle træffe beslutning om forenklingen af erhvervsfremmesystemet.

En god timing kunne man sige – alt den stund at innovationsområdet med Tommy Ahlers i spidsen har fået en mand, der i praksis er iværksætter, og som har etableret og udviklet virksomheder.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) håber derfor, at omsætningen af forskning og viden til innovation og nye virksomheder vil få større opmærksomhed.

Plads til forbedring
Dansk forskning er internationalt i den absolutte top målt på forskningens gennemslagskraft.

Og Danmark ligger som nummer tre på European Innovation Scoreboard, der er et udtryk for landenes innovationskraft. Det er gode udgangspunkter for at gøre dansk forskning til et større aktiv for iværksættere og for at få mere innovation i verdensklasse.

Foreløbige erfaringer og erfaringer fra DFiR’s tidligere arbejde med strukturen i innovationsfremmesystemet viser imidlertid, at ‘one size does not fit all’, når det gælder videnbaseret innovation.

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Begge disse flotte placeringer skyldes i høj grad gode danske præstationer med mange artikler i førende internationale tidsskrifter, mange udtagne patenter og et stort antal samarbejdsaftaler mellem videninstitutioner og industrien.

Men ser man på, hvad der kommer ud af disse gode forudsætninger, er det mindre imponerende. Hvis man eksempelvis benytter antallet af spinout-virksomheder som mål for Danmarks evne til at omsætte forskning til nye produkter, nye processer og nye services i nye virksomheder, blev der i 2016 oprettet 22 spinout-virksomheder.

Her er plads til forbedring. Spørgsmålet er bare hvordan?

Potentiale i universitetsiværksættere
Vi kan håbe, at Tommy Ahlers med sine praktiske erfaringer som iværksætter og virksomhedsleder kan være med til at give iværksætteri større opmærksomhed og bedre rammebetingelser, så endnu mere forskning kan føre til innovation og nye vækstvirksomheder.

En undersøgelse af iværksætteri i perioden 2001-11 gennemført af Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at iværksætteraktiviteterne på universiteterne gennem 00’erne steg med 43 procent, og at tre procent (svarende til 4.000) af alle nye danske iværksættervirksomheder i denne periode kom fra universiteterne eller andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Undersøgelsen viste også, at disse universitets-iværksættervirksomheders årlige vækst i beskæftigelse, produktivitet og omsætning var knap syv procent og betydeligt højere end i de øvrige iværksættervirksomheder. Universitetsiværksætterne er derfor en interessant målgruppe.

Koblingen mellem viden, forskning og innovation interesserer også DFiR, der i øjeblikket gennemfører et projekt om målgrupper for innovationsfremmesystemet.

Ingen ‘one size fits all’
Projektet skal give svar på, hvem der har brugt innovationsfremmesystemet og i særdeleshed, hvem der ikke har brugt systemet, selv om de måske kunne have haft gavn af det. DFiR undersøger her, om de små virksomheder har behov, som det nuværende innovationsfremmesystem ikke imødekommer tilstrækkeligt.

Nogle af disse små virksomheder er nystartede virksomheder ofte kun med en ansat, og de er eksempler på iværksættere og startups, som kæmper for at få fodfæste.

Resultaterne af undersøgelsen fremlægges efter sommerferien. Foreløbige erfaringer og erfaringer fra DFiR’s tidligere arbejde med strukturen i innovationsfremmesystemet viser imidlertid, at ‘one size does not fit all’, når det gælder videnbaseret innovation.

Dette resultat er relevant og vigtigt i forhold til den forenkling, der nu skal gennemføres af erhvervsfremmesystemet. Men hvad betyder det?

Forenkling må ikke blive forsimpling
Ved præsentationen af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmeindsatsen udtalte Tommy Ahlers, at ”det bliver nemmere og enklere for de studerende og forskerne på universiteterne at blive iværksættere med denne aftale.”

Det håber vi, ministeren har ret i, men det afhænger altså meget af, hvordan aftalen struktureres både lokalt og i forhold til det enkelte virkemiddel.

DFiR lægger vægt på, at det forenklede system fortsat vil kunne imødekomme de mangeartede udfordringer, som studerende og forskere møder på vejen, når de vil sætte forskningsresultater i værk og etablere en virksomhed.

Det gælder sparring med kompetente og erfarne vejledere gennem hele processen, og det gælder adgangen til både hård og blød kapital, herunder midler til Proof of Concept. 

Forenklingen må derfor ikke føre til en forsimpling, som gør iværksætteri mindre attraktivt for forskere, fordi systemet ikke tager højde for den kompleksitet, der er forbundet med videnbaseret iværksætteri. Systemet må ikke forsimples til, at ’one size fits all!’