Debat: Erhvervslivet skal hurtigere kunne få nødvendig viden fra forskning

DEBAT: Vi har ikke den samme tid til at komme fra forskningside til anvendelig viden, når det handler om at lave grønne løsninger. Vi skal gentænke systemet, så erhvervslivet hurtigere får adgang til viden, skriver Carsten Damgaard.

Af Carsten Damgaard
Forskningsdirektør, DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut      

Jeg ser det som en fordel, når politikerne på samfundets vegne sætter rammer for de udfordringer, man ønsker forskningens hjælp til at løse.

Det velkendte ‘A man on the moon’ er et godt eksempel – en klar vision med vide rammer for, hvordan det præcist skal ske.

Det samme gælder i forhold til den grønne omstilling, hvor det politiske mål lyder på 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Men hvilken specifik viden og teknologi, der skal hjælpe os til at nå målet, er lagt i hænderne på os alle, på forskere og erhvervsliv, og er ikke kun et politisk anliggende.

Rent faktisk er en klar politisk prioritering i dette tilfælde både nødvendig og ønskværdig. For den grønne omstilling er en kæmpestor opgave for samfundet, og den haster.

Erhvervslivet skal have adgang til viden
Vi har ikke den samme tid til at tage det normalt lange, seje træk, det er at komme fra forskning til bredt anvendelig viden og teknologi.

Derfor er vi nødt til at fokusere vores indsats mere og bedre, end vi gør i dag. Og det bliver nemmere, når politikerne er klare i deres prioriteringer.

Fra evalueringen af det nationale innovationsfremmesystem ved vi, at vi i Danmark leverer forskning i international topklasse, men at vi halter bagefter, når forskningen skal omsættes til innovation og bringes i anvendelse ude i erhvervslivet.

Det er ikke holdbart i en situation, hvor den grønne omstilling skal gå hurtigt.

Derfor er det ikke nok med klare prioriteringer. Vi må også gentænke systemet, så erhvervslivet hurtigt får adgang til den nødvendige viden og teknologi.

Styrk GTS-institutternes rolle
Vi ved, at samfundet efterspørger løsninger fra erhvervslivet. Og vi har mange dygtige virksomheder i Danmark, der tager et stort ansvar i forhold til den grønne omstilling.

Men de har brug for den rigtige viden og teknologi på det rigtige tidspunkt for at skabe de løsninger, vi alle sammen efterspørger.

Derfor foreslår jeg, at vi styrker efterspørgselsmekanismerne. Det sker allerede i dag, når politikerne øger bevillingerne til Innovationsfonden og demonstrationsprogrammerne eller hæver erhvervslivets skattefradrag for forskning og udvikling.

Men jeg mener, vi kan skabe et endnu mere effektivt system ved at styrke rollen for landets GTS-institutter som for eksempel DBI.

Mulighed for at ”købe” forskning
I DBI er vi i dialog med mere end 5.000 små og store virksomheder om året. De kommer til os med mange slags udfordringer, som vi efter bedste evne forsøger at løse.

Det giver os stor indsigt i virksomhedernes behov, og hvor de er på vej hen. Samtidig forsker vi selv og samarbejder med videninstitutioner i ind- og udland om at udvikle ny viden og teknologi.

En mulighed kunne være at lade landets GTS-institutter råde over flere midler. Ikke midler, som vi kan bruge på os selv. Men midler, vi skal anvende til at ’indkøbe’ forskning og udvikling fra videninstitutioner.

Som GTS-institut lever vi af at sælge vores viden, teknologi og faciliteter til så mange virksomheder som muligt. Vi har en naturlig interesse i at skabe noget, som vores kunder vil efterspørge.

Derfor kan man også være sikker på, at vi har bred anvendelse for øje, når vi står som ’indkøber’ af forskning og udvikling.

Samtidig har vi stor erfaring med at involvere offentligheden i at prioritere vores indsats gennem bedreinnovation.dk. Med os som ’indkøber’ kan offentligheden påvirke, hvilken forskning og udvikling vi efterspørger.

Samfundet skriger på ny viden og teknologi, der kan løse klimaudfordringen. Politikerne har sat retningen.

Så lad os nu også styrke efterspørgslen efter anvendelsesorienteret forskning og udvikling.

Forrige artikel KU: Digital læring kan bryde med ensformig undervisning KU: Digital læring kan bryde med ensformig undervisning Næste artikel Dekaner: Alle på velfærdsuddannelserne bør undervises i teknologiforståelse Dekaner: Alle på velfærdsuddannelserne bør undervises i teknologiforståelse
Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

Studerende frygter fortsat grønthøster gemt i markedsføringsbesparelser

HØSTEREN: Efter flere samråd er det stadig uklart, hvordan regeringen vil målrette nedskæringer i uddannelsesinstitutioners budgetter til kun at ramme markedsføringsbudgetterne. Men det er fortsat regeringens plan at finansiere den kommende politiaftale sådan, selvom et bredt flertal har sagt nej til den model.