DI: Mobilitet mellem offentlige og private forskningsmiljøer skal styrkes

DEBAT: Der er behov for udveksling af kompetencer og ideer mellem sundhedsvæsenet og industrien. Derfor skal det være nemmere at få sine kvalifikationer overført, så hindringer for et karriereskift fjernes, skriver Mie Rasbech fra DI.

Af Mie Rasbech
Sundhedspolitisk chef, DI

Der er i dag langt flere medarbejdere i erhvervslivet, der arbejder med forskning, end der er på universiteterne.

Det konkluderede Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd for nyligt, og det sætter en fed streg under, hvad vi allerede vidste blandt andet i sundhedsindustrien: at erhvervslivet er et karrieremæssigt slaraffenland for forskere.

Tydeliggør karriereveje
Rådet anbefaler i sin rapport, at karrierevejene i erhvervslivet tydeliggøres, ligesom karrierevejledningen for forskere i højere grad bør rettes mod ansættelse i erhvervslivet. Det er rigtig gode anbefalinger, synes vi i DI.

Sundhedsindustrien er nemlig en af de helt store spillere i den sammenhæng: Ikke alene er det et af Danmarks største eksporterhverv med 110 milliarder kroner årlig eksport – sundhedsindustrien huser også stærke forskningsmiljøer, hvor der skabes ny viden og dyb grundforskning.

Det gør sundhedsindustrien til en branche med solide forskningstraditioner og gode karrieremuligheder – nu og i fremtiden.

Som det ser ud i dag, er sundhedsindustrien imidlertid ikke altid den mest oplagte karrierevej for forskere. Ofte vælger forskere inden for eksempelvis de sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser at fortsætte deres arbejde enten på universiteterne eller i sundhedsvæsenet.

Det har desværre den konsekvens, at vi oplever en manglende udveksling af kompetencer og ideer mellem sundhedsvæsenet og industrien.

Hvis det fortsætter på denne måde fremover, risikerer vi at gå glip af nye innovative behandlinger og løsninger til gavn for dem, det hele handler om: patienterne.

Vi skal skabe øget mobilitet
Det er derfor væsentligt at styrke mobiliteten mellem de private og de offentlige forskningsmiljøer. Det kræver, at vi i fællesskab sætter fokus på, hvordan man kan overføre meritter på tværs af sektorer.

I dag er det lidt af et forhindringsløb for medarbejdere at få overført deres kvalifikationer. Det gælder både fra det offentlige til det private og omvendt.

Udveksling af viden og erfaringer er til gavn både for sundhedsvæsenet og virksomhederne. Ligesom det skaber et frugtbart grundlag for karriereudvikling for den enkelte forsker.

Og vigtigst af alt skaber det grobund for udvikling af nye løsninger, der gør en daglig forskel i patienters liv – både herhjemme og på vores mange eksportmarkeder.

Vi skal skabe en mere dynamisk udveksling af medarbejdere, hvor offentlige og privatansatte forskere arbejder sammen, for eksempel gennem fælles forskningsprojekter.

Hvorfor ikke lade en forsker fra sundhedsvæsenet sidde en periode i en virksomhed og vice versa?

Karrieremuligheder skal være tydelige
Samtidig – og helt grundlæggende – skal karrierevejene i virksomhederne tydeliggøres for både natur- og sundhedsvidenskabelige kandidatstuderende og ph.d.-studerende. Her bistår DI gerne i fællesskab med virksomheder og universiteter.

Danmark er allerede i dag en anerkendt life science-nation.

Men for at kunne udvikle fremtidens allerbedste sundhedsløsninger har virksomhederne brug for højt kvalificerede medarbejdere, der har mulighed for at flytte sig mellem sundhedsvæsenet og virksomhederne.

Forrige artikel Lektor: Esbjerg rummer et uindfriet potentiale for at blive universitetsby Lektor: Esbjerg rummer et uindfriet potentiale for at blive universitetsby Næste artikel  Debat: Danske studerende skal rejse ud i verden Debat: Danske studerende skal rejse ud i verden
Fra fond til forsker: Stamcelleprojekt får 7,6 millioner fra norsk fond

Fra fond til forsker: Stamcelleprojekt får 7,6 millioner fra norsk fond

FONDE: En overlæge ved SDU har modtaget 7,6 millioner kroner fra Olav Thon Stiftelsen til et stamcelleprojekt, der skal udvikle et middel mod knogleskørhed. Trygfonden støtter et idrætsprojekt til behandling af sklerose, og Gigtforeningen støtter forskning i overdødelighed blandt deprimerede gigtpatienter.