Djøf: Fremtiden er tværfaglig

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Med Forsk2025-kataloget er der lagt et ambitiøst grundlag for fremtidige offentlige investeringer i forskning.

Kataloget bugner af beskrivelser af de mange og meget forskellige udfordringer, Danmark står over for i både nationale og globale sammenhænge. Samtidig lader koblingen til de relevante forskningsfelter forstå, at de forskningsmæssige tiltag og mulige løsninger må skabes gennem en tværfaglig tilgang.

Hvis dette føres ud i livet, vil det være et kærkomment og nødvendigt opgør med den mere monofaglige tilgang, der hidtil har præget de strategiske forskningsprioriteringer. Her har man ganske vist godt kunne se ud over den helt snævre forskningsdisciplin, men har ikke kunnet finde de fornødne midler til tiltag, der for alvor gik på tværs af hovedområderne.

Forsk2025 peger dermed på en stadig mere presserende problemstilling i både privat og offentlig forskningsfinansiering og i de forskellige uddannelsesretninger. For reelt er hovedområdeinddelingen under pres.

Virkeligheden er ikke opdelt i kasser, der matcher de fem hovedområder, vi har inddelt de danske universitetsuddannelser med tilhørende forskningsfelter i. Hovedområdeopdelingen er derfor i stigende grad udtryk for en forældet tilgang til de videnskabelige områder, så balancen mellem samfundets fremtidige uddannelses- og forskningsbehov og finansieringen af dem bliver skævvredet.

Virkeligheden er ikke opdelt i kasser, der matcher de fem hovedområder, vi har inddelt de danske universitetsuddannelser med tilhørende forskningsfelter i.

Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Nye områder skal samarbejde
Det tværfaglige felt er åbenlyst, når klimaforskeren for eksempel må tage ad notam, at vi - uagtet vor viden om CO2-kvoter - fastholder vores forkærlighed for flyrejser. Eller idræts– og fødevareforskerne må sande, at de måske nok kan komme frem til, hvad sund kost og motion betyder for vores velbefindende, men at vi ikke desto mindre bliver stadig tykkere og mere passive.

Her er der brug for, at klima-, idræts- og fødevareforskerne samarbejder med eksempelvis sociologen og antropologen, så vi også bliver klogere på, hvad der betinger vores adfærd. Eller hvad med teknologivirksomheden, der hele tiden taber markedsandele til konkurrenten, der har et teknisk mindre avanceret produkt, der bare er bedre markedsført eller designet, så det appellerer stærkere til forbrugerne.

Og i en helt anden boldgade forudsætter effektive og kloge indsatser mod terror på tværs af landegrænser både viden om de teknologiske forsvarsmuligheder og juridisk indsigt i, hvordan vores frihedsrettigheder bliver påvirket med øget kontrol eller samkøring af registre. Risikerer vi at tabe det moderne demokratis frihedsrettigheder i bestræbelserne på at bevare demokratiet?

Dermed absolut ikke være sagt, at der ikke er brug for meget specifik viden inden for de enkelte forskningsfelter. Men når FORSK2025 netop har som opdrag at pege på forskning, der batter i virkeligheden, er det afgørende, at det,vi kan opnå viden om, også vinder indspil i virkeligheden, det vil sige, når ud til og bliver købt, brugt eller vinder tillid hos forbrugere og borgere.

Vi skal med andre ord have viden om, hvordan vi bruger viden bedst.

En mere kompleks virkelighed
Fremtidige forskningssamarbejder og deres finansiering må derfor indrette sig efter en kompleks virkelighed. Ellers kan det meget vel ende med skønne spildte kræfter – og penge – som måske nok for en tid forgylder nogle forskningsfelter, men som samfundet ikke får udløst det fulde potentiale af.

FORSK2025-kataloget udmærker sig ved at tænke samfundsproblemerne i den tværfaglige sammenhæng, hvor de hører hjemme. Det er derfor også afgørende, at politikerne har modet til at lade bevillingspolitikken følge trop og vægter samarbejde mellem forskellige discipliner.

FORSK2025 er på denne vis en invitation til tæt dialog mellem forskningsområder og forskere, der endnu kun er fjerne bekendte, men som ved fælles indsats kan løfte det danske samfunds velfærd og herunder også de danske virksomheders produktivitet.