Rockwool: 100.000 gode grunde til at tage en videregående uddannelse

DEBAT: Det er stadig en rigtig god forretning at uddanne danskerne mere og bedre, både for den enkelte og for samfundet, skriver forskningschef Jan Rose Skaksen.

Af Jan Rose Skaksen
Forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed

Er det fortsat en god forretning at investere i uddanelse? Det korte svar til det spørgsmål er: ja! – der er også i 2018 et stort økonomisk afkast af at investere i uddannelse.

Dette fremgår blandt andet af en analyse, som vi i Rockwool Fonden publicerede i foråret.

Stadig stort afkast
Et resultat fra analysen er, at hvis uddannelsesniveauet øges ved, at de ekstra uddannede fordeler sig på uddannelser, som befolkningen gør i forvejen, vil BNP vokse med 100.000 kroner per person, der uddannes. Det vil sige et pænt stort afkast.

Konklusionen er vigtig, da der er ved at opstå en skepsis i forhold til, om uddannelse nu altid er godt – i det mindste økonomisk set – eller om vi er ved at nå et mætningspunkt med hensyn til, hvor mange højtuddannede vi har brug for i Danmark. Og om vi i stedet for højtuddannede skal satse på flere med faglærte uddannelser.

Man kan lave fremskrivninger, der viser, at der i fremtiden bliver langt færre faglærte, end der er idag – og langt flere med en videregående uddannelse.

Sådanne fremskrivninger kan naturligvis godt skabe en vis bekymring. Kommer vi ikke til at mangle disse faglærte, og hvad i alverden skal vi bruge alle de ekstra med videregående uddanelse til?

Den danske økonomi tilpasser sig uddannelsesmæssige forandringer
Det er svært at forudse, hvordan det præcis kommer til at se ud i fremtiden, men fakta er, at indtil nu har den danske økonomi været i stand til at tilpasse sig de meget store forandringer i uddannelsessammensætningen, der allerede har været.

I 1990 var der fem procent af de 35-39-årige, der havde en lang videregående uddannelse – i dag er det 15 procent. Og gevinsten ved videregående uddannelse er ikke blevet mindre.

De højtuddannede er i højere grad i beskæftigelse, og de tjener væsentligt mere end både ufaglærte og faglærte – og der er ingen tegn på, at dette er ved at ændre sig.

Der er en lille tendens til, at de højtuddannede i voksende grad ansættes i job, der tidligere blev besat af personer med et lavere uddannelsesniveau – men tilsyneladende tager de deres højere produktivitet med sig, når de bevæger sig ned i jobhierarkiet.

Tilpasning og globalisering
De forandringer, der har været i forhold til anvendelse af uddannet arbejdskraft, er sket ved, at mange beskæftigede i dag laver noget helt andet, end de gjorde i 1990.

Det afspejler for det første, at virksomheder er rigtig gode til at indrette sig efter den arbejdskraft, der er til rådighed, og for det andet, at der har været stærke drivkræfter, der har øget behovet for mere uddannet arbejdskraft.

En af drivkræfterne har været globaliseringen med mere international handel samt udflytning af jobfunktioner til andre lande, og en anden har været indførelse af ny teknologi.

Begge drivkræfter har mindsket behovet for lavtuddannet arbejdskraft og øget behovet for højtuddannet.

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at verden pludselig ser helt anderledes ud. Men selvom globaliseringen måske taber lidt momentum i disse år, er et godt bud, at udviklingen fortsætter.

Ny teknologi
Der vil fremadrettet fortsat komme ny teknologi – herunder robotter og kunstig intelligens – der overflødiggør en del af de nuværende arbejdsfunktioner.

Det er her interessant, at der findes mange analyser, der peger på, at de arbejdsfunktioner, der især bliver overflødige ved indførelse af ny teknologi, er dem, der kræver et mellemniveau af kvalifikationer.

Det vil sige ikke de højst uddannede og heller ikke de lavest uddannede, der er ansat i servicefunktioner – men dem med et mellemniveau af uddannelse.

I Danmark er de mellemuddannede i høj grad de faglærte. Det vil sige, selvom antallet af faglærte er faldende, er det absolut ikke givet, at vi i fremtiden kommer til at mangle alle typer af faglært arbejdskraft.

Det er vigtigt at understrege, at der sikkert er typer af faglært arbejdskraft, der også fremadrettet vil være stor efterspørgsel efter, så det kan være en god forretning, at der i fremtiden bliver flere faglærte og færre ufaglærte.

Men der er tilsyneladende også fortsat rigtig god økonomi i, at flere får en videregående uddannelse.

Forrige artikel Professionshøjskole: Vi skal skabe FGU igennem bredt samarbejde Professionshøjskole: Vi skal skabe FGU igennem bredt samarbejde Næste artikel Studerende: Studerende: "Regeringen har banket værdien af viden ned under gulvbrædderne"
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.