Bjarklev i opsang til Løkke: Du glemte os i nytårstalen

DEBAT: Den danske vækst, velfærd og beskæftigelse er afhængig af investerering i forskning og innovation. Derfor er det ærgerligt, at universiteterne ikke står højere på statsministerens dagsorden, skriver Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter.

Af Anders Bjarklev
Formand, Danske Universiteter, og rektor, DTU

Da statsministeren 1. januar kunne løfte sløret for sine visioner for 2019, skulle man lede længe efter ordene universiteter, forskning og innovation.

Ikke en eneste gang kunne man skåle, hvis man havde sat sine penge på, at statsministeren i denne nytårstale ville sætte fokus på behovet for at styrke den danske forsknings- og innovationsevne.

Det er ærgerligt. Ikke bare for universiteterne, hvis fornemmeste opgave er at levere viden gennem forskning og uddannelse i verdensklasse. Men også for samfundet, for behovet for viden gennemsyrer de fleste af de problemstillinger, som ellers bliver fremhævet i statsministerens tale.

Tag bare behovet for at styrke den danske indsats for frihed, sikkerhed og politisk stabilitet. Her kommer vi ikke langt uden et solidt videngrundlag, leveret af universiteternes uddannelse og forskning i internationale forhold, politiske konflikter og demokratisk udvikling.

Fra atomer til vindenergi
Et eksempel på, hvordan forskning har sat et solidt aftryk på nutidens samfund, er Niels Bohrs atommodel fra 1913 og den kvantemekaniske forskning.

Mange af de produkter og teknologier, som i dag er en helt naturlig del af vores hverdag, ville simpelthen ikke eksistere uden den forskning, som udsprang af Niels Bohrs banebrydende forskningsresultater.

Et andet godt eksempel er det danske vindeventyr.

Statsministeren fremhævede i sin nytårstale, hvordan Danmark på en blæsende dag kan dække hele sit elforbrug med vindenergi.

Den grønne dagsorden er især båret frem af den danske forskning inden for vedvarende energi, som efterhånden har mange år på bagen. Vi høster gevinsterne af denne satsning i dag. Men vi er langtfra færdige, for forskningen spiller en enorm rolle i håndteringen af klimaforandringerne.

Ingen ny medicin uden uddannelse
Et tredje eksempel er det moderne sundhedsvæsen og de behandlingsformer, som vi i dag tager for givet.

Det er et resultat af mange års forskning på danske og udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Og universiteterne spiller fortsat en afgørende rolle i at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre.

Gennem vores uddannelser får de danske sygehuse nye, dygtige læger og andre højt kvalificerede fagpersoner og gennem vores forskning ny medicin og bedre behandlingsmetoder.

Den danske velfærd, vækst og beskæftigelse er på mange måder afhængig af universiteternes indsats med forskning, innovation og uddannelse.

Der er et konstant behov for at udvikle nye løsninger og kompetencer i de danske virksomheder – og i den offentlige sektor – hvis vi skal forblive konkurrencedygtige i det globale videnkapløb.

Det kommer tydeligt til udtryk, når forskellige rapporter dokumenterer, hvordan forskningen bidrager til velfærd, økonomi og beskæftigelse.

Den aktive forsker
Universiteterne har ikke monopol på viden. Ideen om den verdensfjerne forsker, som graver sig ned i et indelukket laboratorie eller sætter sig op i det gyldne elfenbenstårn er lagt i graven for længst.

De danske forskere deltager aktivt i samfundsdebatten og samarbejder i vidt omfang med parter uden for universitetet. For de ved, at deres forskning beriges af samspillet med andre samfundsaktører, som har en væsentlig rolle at spille i forhold til forskningen.

På samme måde er universiteterne ikke i et modsætningsforhold til andre videninstitutioner, brancher eller sektorer. Vi er et vigtigt element i et større samspil.

Viden skal prioriteres
Uden nye løsninger og kompetencer bliver den danske industri, metalarbejder eller håndværker valgt fra i det globale arbejdsmarked. Og uden viden fra praksis kan universiteterne ikke levere god, samfundsrelevant forskning.

Vi kan ikke levere forskning til nye løsninger, hvis vi ikke har en tæt dialog og kontakt til de virksomheder, borgere eller organisationer, som kender til problemerne i praksis.

Viden kan komme fra mange kanter. Men vi skal sørge for at udnytte den, udvikle den og prioritere den. Uanset om det er på universitetet eller på byggepladsen.

Spørgsmålet, om hvorvidt Danmark skal leve af viden, må derfor besvares med et ”hvad skal vi ellers leve af”?

Tema: Skal vi stadig leve af viden?

Forrige artikel Forskningsaktører: Rådgivning fra forskere skal være politisk uafhængig Forskningsaktører: Rådgivning fra forskere skal være politisk uafhængig Næste artikel Debat: Akkreditering virker, men kan gøres lettere Debat: Akkreditering virker, men kan gøres lettere