Ønske til Ahlers: Grundforskning skal svare på de store spørgsmål

TEMADEBAT: Det er nødvendigt at styrke grundforskningen, da den skaber innovation. Samtidig skaber grundforskningen grundlag for at løse de alvorlige samfundsudfordringer, som verden står overfor, skriver Liselotte Højgaard og Søren-Peter Olesen.

Af Liselotte Højgaard og Søren-Peter Olesen
Hhv. bestyrelsesformand og direktør, Danmarks Grundforskningsfond

Grundforskning skaber innovation – det var vores meddelelse til den nye minister Tommy Ahlers (V) ved mødet i ministeriet på hans tredje arbejdsdag.

Ud over at sige tillykke og velkommen til området nåede vi langt med at drøfte grundforskning som baggrund for innovation til samfundets gavn. Og det var så glædeligt at erfare, at den vanlige imødekommende interesse for grundforskning var overtaget fra de tidligere ministre.

Det er veldokumenteret, at grundforskning giver innovation, og at innovation naturligvis også kan opstå via andre mekanismer.

Niels Bohrs atommodel fra 1913 og den efterfølgende kvantemekaniske forskning, som ledte til en forståelse af halvledere, er årsag til 30 procent af verdens bruttonationalprodukt og baggrund for GPS, laser, computere og dermed den nye ministers egen imponerende innovationsindsats.

Uden Ørsted og elektromagnetismen var der ikke strøm i stikkontakterne, og sådan er der perlerækker af grundforskning, der har skabt vores moderne samfund. På it-området har den internationalt kendte økonomiprofessor Mariana Mazzucato påvist, at hovedparten af de store innovationsspring for Apple og Google kommer fra grundforskning på universiteterne.

Befolkningen findes grundforskningen essentiel 
I Danmark er Grundforskningsfonden bag to procent af forskningsfinancieringen, og 15 procent af de danske patenter på offentlige institutioner har relation til vores centre og Niels Bohr-professorer.

Det er en gearing, der vil noget, og det gælder alle fagområder fra kræftbehandling til kemisk katalyse og metoder til at begrænse skadevirkningerne af katastrofer såsom skybrud.

Når man samtidig får forskning på niveau med de bedste i verdens – Oxford, Cambridge, Stanford, Harvard og MIT fra vores centre, så er det ikke sært, at der er enighed i befolkningen og blandt politikere om, at grundforskning på højeste kvalitetsniveau er essentielt.

Ud over det positive udgangspunkt, så en bemærkning om, hvor der kan forbedres.

Danmarks Forskningspolitiske Råd påviste i en rapport for snart 15 år siden, at kæden fra GF til innovation og produkt kunne kvalitetsforbedres i Danmark. Der er sket meget siden, men vi er ikke i mål.

Senest anbefalede Vækstteam for LifeScience i rapporten fra 2017 at styrke kæden fra GF til innovation og produkt.

Danmarks Grundforskningsfonds centre trækker årligt mere end 100 internationale forskertalenter til landet, hvoraf de fleste rejser videre efter et par år. Med en koordineret indsats for at få disse lyse hoveder ud i erhvervslivet kunne Danmark øge sin brain-gain.

Forskning skal svare på de store spørgsmål
Danmark er generelt kendetegnet ved et godt samspil på forskningsområdet via dialog på møder og konferencer mellem aktørerne: ministerier, styrelser, universiteter, hospitaler, fonde, industrien, den offentlige sektor og forskerne, de studerende og de videnskabelige selskaber.

Målet er det samme - at passe godt på forskningens komplekse økosystem og undgå ubalance, så vigtige områder ikke bliver underforsynede og lider nød. Grundforskning er den første og den vigtige trædesten, og vi blev glade for at høre, at den nye minister var velinformeret om dette.

Det er i Danmark almindeligt, at vi ved, hvad vi er uenige om, men nogle gange kører debatten af sporet, fordi kommunikation går skævt, og sproget bruges og opfattes forskelligt, afhængig af hvor man kommer fra – forskningsområder, ansættelse og så videre. 

Grundforskning som afsæt for innovation kan ingen blive uenige om, og at vores forskere i Danmarks Grundforskningsfond, og øvrige basalforskere i landet bidrager til innovation, det skaber ikke konflikter.

FN's 17 mål for udviklingen af en bæredygtig verden afspejler med stor tydelighed, at det er nødvendigt at styrke grundforskningen, så der kan skabes grundlag for at løse de alvorlige samfundsudfordringer for det globale samfund.

Det er forskning, der skal løse de store spørgsmål – som det har været til alle tider. Grundforskning, anvendt forskning og til slut i kæden innovation og nye produkter. I et balanceret system, hvor det første led i kæden er særlig kritisk og svært. 

Forrige artikel HK Hovedstaden: Forenklingsforslag er gift for lokale erhvervsfremmeindsatser HK Hovedstaden: Forenklingsforslag er gift for lokale erhvervsfremmeindsatser Næste artikel Ny debat: Hvordan gør vi forskning til et større aktiv for iværksætteren? Ny debat: Hvordan gør vi forskning til et større aktiv for iværksætteren?