IDA: Vi skal få flest mulige udenlandske studerende til at slå sig ned

DEBAT: Vi ville mangle endnu flere ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, hvis det ikke var for de udenlandske studerende. Vi skal fokusere på at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse, skriver Thomas Damkjær Petersen.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Danmark er dybt afhængig af udenlandske vidensarbejdere.

Allerede i dag arbejder tusindvis af udlændinge på ingeniørområdet herhjemme, og de medvirker dermed til at mindske danske virksomheders udtalte mangel på højtuddannede med indsigt i it, teknologi og naturvidenskab.

Men i hele debatten om udenlandsk arbejdskraft glemmer vi lidt for ofte de udenlandske studerende.

De er nemlig fritliggende guldæg og spiller en nøglerolle i bestræbelserne på at få bugt med manglen på vidensarbejdere.

Værre prognoser uden internationale studerende
Den seneste prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at vi vil mangle op mod 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Hvis vi ikke havde de mange udenlandske studerende på de videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, hvoraf mange heldigvis vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse, ville vi stå med en langt mere dyster prognose.

Vores beregninger viser, at vi så snarere ville mangle op mod 15.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Det er derfor ikke god købmandsregning at bygge barrierer og forhindringer op for udenlandske studerende.

Fastholdelse skal prioriteres
VLAK-regeringen reducerede i 2018 antallet af engelsksprogede studiepladser på universiteterne, hvilket ikke umiddelbart blev modtaget med klapsalver fra erhvervslivet og universiteterne.

Samme regering afsatte dog kort før valget en pulje på fem millioner kroner til fastholdelse af udenlandske studerende, og i forståelsespapiret, der danner grundlag for den nuværende regering, lægges der op til at fjerne loftet for antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser.

Det er mit håb, at dette arbejde prioriteres højt, så de kloge hoveder uden dansk pas ikke søger mod andre lande.

Alene på Aalborg Universitet faldt søgning fra personer uden dansk statsborgerskab fra 2.307 personer sidste år til 1.174 i år. Den udvikling vil jeg ikke kalde en succes.

Som en lille nation skal vi ikke skrue ned for engelsksprogede uddannelser eller stå fast på det danske sprog som det eneste saliggørende forskningssprog på universiteterne.

Vi skal i stedet blive langt mere globalt orienterede og omfavne de udlændinge, som vælger at læse deres kandidatuddannelse herhjemme. Derefter skal vi naturligvis få flest muligt af dem til at slå sig ned permanent herhjemme, når de har eksamensbeviset i hånden.

Fastholdelse er godt købmandskab
De udenlandske dimittender er en god forretning for Danmark.

Damvad Analytics har dokumenteret, at det samfundsøkonomiske bidrag for hver eneste internationale dimittend fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i gennemsnit løber op i en lille million kroner i perioden, fra de starter med at studere til otte år efter endt uddannelse – uagtet at ikke alle bliver i Danmark.

Hvis flere blev, ville tallet være endnu højere.

Der er derfor behov for at flytte fokus fra at holde internationale studerende ude til at fastholde dem efter endt uddannelse – det er godt købmandskab.

Forrige artikel Debat: Forskere bør dele oprydningsnøgler for sundhedsdata Debat: Forskere bør dele oprydningsnøgler for sundhedsdata Næste artikel Boligforening: Dyre studieboliger er et hovedstadsproblem Boligforening: Dyre studieboliger er et hovedstadsproblem
Overblik: Det mener aktørerne om karakterskalaen

Overblik: Det mener aktørerne om karakterskalaen

TEMADEBAT: Det er tid til et opgør med fejlfokus og store spring mellem karaktererne, er langt de fleste aktører enige om. Men de mange krav til karakterskalaen er måske ikke sådan lige at løse. Læs alle indspark i debatten om karakterskalaen her.