L&F: Der mangler en plan for samarbejde mellem ph.d'er og virksomheder

DEBAT: Ph.d-studerende kan undgå at ende i en karrieremæssig blindgyde, hvis de får skabt en kontakt til virksomheder gennem konkrete projekter. Universiteterne, forskningsrådene og fonde skal lave en reel plan for at muliggøre den nødvendige kontakt, mener Landbrug & Fødevarer.

Af Anders M. Klöcker og Steen Nørgaard Madsen
Hhv. erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer og Arla-bestyrelsesmedlem og formand for Mælkeafgiftsfonden

Danmark er et videnssamfund. Gennem forskning bliver vi klogere, og vi får nye indsigter og ny viden. Det skal skabe udvikling for samfundet, lokalt og globalt.

Det kan vi kun, hvis forskningen og erhvervslivet er tæt på hinanden og indgår i samarbejder og partnerskaber.

Men det kan også ske ved, at kandidater og forskere får øjnene op for, at en karriere i erhvervslivet kan være attraktiv og rig på personlige muligheder, men også rummer muligheder for at påvirke helt konkrete forhold og udviklinger i samfundet generelt.

Lad os lave en plan
Ifølge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) bliver alt for mange yngre forskere på universiteterne i for lang tid, uden at der er reelle karriereperspektiver for dem.

Rådet anbefaler, at karrierevejene for forskere i erhvervslivet bliver tydeliggjort. Rådet vil åbne de unges øjne for, at der også findes gode forskerstillinger i det private erhvervsliv.

I Landbrug & Fødevarer synes vi, det er nogle rigtig gode anbefalinger. Mange af vores virksomheder har behov for yngre forskeres indsigt og arbejdsmetoder.

Samtidig har vi stadig brug for stærke forskere på universiteterne – men det må gerne være forskere, som også har erfaring fra forskerstillinger i erhvervet.

Virksomhederne i fødevareklyngen har masser af universitetsuddannede medarbejdere, der hver dag udfører et meningsfuldt arbejde – alene i virksomhedernes innovationscentre eller RD-afdelinger eller i samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner i ind- og udland.

Mange ph.d.-studerende og særligt de udenlandske kan undgå en karrieremæssig blindgyde på universiteterne, hvis de får etableret kontakter med vores virksomheders mange universitetsuddannede medarbejdere om konkrete cases og projekter.

På det seneste har vi sammen med andre større erhvervsorganisationer støttet ansøgninger til to større ph.d.-programmer med henblik på at hjælpe med at skabe større interaktion mellem ph.d.er og virksomheder.

Vi har foreslået flere forskellige tiltag som mentorordninger, kortere indstationeringer og flere gæsteundervisere på ph.d.-kurser. Men siden afsendelsen af interessetilkendegivelserne har vi ikke rigtig hørt noget.

Det er på tide, at vi sætter os sammen med programholderne på universiteterne, forskningsrådene og fonde og får lavet en reel plan for, hvordan vores virksomheder får mulighed for at interagere med de ph.d.-studerende.

Tilbagevenden til universitet skal muliggøres
Landbrug & Fødevarer vil ligeledes arbejde for, at der i tilrettelæggelsen af de enkelte studier i højere grad kan inddrages eksempler, cases og dialog med erhvervslivet til inspiration og for at tydeliggøre, hvordan viden og forskning bidrager og løfter samfundet fremad gennem helt konkrete kommercielle projekter og løsninger.

Vi bakker også op om DFiR's opfordring til, at erhvervsliv og brancheorganisationer deler best practice om, hvordan de kan indrette attraktive FoU-karriereforløb. En udfordring for de forskere, som bevæger sig ud i det private erhvervsliv, er at vende tilbage til universiteterne igen.

I virksomhederne lægges der sjældent op til, at man skal publicere – og det er stadigt det vigtigste målepunkt på universiteterne i forhold til at være lektorabel eller professorabel.

Derfor ser vi det som en stor udfordring, at den viden, som hentes ved at være ansat i en periode i det private erhvervsliv, kun sjældent bliver bragt tilbage på universiteterne igen.

Derfor mener vi, at DFiR's anbefaling om, at karrierevejledningen af yngre forskere i højere grad bør rettes mod ansættelse i erhvervslivet, også skal anskueliggøre muligheder for at vende tilbage til universitetet igen.

I disse år er vi i landbrugs- og fødevarebranchen desuden optaget af at finde nye veje til at mindske produktionens klimaaftryk. Det gøres ikke lige med et snuptag, og her har vi virkelig brug for at kunne koble praktikken med teoretisk viden og metodisk udviklingsarbejde.

Derfor er der brug for både forskere på universiteterne og i de private virksomheder, som i fællesskab kan løfte den store dagsorden.

Forrige artikel Lægemiddelindustrien: Universiteterne vinder på life science-industriens vækst Lægemiddelindustrien: Universiteterne vinder på life science-industriens vækst Næste artikel DI: Jo, universiteterne skal gøre studerende klar til job i det private DI: Jo, universiteterne skal gøre studerende klar til job i det private
Her er medlemmerne af Ahlers’ nye lærerkommission

Her er medlemmerne af Ahlers’ nye lærerkommission

LÆRERUDDANNELSE: De resterende medlemmer af regeringens nye lærerkommission er offentliggjort. Udover to professorer kan formand Simon Calmar Andersen se frem til assistance fra en prorektor, en skoleleder og en lærer fra Bagsværd Skole.