Lif: Offentlig forskning skal understøtte privat forskning

Af Allan Skårup Kristensen
Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen

Startskuddet er gået til forhandlingerne om næste års forskningsbudget. Regeringen lægger op til, at der skal afsættes 360 millioner kroner til Innovationsfonden. Det er en prioritering, vi i Lif håber på, at Folketingets øvrige partier vil være med på.

Herfra skal der lyde stor ros til regeringen for klart og tydeligt at prioritere de tre FORSK2025-temaer: grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder. De adresserer alle tre vigtige samfundsudfordringer, og de lægger op til forskningsinvesteringer på områder, som bidrager væsentligt til dansk vækst, velfærd og velstand.

Offentlig forskning er helt afgørende for, at en sektor som life science kan udvikle sig. For selvom life science-virksomhederne i Danmark forsker for mere end 12 milliarder kroner om året i Danmark - og dermed leverer en tredjedel af al privat forskning - så er den stadig dybt afhængig af, at det offentlige også forsker.

Industrien kan ikke selv stå for den frie, langsigtede grundforskning og for den uddannelse af højt kvalificerede kandidater og forskere, som kun kan ske i et aktivt og ambitiøst forskningsmiljø. Det er en offentlig opgave at stå for det - og det som de offentlige forskningsmidler i høj grad bør bruges til.

Det er ikke godt, hvis de offentlige forskningsmidler primært gives til forskningsområder, hvor der ikke er stærk privat forskning - ud fra en logik om, at det netop er på sådanne områder, at der er særligt brug for de offentlige midler. En sådan tilgang til forskningsprioritering vil føre til et mis-match mellem den offentlige og private forskning - og på sigt til en alvorlig barriere for virksomhedernes videre vækst og udvikling.

Der er steder, hvor politikere skal hjælpe de svageste. Men det gælder ikke forskning, der i sin natur er elitært. Det kræver politisk vilje til at fokusere og mod til at prioritere og vælge de bedste og stærkeste.

Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen

De stærkeste skal vælges

Inden for lægemiddelforskning er der eksempelvis et 1:10 forhold mellem de offentlige og private forskningsinvesteringer, og det er udtryk for en kritisk ubalance.

Der er steder, hvor politikere skal hjælpe de svageste. Men det gælder ikke forskning, der i sin natur er elitært. Det kræver politisk vilje til at fokusere og mod til at prioritere og vælge de bedste og stærkeste.

Vi ser derfor gerne, at Folketingets partier slutter op om regeringens forslag til fordeling af forskningsreserven. Strategiske offentlige investeringer i forskning inden for bedre sundhed og især bio- og life science-området vil selvsagt være af særlig stor betydning for lægemiddelindustrien, hvad enten det drejer sig om personlig medicin, European Spallation Source, computational biology, genomforskning, mikrobiomet eller neurovidenskab.

Det er forskning på disse områder, som ligger til grund for, at industrien kan udvikle nye, bedre lægemidler og sundhedsteknologiske løsninger, som kommer patienterne og samfundet til gavn. Der er med de temaer, regeringen foreslår midlerne afsat til, tale om vigtige teknologiske områder, som mange danske virksomheder og brancher vil være dybt afhængige af for at kunne vokse og udvikle sig.

Derfor er det også helt afgørende, at der nu ikke går politik i den. Der er lagt gode og velunderbyggede spor ud: der er i finanslovsforslaget lagt op til at bruge flere midler, og nu skal de så udmøntes og fordeles på en måde, så vi får den bedst mulige offentlige forskning ud af det.

Det bør overlades til Innovationsfonden, der har kompetencerne og indsigten til at foretage de konkrete forskningsinvesteringer og til at finde de bedste projekter.