Magistre: Hvem gider forske, når vilkårene er så ringe?

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Gode karriereveje for forskere på universiteter og i det private erhvervsliv er afgørende, og her er der virkelig plads til forbedring.

Derfor er det godt, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd det seneste år har haft fokus på netop karriereveje.

Rådet er nu kommet med en række anbefalinger, som er i tråd med vores holdning om, at færre unge forskere skal havne i den utaknemmelige og helt urimelige 'sump' af midlertidige postdoc-ansættelser, der er virkeligheden for alt for mange unge talenter.

Ringe vilkår på universiteterne
Rådet rejser med anbefalingerne nogle vigtige diskussioner om, hvordan forskerkarriererne også udfoldes uden for universitetets mure, og at flere forskere i højere grad kan se muligheder i det private erhvervsliv.

Vi er enige i, at det vil skabe nye karriereveje for forskere, der kan give et vidensløft i virksomhederne og for eksempel bidrage til optimerede arbejdsprocesser og produktudvikling. Det private erhvervsliv og universiteterne behøver ikke stå som modsætninger til hinanden i en forskerkarriere.

Det dur simpelthen ikke, at andelen af midlertidige ansættelser er i så kraftig vækst, hvis vi skal få folk til at søge en karriere som universitetsforsker. 

Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Der skal arbejdes videre med, hvordan der kan ske skift mellem de forskellige sektorer, så en periode med forskning i en privat virksomhed også kan ses som en kvalifikation til en senere forskerkarriere ved et universitet.

Sagen er bare den, at løfter om bedre karriereveje lyder som luftkasteller, når der ikke bliver taget hånd om den helt uoverstigelige barriere, der er i forskermiljøet – nemlig at ansættelsesvilkårene er så ringe på universiteterne.

Vi får simpelthen ikke folk til at søge en karriere ved universiteterne, når vilkårene omkring arbejdet er så utrygge. De ringe ansættelsesvilkår er nu blevet til en trussel mod forskningsmiljøerne.

Universiteterne er dybt afhængige af at kunne fastholde og rekruttere dygtige forskere, hvis vi skal blive i toppen som videnssamfund, og hvis vi skal fostre forskningsmiljøer i verdensklasse.

Derfor er det et samfundsanliggende, at der både er attraktive karriereveje og ansættelsesvilkår på universiteterne.

Mange midlertidige ansættelser er uholdbart
Desværre går det den gale vej i udviklingen af løse ansættelsesvilkår på universiteterne. For nylig dokumenterede Magisterbladet, at midlertidige ansættelser nu udgør cirka halvdelen af det videnskabelige personales årsværk. I 2002 var det en tredjedel.

Det dur simpelthen ikke, at andelen af midlertidige ansættelser er i så kraftig vækst, hvis vi skal få folk til at søge en karriere som universitetsforsker. Det er klart, at dårlige ansættelsesvilkår afskrækker folk fra at gå forskervejen, og det er uendelig trist, at vi taber talenter på den konto.

Omfanget af midlertidige ansættelser gør heller ikke noget godt for forskermiljøerne. Universiteterne skal naturligvis være højpræstationsmiljøer, men forskningsmiljøer kræver også en vis stabilitet.

Der er i forvejen skarp konkurrence om forskningsmidler og publikationer.

Samtidig har de seneste års hårde uddannelsesbesparelser med omprioriteringsbidraget presset universiteterne til det yderste, og det giver sig til udtryk i endnu flere midlertidige ansættelser.