Pharmadanmark: Vaccineproduktion skal forankres på europæisk plan

DEBAT: Drop debatten om salget af Seruminstituttets vaccineprogram. En europæisk vaccineproduktion er eneste farbare vej, hvis vi ikke blot vil løse coronakrisen, men også sikre os for fremtiden, skriver Rikke Løvig Simonsen.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, fagforeningen Pharmadanmark

Med EU og Ursula von der Leyen i spidsen afholdt verdenssamfundet mandag 4. maj en såkaldt pledging conferene.

Målet var at rejse tilsagn om 56 milliarder kroner til udvikling og produktion af covid-19 vaccine, behandling og udstyr.

Det er et vigtigt og stort skridt på vejen. Men der skal mere til, hvis vi også vil sikre os for fremtiden.

Hverken covid-19 eller fremtidens sundhedsmæssige udfordringer respekterer landegrænser, og det bør udviklingen af en vaccine, forebyggelse og behandling heller ikke gøre.

Kun gennem tværeuropiske samarbejder mellem offentlige og private aktører kan vi få tempo på udviklingen og vacciner i tilstrækkelige mængder. Også efter covid-19.

Drop debat om Seruminstituttet
Corona-krisen har understreget vigtigheden af, at vi som nation har stærke, offentlige forskningsmiljøer, der kan producere afgørende ny viden, og som er klar til at indgå i globale samarbejder.

Det giver simpelthen ikke mening, at hvert enkelt land skal udvikle vacciner og behandlingsformer i deres eget ekkokammer, når vi har mulighed for at pulje den globale forskerkapacitet og den økonomiske kapital.

Det går både hurtigere og kan skaleres i et tempo, hvor en gennemsnitlig, national vaccineproduktion ikke kan følge med. Og ej heller har kritisk masse.

Derfor giver det heller ikke mening igen at diskutere frasalget af Seruminstituttets vaccineproduktion.

Uden at jeg skal gøre mig til dommer over, hvorvidt køberne var de rigtige eller forkerte, vil jeg opfordre til, at debatten i stedet flyttes til, hvordan vi fremtidssikrer vores beredskab.

Oven på COVID-19 må målsætningen være klar: Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå en ny situation, hvor vi er på bagkant og ikke har de nødvendige redskaber til at bekæmpe en pandemi og beskytte os imod den.

Det vil et eventuelt tilbagekøb af Seruminstituttets vaccineproduktion ikke løse. Det kræver en langt større kritisk masse af råvarer, ressourcer, viden og økonomi.

Mål om fælles indsats mod covid-19
Og svaret er netop en fælles europæisk løsning, for ukendte vira er ikke det eneste, der truer os i horisonten. En britisk rapport fra 2016 vurderer, at i 2050 kan resistente bakterier være årsag til 10 millioner årlige dødsfald.

EU har allerede sat fokus på udviklingen af ny antibiotika, en indsats der kan accelereres med et nyt og stærkere europæisk samarbejde med fokus på vaccineudvikling.

Målet er med EU's pledging conference at få organisationer, fonde og nationer til at forpligtige sig i indsatsen mod covid-19 og sikre, at forskere fra hele verdenen arbejder sammen for hurtigst muligt at få udviklet den vaccine og behandling, der kan sætte en stopper for epidemiens hærgen gennem verdenen.

Og samtidig sikre, at en vaccine vil blive delt på verdensplan. Kun USA stod over.

Og selv om initiativet fortjener ros og opmærksomhed, så er der ikke tale om en fælles europæisk vaccineproduktion og dermed fortsat fokus på sundhedsudfordringer efter covid-19.

Mange lande forpligtigede sig kun til at investere allerede afsatte midler og igangværende projekter. Herunder Danmark. Mens lande som Norge øgede eksisterende bevillinger.

Ligeledes havde Bill og Melinda Gates fond, Mastercard og Welcome allerede meddelt, at de ville igangsætte større initiativer og havde valgt danske Fujifilm Diosynth Biotechnologies til at hjælpe sig med at masseproducere vaccinen, når først formlen bliver fundet.

Vi bør bruge offentlige-private samarbejder
Men en fælles forankret europæisk vaccine produktion og fortsat sundhedsmæssig indsats kræver endnu mere politisk handling og opbakning. Også i Danmark.

Også her kan offentlige-private partnerskaber spille en væsentlig rolle.

Under Corona-epidemien har danske medicovirksomheder vist, at de har været klar til at tænke i nye samarbejder og derigennem give deres bidrag til at komme coronaepidemien til livs.

For eksempel udviklede Hvidovre Hospital og Herlev-virksomheden 02Matic en ny ilt-robot, der forbedrer covid-19 patienters iltbehandling og sparer samtidig sundhedspersonalet en masse tid.

Ligeledes er det nu muligt for Region Hovedstaden at teste flere tusinde mennesker dagligt på baggrund af et samarbejde mellem Novo Nordisk og Rigshospitalet. Disse offentligt-private samarbejder skal i større grad ske på europæisk plan.

Og selv om EU skal have ros for deres pledging conference, skal der ske mere, hvis vi reelt vil sikre os for fremtiden.

Forrige artikel Magistrene: Lad ikke spirende forsker­talenter i stikken under coronakrisen Magistrene: Lad ikke spirende forsker­talenter i stikken under coronakrisen Næste artikel Professor: Delvist lukkede universiteter koster samfundet milliarder Professor: Delvist lukkede universiteter koster samfundet milliarder
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.