Professor: USA's forskningssucces handler ikke kun om fri grundforskning. Det er et resultat af visionerne i Washington

Lysenkos ideologiske videnskab førte til store fejl i det sovjetiske landbrug med udbredt hungersnød til følge. Med tiden er lysenkoisme blevet synonym med enhver bevidst fordrejning af videnskabelige fakta til politiske formål.

Mere end 3.000 biologer blev afskediget eller fængslet af Lysenko, og adskillige videnskabsmænd blev henrettet i den sovjetiske kampagne.

Grundstammen i amerikansk succes påvirker fremtiden

Inden amerikansk forskning når samme dramatiske lavpunkt, er det værd at overveje, hvad der hidtil har udgjort fundamentet for amerikansk succes inden for forskning og innovation.

Kun ved at forstå denne opskrift kan vi forberede os på, hvad der vil ske med amerikansk forskning under Trump. Og samtidig overveje, hvad vi i Europa og Danmark kan lære af eksemplerne.

Lad os med det samme slå fast, at situationen er meget anderledes i dag end for få måneder siden. USA har over de sidste årtier været hjemsted for store revolutioner inden for bioteknologi og informationsteknologi og har sat en gylden standard for moderne forskningsuniversiteter.

Lige siden anden verdenskrig og frem til i dag har der været en erkendelse af, at moderne krigsførelse ikke vindes på slagmarken, men i laboratoriet.

David Budtz Pedersen
Professor, Aalborg Universitet

Hvad enten det er Stanford, Princeton eller MIT, har amerikanske forskningsmiljøer udgjort den ypperste målestok.

Amerikanerne har været førende inden for en lang række områder, når man opgør succesen på publikationer, citationer og patenter. Kun Kina har truet denne position, selvom USA's position inden for især kunstig intelligens og en lang række andre teknologier i vid udstrækning har været uantastet og fortsat vil være det et godt stykke ind i fremtiden.

Hvad er grundstammen i den amerikanske succes? Det er et spørgsmål, der for tiden vækker en del interesse, fordi svaret kan være med til at forme de beslutninger, som EU og Danmark skal træffe om fremtidens forskning.

Når forskning fører til innovation

For det første har USA investeret massivt i videnskab, innovation og teknologi over flere generationer. Præsident Truman mente, at videnskabens rolle burde være nedskrevet i forfatningen.

Siden anden verdenskrig har en ubrudt kæde af amerikanske regeringer prioriteret ambitiøse investeringer.

Efter verdenskrigen oprettedes National Science Foundation og det amerikanske forskningsrådssystem. Målet med de store programmer var at tilføre midler til grundforskning, som over tid skulle skabe landvindinger, der ville gavne "den nationale sikkerhed, velstand og sundhed", som Vannevar Bush skrev i 1945.

Han var rådgiver for præsident Roosevelt og med til at formulere den 'lineære model' for innovation i sin traktat Science: the Endless Frontier (1945). Rapporten har udgjort manualen for amerikansk forskningspolitik i efterkrigstiden med devisen: grundforskning fører til anvendt forskning, der fører til innovation.

Men også andre faktorer har spillet en vigtig rolle. Heriblandt dannelsen af private eliteuniversiteter, der har oparbejdet et internationalt omdømme, magt og formuer, blandt andet via indtægter fra tidligere studerende, filantropiske fonde og en enorm portefølje af ejendomme.

Ved de private universiteter har forskere kunnet frit forfølge uortodokse ideer og skabt et fortættet laboratorium for ambitiøse ideer og forskning i verdensklasse.

Moderne krigsførelse vindes ikke på slagmarken

Men historien er langt fra kun en historie om fri grundforskning. Opskriften til den amerikanske succes kommer et andet sted fra. Den stammer fra det militære-industrielle-akademiske kompleks.

Lige siden anden verdenskrig og frem til i dag har der været en erkendelse af, at moderne krigsførelse ikke vindes på slagmarken, men i laboratoriet.

Manhattan-projektet, radarteknologi, kodning, satellitter, sensorer, kunstig intelligens og så videre er ikke resultatet af fri grundforskning, men af store amerikanske missionsprogrammer.

Hvis Europa kan lære noget, bør det være at satse på teams, tværfaglighed og kapital.

David Budtz Pedersen
Professor, Aalborg Universitet

I samarbejde mellem virksomheder, universiteter og regering skabte amerikanske beslutningstagere en triadisk innovationsmodel, der er baseret på klare visioner, kontraktstyring, adgang til risikovillig kapital, tydelige prioriteter samt en åben kultur drevet af samarbejde, mobilitet og teamledelse.

De store revolutioner inden for informationsteknologi, bioteknologi, rumteknologi, sundhedsteknologi og så videre er historien om tematiske investeringer og missioner drevet af visionære forskningsledere med en ustyrlig arbejdsvilje og evne til at drive forskergrupper frem mod gennembrud.

På MIT, Caltech, Princeton, Stanford, Bell Labs, IBM, Intel, NASA og så videre er historien den samme: visionære ledere i Washington ville for enhver pris havde gennembrud inden for informations- og bioteknologi.

Samarbejde er nøgle til fremdrift

Det meste teknologi blev skabt med Pentagons mellemkomst og ført ud i livet via en tæt kobling mellem regering og de førende vidensmiljøer.

Stofskiftet mellem universiteter, virksomheder og offentlige investeringer blev kilden til ny amerikansk innovationsmodel.

I stedet for tålmodigt at vente til at grundforskningen kaster innovation fra sig, var strategien at sætte hastigheden op på opdagelser og teknologiudvikling. Den amerikanske pionérkultur forener grundforskning, samfundsmæssig nødvendighed og akademisk entreprenørskab.

Udviklingen af moderne informationsteknologi skyldtes, at amerikanerne gjorde det nemt at arbejde sammen.

Forskere flyttede rundt. Blev rekrutteret til nye teams – enten på universiteter eller i virksomheder. Førende universitetsmiljøer sendte studerende ud i virksomhederne og eks-militære eksperter blev til forskere.

I denne proces blev distinktionen mellem anvendt forskning og grundforskning opløst. Når Bell Labs, Hewlett-Packard, IBM eller Texas Instruments havde succes med at udvikle banebrydende teknologier, skyldes det et dynamisk samarbejde mellem teoretisk grundforskning og eksperimentel udvikling.

Tæt forbundet med denne tradition var de amerikanske vidensinstitutioners evne til at danne teams.

Det er en myte, at amerikansk lederskab inden for forskning skyldes særligt stærke individer. Selvfølgelig var der brillante og talentfulde personer som John von Neumann, J. Robert Oppenheimer, Jonas Salk, Francis Crick, James Watson, Doug Engelbart, Norbert Wiener, Vint Cerf.

Men deres talent bestod især i at organisere teams. Samarbejde har altid været nøglen til teknologiske fremskridt.

Europa skal satse på teams

Det fører frem til en anden central, men ofte overset komponent, som ifølge Walter Isaacson er afgørende for at forstå amerikansk innovation: nødvendigheden af at kombinere teknologi og humaniora.

Deres talent bestod især i at organisere teams. Samarbejde har altid været nøglen til teknologiske fremskridt.

David Budtz Pedersen
Professor, Aalborg Universitet

Steve Jobs sagde i et interview i slutningen af sit liv, at hele hans karriere har udfoldet sig i snitfladen mellem humaniora og teknologi. Før ham var personer som Doug Engelbart, Stewart Brand og Marshall McLuhan pionerer i digital teknologi.

Og alle kombinerede de elementer af filosofi og teknologi. "Teknologi opstår i grænseflade mellem dem, som formår at forene humaniora og ingeniørvidenskab," skriver Isaacson i The Innovators (2018), der detaljeret gennemgår den digital revolution.

Hvad kan europæiske beslutningstagere lære af denne historie om amerikansk forskning? For det første at succesfuld innovation kræver investeringer, partnerskaber og samarbejde. Det er ikke de ensomme få, der skaber fremskridt. Stærke teams og excellente samarbejder fører til nye løsninger.

For det andet, at forskning drager gavn af samspil mellem discipliner og mellem beslutningstagere, forskere og virksomheder. Det handler ikke kun om at transformere ideer til produkter, men om at skabe teknologiske løsninger i samfundspartnerskaber.

Det er i mine øjne disse elementer af kollaborativ excellence, tværvidenskab og samarbejde, vi skal tage ved lære af – og oversætte til en dansk og europæisk innovationsmodel. Det bliver ikke nemt.

Trump har helt tydeligvis ikke forstået den altafgørende rolle, forskning spiller i udviklingen af teknologi.  

Samarbejde forudsætter tillid, tillid bygger på fælles mål og fælles sprog, som igen forudsætter investeringer og opbakning. Hvis Europa kan lære noget, bør det være at satse på teams, tværfaglighed og kapital.