Debat

Rambøll: Skader loftet over engelsk­sprogede uddannelser Danmark?

DEBAT: Virksomheder har brug for arbejdskraft og international ekspertise, ellers risikere de at tabe opgaver til konkurrenter i udlandet. De internationale studerende kan dermed blive afgørende for dansk vækst og velfærd, skriver Ib Enevoldsen.

Studerende på CBS. De
internationale studerende er nødvendige for,
at uddannelserne og danske virksomheder kan bevare
deres globale udsyn, skriver Ib Enevoldsen.
Studerende på CBS. De internationale studerende er nødvendige for, at uddannelserne og danske virksomheder kan bevare deres globale udsyn, skriver Ib Enevoldsen.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ib Enevoldsen
Administrerende direktør, Rambøll i Danmark

Nej, vi skal ikke have et loft over engelsksprogede uddannelser i Danmark, og de videregående uddannelser skal derfor ikke længere være tvunget til at begrænse antallet af engelsksprogede studiepladser.

Det er vores klare holdning i Rambøll, hvor vi henter 75 procent af omsætningen fra udlandet og derfor er dybt afhængige af vores mange internationale medarbejdere, der er med til at udvikle vores virksomhed indefra.

Nødvendige for danske virksomsomheder
I Danmark alene har vi medarbejdere fra 48 forskellige lande, og godt 10 procent af vores dygtige studentermedhjælpere er udenlandske.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fordelene ved de internationale studerende i Danmark bliver desværre alt for ofte overskygget af kritiske røster om, at de koster samfundet dyrt og kannibaliserer på de danske uddannelser.

De internationale studerende er imidlertid utroligt værdifulde og nødvendige for, at både uddannelserne og de danske virksomheder, der ansætter dem, kan bevare deres globale udsyn.

I kraft af, at Danmark er så lille, som vi er, kan vi ikke oppebære topekspertise inden for alle nødvendige områder med såkaldt egen avl. 

Ib Enevoldsen
Administrerende direktør, Rambøll i Danmark

Indflydelse på kvaliteten af uddannelse
Lad mig starte med uddannelserne. Hvis vi lægger begrænsninger på de engelsksprogede uddannelser, modvirker det internationaliseringen af vores uddannelser og rummer en risiko for, at det faglige niveau falder.

For universiteternes engelsksprogede uddannelser er en integreret del af det at være et internationalt universitet, hvor internationale topforskere både kan forske og undervise.

Hvis vi lukker os om os selv og fordansker vores uddannelser, forringer det kvaliteten af undervisningen på de danske universiteter, fordi vi mister muligheden for at få både de bedste undervisere og studerende hertil.

Et ofte overset, men vigtigt element i debatten er, at dette også skader de danske studerende.

Derudover er de engelsksprogede uddannelser afgørende i partnerskaber med de bedste universiteter i hele verden. Vi skal med andre ord være i stand til at modtage og undervise studerende på engelsk, hvis danske studerende skal have samme muligheder i udlandet.

Det er tankevækkende, at vi er så nidkære, at vi er villige til at lade politiske rammebetingelser være spændetrøje for udviklingen af 'vores egne'.

Det kan ramme vækst og velfærd
Det bringer mig til det næste – virksomhederne. Med loftet svækker vi virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft inden for sektorer, hvor der mangler hoveder.

I kraft af, at Danmark er så lille, som vi er, kan vi ikke oppebære topekspertise inden for alle nødvendige områder med såkaldt egen avl. Vi er nødt til at samarbejde os til meget ekspertise, og det samarbejde foregår i høj grad med udenlandske medarbejdere.

Eksempelvis kommer Danmark til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Læs også

Uden de udenlandske medarbejdere risikerer vi at tabe opgaverne til konkurrenter i udlandet, fordi vi ikke kan levere ingeniørerne selv. Det går ud over innovationskraften og i sidste ende over vækst og velfærd i Danmark.
Vi ser især store fordele i at tage fat i udlændingene, inden de har etableret sig med familie og fast ejendom.

I modsætning til færdiguddannede specialister har de udenlandske studerende lettere ved at rykke teltpælene op og flytte til Danmark. Samtidig har de ved et studieophold i Danmark allerede fået en forsmag på, hvad det vil sige at være på det danske arbejdsmarked.

En differentieret tilgang og et fælles ansvar
Jeg er dog enig med flere i, at vi ikke bare skal uddanne udlændinge i Danmark til bevidstløshed med bind for øjnene.

Vi – erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og politikerne – bliver nødt til at have en samtale om, hvilke kompetencer vi har brug for i Danmark, og hvilke vi ikke har, og tilpasse vores uddannelsestilbud, både til danskere og udlændinge, derefter.

Jeg mener derfor, at vi skal fjerne loftet på de uddannelser, som vi mangler arbejdskraft inden for, men ikke nødvendigvis på alle uddannelser.

For vi kan dels ikke tillade os at uddanne udlændinge til arbejdsløshed, dels skylder vi de danske skatteborgere, at uddannelseskronerne bliver brugt der, hvor de gavner Danmark mest.

I stedet for at holde dem væk på grund af sprog, bør vi derfor arbejde på at fastholde de internationale studerende inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det er et fælles ansvar og samarbejde mellem universiteterne, politikerne, virksomhederne og brancheorganisationerne at løse den problemstilling.

De fleste af os er heldigvis enige om, at vi ikke skal lukke os om os selv, men åbne os mod den verden, vi gerne vil være en del af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ib Enevoldsen

Direktør, Rambøll, formand, Molio
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1988), ph.d. (Aalborg Uni. 1991)

0:000:00