SF: Det vil være et hovedkrav for os at afskaffe uddannelsesloftet igen

Af Jacob Mark (SF)
Forsknings- og uddannelsesordfører

”Én ting, der er klart, er, at forandring er det eneste konstante. Så dén der tanke om, at man får en given uddannelse, og så klarer man sig med den resten af livet, hører nok fortiden til.”

Sådan lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V) en af dagene op til juleferien, da han blev interviewet oppe ved Marienborg. Fuldstændig paradoksalt, fordi det var på den dag, hvor hans egen regering og Socialdemokratiet havde truffet en historisk beslutning om at indføre et loft over, hvor meget man kan uddanne sig, hvis man bor i Danmark.

Uddannelsesloftet, der er en af tidens største misfostre af den udbudsøkonomiske tankegang, betyder konkret, at danskere ikke længere kan skifte spor i livet og tage en uddannelse på samme niveau eller derunder. Det betyder, at en bachelor ikke kan blive bachelor igen – og for at tage et eksempel: at en sygeplejerske ikke kan blive læge.

Besparelsen hentes ved sparede undervisningsudgifter, men også ved at færre uddanner sig i længere tid, så de i stedet kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Altså ved effekter af et øget arbejdsudbud. Arbejdsudbud før mennesker – igen.

Et opgør med fri og lige adgang til uddannelse
En stor del af debatten om uddannelsesloftet endte med at handle om den fri og lige adgang til uddannelse. Jeg diskuterede det især med Socialdemokratiet, der nægtede at anerkende, at forslaget kan betyde en begrænsning i den frie og lige adgang til uddannelse for mennesker i Danmark.

De få mennesker, der vil have råd til at betale for en meget dyr heltidsuddannelse, vil ikke opveje den skævvridning, den ulighed og den uretfærdighed, der vil skabes, når det i stigende grad er folks pengepung, der kan afgøre om de kan skifte spor i livet.

Jacob Mark, forsknings- og uddannelsesordfører for SF

Ifølge dem er der stadig præcis den samme mulighed for at læse videre og efter- og videreuddanne sig igennem deltidsuddannelserne, men netop deltidsuddannelserne er der brugerbetaling på, så det er ikke reel fri eller reel lige adgang til uddannelse for alle.

Dermed vil det kun være dem, der har råd, der kan læse en anden uddannelse som deltidsuddannelse, og når det kun er dem, der har råd, så skævvrider vi vores uddannelsessystem og skaber en indbygget uretfærdighed.

Brugerbetaling i hele uddannelsessektoren
Det har været en hård omgang at diskutere uddannelsesloftet, fordi så mange unge er kommet i klemme. Jeg har modtaget opkald fra dybt ulykkelige mennesker, der oplever, at deres drømme er blevet knust.

Jeg har haft flere inde på mit kontor til kaffe, og de er desperate. ”Så lad mig i det mindste betale for uddannelsen selv,” sagde flere af dem. Og når man sidder der med dem der, så tænker man, at det da er det eneste rimelige.

Men problemet ved brugerbetaling i uddannelsessektoren er grundlæggende, at det vil medføre massiv ulighed i vores land. De få mennesker, der vil have råd til at betale for en meget dyr heltidsuddannelse, vil ikke opveje den skævvridning, den ulighed og den uretfærdighed, der vil skabes, når det i stigende grad er folks pengepung, der kan afgøre, om de kan skifte spor i livet.

Derfor er brugerbetaling et skridt i den forkerte retning. Vi skal hele tiden kæmpe for mere fri og lige adgang til uddannelse, og vi skal kæmpe for, at det er muligt at blive klogere hele livet, for det har vi brug for, at folk bliver. Derfor skal vi afskaffe uddannelsesloftet igen, og det vil være et hovedkrav for SF i fremtiden.

Jeg frygter, at brugerbetaling i vores uddannelser vil efterlade tusindvis af mennesker tilbage på perronen, og på et tidspunkt, hvor regeringen flirter med tanken om at oprette private universiteter, så vil det simpelthen være at åbne en ladeport for mere privatisering, mere ulighed og mindre fri adgang til uddannelse, hvis man indfører brugerbetaling på vores uddannelser.