Kronik

Overlæge, professor og direktør: Uden mere viden om KOL, risikerer kronikerpakken at ramme forbi

Det er godt, at man fra politisk hold har prioriteret KOL-området. Men vi mangler stadig utrolig meget viden om sygdommen, skriver Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen.

Med kronikerpakkernes udrulning vil vi kun opdage flere ting, vi ikke ved. Det koster tid og midler at skabe viden og formidle den, skriver Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen. — Med kronikerpakkernes udrulning vil vi kun opdage flere ting, vi ikke ved. Det koster tid og midler at skabe viden og formidle den, skriver Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

28. april 2025 kl. 02.00

Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen

Hhv. overlæge og professor, Aalborg Universitetshospital, direktør, Lungeforeningen og formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på tide, at vi tager Kronisk Obstruktiv Lungesygdom dybt alvorligt.

Vi har hver især ansvaret for vores eget liv, men vi har et fælles ansvar for at tilbyde en bedre indsats til en stor og forsømt patientgruppe.

Konkret er der brug for mere forskning, der bygger på tværfaglig viden og praksis inden for socialområdet, arbejdsmarkedet, sundhed og teknologi.

For ved at kombinere disse fagligheder kan vi få forskningsresultater, der giver et mere helhedsorienteret billede af de særlige KOL-problemstillinger relateret til teknologi, arbejdsmarkedstilknytning og det sociale område.

Hver dag dør ti danskere som følge af KOL, som er den enkeltsygdom, der er årsag til flest dødsfald i Danmark.
Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen
Hhv. overlæge og professor, Aalborg Universitetshospital, direktør, Lungeforeningen og formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Det er godt, at man fra politisk hold har prioriteret KOL-området. Men vi mangler stadig utrolig meget viden om sygdommen.

Med kronikerpakkernes udrulning vil vi kun opdage flere ting, vi ikke ved. Det koster tid og midler at skabe viden og formidle den.

Vi håber, at politikerne også vil prioritere den del af pakken.

Vi skal samle viden ét sted, så vi kan give sundhedsprofessionelle og beslutningstagere mulighed for at få den nyeste viden, så de kan tilrettelægge de bedste behandlingsforløb, udredningstilbud og kronikerpakker for patienter med KOL i hele landet.

Kan bremses, hvis vi vil

KOL er en sygdom, der bogstaveligt talt tager pusten fra patienterne.

Hver dag dør ti danskere som følge af KOL, som er den enkeltsygdom, der er årsag til flest dødsfald i Danmark. Det er pinefuldt for patienterne og dyrt for samfundet.

KOL er en uhelbredelig sygdom, men den kan bremses i sin udvikling, hvis den opdages i tide.

Det gør den desværre alt for sjældent.

Årsagen er enkel:

Vi ved alt for lidt om denne folkesygdom, som 400.000 danskere bærer på – halvdelen uden at vide det.

Læs også

Debat

Frit Forum: Kritikken af den akademiske frihed fortjener at blive taget alvorligt

Forbavsende lidt viden

Der er brug for massiv forskning på området, så vi kan finde patienterne tidligere og tilrettelægge de mest optimale, hensynsfulde og økonomisk forsvarlige udrednings- og behandlingsforløb. Forløb, der er tilpasset den enkelte patient.

Vi mangler viden om KOL. Ikke for vores skyld. Men for patienternes. Og for samfundet som helhed.
Ulla Møller Weinreich, Ann Leistiko og Susanne Axelsen
Hhv. overlæge og professor, Aalborg Universitetshospital, direktør, Lungeforeningen og formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Selvom KOL fylder i sygdomsstatistikkerne, ved vi forbavsende lidt.

Vi mangler viden om, hvorfor patienter med andre kroniske sygdomme er i øget risiko for at udvikle KOL. Hvordan kønsforskelle har betydning for udviklingen af KOL. Hvordan vi udjævner de nuværende geografiske uligheder i sundhed og udredningstilbud, så det ikke er postnummeret, der afgør, hvilken behandling man kan få.

Det er nødvendig viden, ikke mindst for vores praktiserende læger.

De skal have et indgående kendskab til KOL og dens mange ansigter, hvis de skal håndtere sygdommen, som kronikerpakkerne fordrer.

Vi skal ikke lede efter sygdomme hos raske mennesker, men vi skal forstå vigtigheden af en tidlig diagnose.

Patienten skal have mulighed for at leve sit liv både hjemme og på arbejdsmarkedet. Den personlige og økonomiske værdi, der ligger deri, er enorm.

At være uden for arbejdsmarkedet, enten kort- eller langvarigt, kan udgøre en risiko i forhold til udvikling eller forværring af en lidelse.

Kort sagt:

Vi mangler viden om KOL. Ikke for vores skyld. Men for patienternes. Og for samfundet som helhed.

Det samfundsøkonomiske tab på grund af tabt eller reduceret arbejdsevne blandt mennesker med KOL anslås i 2023 til at være tre milliarder kroner årligt.

Læs også

Debat

IDA: Diplomingeniørerne er en ubetinget succes. Hvorfor skal de være færdige på kortere tid?

Skyld og skam hører ikke til i debatten om KOL

KOL skyldes ikke kun rygning, men for eksempel også genetik og arbejdsmiljø.

Det kan tage op mod 30 år at udvikle KOL, og diagnosen stilles oftest omkring de 65 år, men også helt ned i 40 års-alderen.

Nogen diagnosticeres alt for sent. På et tidspunkt hvor sygdommen tager pusten fra patienterne og påvirker livet og deres livsformåen.

Livsformåen er de ting, vi kan i vores hverdag. Det er daglige aktiviteter, der gør livet til livet, på godt og ondt, men som KOL gør uoverkommelige og umulige. At trække vejret går fra en egenskab, man ikke skænker en tanke, til en evigt tilstedeværende kvælende fornemmelse af åndenød.

Læs også

Debat

Forstander: Universiteternes professionsuddannelser bliver glemt, når ny reform skal gå fra idé til handling

Der er livsstilsvalg, som øger risikoen for at udvikle en sygdom. Sådan er det med alle sygdomme. Men ingen vælger bevidst at blive syg.

Vi er nødt til at fjerne stigmatiseringen, skammen og skylden om KOL. Vi skal blive bedre til at opdage symptomerne og tage sygdommen alvorligt. Der findes ingen hurtige løsninger.

Men vi kan forhåbentlig hurtigt blive enige om, at mere forskning ikke blot er en løsning, men løsningén.

Læs også