Uddannelsesdirektører: Epx forbereder ikke godt nok til erhvervs- og professionsuddannelser

Sprog, mål og fagbeskrivelser læner sig fortsat op ad en gymnasial tradition, hvor indsigt, refleksion og analyse fylder mere end det, der kendetegner erhvervsfaglig dannelse: færdighed, ansvar, arbejdsproces og faglig dømmekraft.

Det er ikke en akademisk detalje. Det er afgørende for, om epx reelt bliver en attraktiv og meningsfuld vej for de unge, der kunne – og burde – finde vej til en erhvervsuddannelse. Og for de unge, der senere vil videre til professionsuddannelser som bygningskonstruktør, energiteknolog, automationsteknolog eller professionsbachelor inden for velfærds- og sundhedsområderne.

I dag er en solid erhvervsfaglig forberedelse ofte den mest robuste indgang til disse uddannelser. Det er en forberedelse, epx i højere grad skal levere.

Epx vil for lidt af det rigtige

Det er positivt, at både Socialdemokratiet og Venstre understreger, at praksisfagligheden skal være helt central i epx. Og når regeringspartiernes ordførere samtidig udtrykker tvivl om faglige niveauer, timefordeling og risikoen for, at uddannelsen bliver for teoretisk, bør det give anledning til eftertanke.

Epx-forslaget, som det foreligger nu, er ikke tilstrækkeligt rettet mod at forberede unge til erhvervsuddannelserne.

Flemming Zachariasen, Andrew Neil Jacobsen og Henrik Toft
Direktører for hhv. U Nord, EUC Nord og College360

De har sigtekornet rettet mod det rigtige, når målsætningen helt overordnet er at skabe en uddannelse, der er alsidigt og aktiverende, så den også appellerer til dem, der er kloge og livlige, men føler, at de nuværende gymnasieuddannelser er for pacificerende.

Set fra erhvervsskolernes aftagerperspektiv er problemet ikke, at epx vil for meget. Problemet er, at den vil for lidt af det rigtige, når det gælder forberedelse til erhvervsuddannelser og dermed også til professionsuddannelser, hvor praktisk forståelse, ansvarlighed og kendskab til arbejdspladskulturer er en forudsætning. 

I beskrivelserne af grene som håndværk, ressourcer og design møder vi formuleringer om designhistorie, æstetik og teknologisk indsigt. Det kan have sin berettigelse.

Men for unge med interesse for byggeri, industri, proces- og håndværksfag er sproget og fokus ofte for abstrakt. Det taler i utilstrækkelig grad til hænderne, kroppen, arbejdets ansvar og de konkrete processer, som kendetegner fagene.

I erhvervsuddannelsernes beskrivelser er der positive erfaringer. For grundfagene er det her tydeligt hvilke kompetencer, elever og lærlinge skal opbygge: at kunne indgå i en arbejdsproces, følge en arbejdsplan, samarbejde, tage ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed, dokumentere eget arbejde og reflektere over egne kompetencer i forhold til uddannelsesvalg.

Det er disse elementer, der bør forankres langt tydeligere i epx'ens faglige kerne.

Ansvar og faglig dømmekraft skaber kvalitet

Når vi insisterer på et stærkere erhvervsuddannelsesrettet fokus, handler det ikke om at sænke ambitionerne. Faglærte er ikke blot arbejdskraft. De er kloge kulturbærere i fritiden.

Det er faglærte, der til hverdag opfører vores byer, vedligeholder infrastrukturen, sikrer den grønne omstilling og får velfærdssamfundet til at fungere i praksis – og hvordan kan vi tale om geopolitisk uafhængighed uden nok faglærtes faglighed og stolte kultur?

Set fra erhvervsskolernes aftagerperspektiv er problemet ikke, at epx vil for meget. Problemet er, at den vil for lidt af det rigtige.

Flemming Zachariasen, Andrew Neil Jacobsen og Henrik Toft
Direktører for hhv. U Nord, EUC Nord og College360

Endelig må spørgsmålet om lærerkompetencer adresseres. En skole er et professionelt hold, sammensat af forskellige fagligheder og erfaringer. Kvalitet opstår ikke alene gennem centralt fastsatte, teoretisk funderede kvalifikationskrav, men gennem skolernes faglige dømmekraft og ansvar.

Som selvejende institutioner har erhvervsskolernes bestyrelser et klart ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans. Derfor bør vurderingen af læreres kompetencer i videst muligt omfang forblive lokalt.

Hvis epx skal lykkes, må den ikke blot blive et alternativ til gymnasiet. Den skal være en reel nyskabelse og en styrket fødekæde til erhvervsuddannelserne og det faglærte Danmark, som vores samfund er helt afhængigt af. Det skylder vi både de unge og Danmark.