Debat

Folk & Sikkerhed: Forsvaret har ageret lokomotiv for andre politikområder. Det bør stoppe nu

Debatten om Forsvaret skal ske på baggrund af upolitiske og rent fagmilitære indspil. Alt for længe har det ikke været tilfældet, og derfor står vi tilbage med et forsvar, der ikke er indrettet til at kunne forsvare Danmark, skriver Torben Ørting Jørgensen.

Vi står med et forsvar, der ikke er indrettet til at kunne forsvare Danmark, fordi det har været optimeret til at lave militære operationer i udlandet, skriver Folk & Sikkerheds formand.
Vi står med et forsvar, der ikke er indrettet til at kunne forsvare Danmark, fordi det har været optimeret til at lave militære operationer i udlandet, skriver Folk & Sikkerheds formand. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Torben Ørting Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er næppe tvivl om, at det 'wake up call', vi alle har fået i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine, har gjort diskussionen om det fremtidige danske forsvar og civile beredskab langt mere konkret og påtrængende.

Ikke mindst fordi bagtæppet for debatten ikke længere blot er en politisk erkendelse af at det er nødvendigt at hæve forsvarsbudgettet til de to procent af BNP, der er aftalt i Nato.

Vi har en krig i Europa, der ikke var forudset af hverken vores egen eller allierede efterretningstjenester, men som har direkte implikationer for os og vores følelse af sikkerhed. Forsvar og det civile beredskab er ikke længere noget, vi blot sender ud til fjerne himmelstrøg.

Vi kan ikke leve med et forsvar, der løber tør for håndvåben ammunition og har huller i bemandingen

Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed

Det er noget der direkte skal sikre vores land og den alliance vi er en del af.

Vi kommer fra en virkelighed, hvor ingen troede på, at krig i vores region var en mulighed. Og vi står med et forsvar og et civilt beredskab, der ikke er indrettet til at kunne forsvare Danmark, fordi det har været optimeret til at kunne udsende udvalgte militære kapaciteter til konfliktområder fjernt fra Danmark.

Et lille, men offensivt, forsvar står tilbage

Da vi i sin tid omstillede forsvaret fra det mobiliseringsbaserede anti-invasionsforsvar til et langt mindre, men kvalitativt bedre deployeringsforsvar, var prisen vi betalte mindre robusthed og mindre fokus på forsvaret af Danmark og dansk nærområde.

Vi fravalgte i forbindelse med omstillingen flere militære kapaciteter, der i det nuværende scenarie har fået fornyet relevans. Herunder mindre slagkraftige kampenheder til søværnet, ubåde og jordbaseret luftforsvar for blot at nævne nogle enkelte.

Vi afviklede også alle relevante love og forskrifter, der muliggjorde udnyttelse af civile ressourcer til militære formål. Og vi fjernede den nødvendige personel- og materielmæssige dybde og robusthed, der især i hæren er helt afgørende for, at den kan løse egentlige forsvarsmæssige opgaver.

Politikerne har nu taget bestik af situationen. Det kommer til udtryk i det nationale kompromis, hvor der – umådeligt langsomt – er skabt et perspektiv for et dansk forsvar baseret på et budget på to procent af BNP.

Forsvaret et blevet et lokomotiv for andre områder

Rammerne for et nyt dansk forsvar er med andre ord på plads. Nu mangler vi blot en påtrængende debat om, hvilket forsvar vi skal have og hvilke opgaver, det skal indrettes til at løse.

Debatten om Forsvaret skal ske på baggrund af et upolitisk og rent fagmilitært indspil, der efterfølgende kan files til

Torben Ørting, formand, Folk & Sikkerhed

Hvis man tager afsæt i Nato-traktaten, så står forsvaret på to ben. Nationernes forsvar skal efter Nato traktatens artikel tre være i stand til at opstille et forsvar, der sikrer medlemslandet suverænitet og sikkerhed i fred og spændingsperioder.

Efter Nato-traktatens artikel fem skal medlemslandene endvidere være i stand til at stille militære kapaciteter, der kan indgå i det samlede forsvar af Alliancen, hvis en eller flere medlemslande bliver udsat for en aggression. Vi taler med andre ord om at opstille et forsvar, der allerede virker i fredstid og som forudsætningsløst kan indsættes i krig.

Holder man den realitet op imod de danske politiske realiteter, så må det konstateres, at det politiske fokus i højere grad har været rettet imod at gøre forsvaret til lokomotiv for grøn omstilling, erhvervspolitik og digitalisering.

Det var for så vidt fint nok – før krigen i Ukraine vækkede os. I dag er alle klar over, at vi ikke kan leve med et forsvar, der løber tør for håndvåben ammunition, har huller i bemandingen, som mangler udstyr og relevante våbensystemer og som ikke har den robusthed, som virkeligheden kræver.

Forsvarets og beredskabets behov bør være styrende

Det kræver en debat om forsvaret og det civile beredskabs forhold, der netop tager afsæt i de behov, som både forsvaret og det civile beredskab har. Den debat mangler vi i den grad, og det er den, der skal være baggrund for det nye forsvar.

Det kræver en hel ny form for militærfaglig rådgivning, hvor man ikke falder i fælder og giver fagmilitær rådgivning baseret på politisk kandestøberi, men hvor man fortæller præcis, hvad man mener er fagmilitært rigtigt og relevant.

Læs også

Den efterfølgende politiske debat skal nok foretage alle de politiske afvejninger, der er nødvendige for at skabe politisk enighed. Det afgørende er, at denne debat sker på et fagmilitært grundlag, som hele forsvaret kan stå bag på.

Forsvarets og det civile beredskabs behov skal være styrende her. I det omfang det kan kombineres med grøn omstilling, erhvervspolitik og innovation er det helt fint. Men det begynder og slutter med et stærkt dansk forsvar.

Det har den befolkning, der i øjeblikket hamstrer jodtabletter, en klar forventning om, og det vil Folk & Sikkerhed gøre alt for kommer i centrum. For debatten om Forsvaret skal ske på baggrund af et upolitisk og rent fagmilitært indspil, der efterfølgende kan files til på det politiske niveau.

Danmark fortjener et ordentligt forsvar!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Ørting Jørgensen

Formand, Folk & Sikkerhed, General Manager, Maersk Broker
som officer i Søværnet (1978-83)