Debat

Lilleholt: Der er hastigt behov for et løft af Forsvaret, derfor bør forhandlinger om forsvarsforliget fremrykkes

I Danmark har vi været for naive. Både hvad angår det økonomiske bidrag til vores forsvar og det faktum, at vi ikke for længst har afskaffet forsvarsforbeholdet, skriver Lars Christian Lilleholt (V) og opfordrer til, at forhandlingerne om forsvarsforliget rykkes frem. 

hvis Danmark ikke ved, hvad der foregår i eksempelvis de østgrønlandske fjorde og håndhæver vores suverænitet, risikerer vi, at USA eller andre selv tager denne opgave på sig, skriver Lars Christian Lilleholt (V).
hvis Danmark ikke ved, hvad der foregår i eksempelvis de østgrønlandske fjorde og håndhæver vores suverænitet, risikerer vi, at USA eller andre selv tager denne opgave på sig, skriver Lars Christian Lilleholt (V).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Christian Lilleholt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu tryktester Rusland Vesten på en meget kynisk måde. Cyberangreb, droner, der flyver over svenske atomkraftværker, og mere end 100.000 tropper opmarcheret ved grænsen til Ukraine. Truslen er reel, og den vedkommer i den grad Danmark.

Derfor mener Venstre, at vi skal fremrykke forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. I Danmark har vi været for naive - både hvad angår det økonomiske bidrag til vores forsvar og det faktum, at vi ikke for længst har afskaffet forsvarsforbeholdet.

Vi skal demonstrere en forsvarsvilje, særligt over for vores fjender, men i den grad også over for vores venner. Vores allierede skal vide, de kan regne med Danmark.

Temadebat

Hvordan skal et nyt forsvarsforlig skrues sammen?
De indledende øvelser til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden på det forsvarspolitiske område i det kommende år.

Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023, og flere af Folketingets partier banker på døren for at blive lukket ind i forhandlingslokalet.

Men hvilke ønsker har partierne i forligskredsen og områdets aktører egentlig til den nye aftale? Og hvorfor er det præcis, at SF, Nye Borgerlige og grønlandske Inuit Ataqatigiit (IA) ønsker at sidde med ved forhandlingsbordet?

De spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny, stor temadebat, hvor politikere og aktører vil svare på, hvad der konkret er vigtigt for dem at få skrevet ind i et nyt forsvarsforlig.

Du kan se det samlede debatpanel her.

 

Hovedmålet i de kommende forhandlinger om et forsvarsforlig må også være at blive enige om, hvordan vi på en realistisk måde kommer op på de to procent af BNP, som er Nato’s målsætning for, hvor mange penge alliancelandene skal bruge på forsvar.

At nå to procent vil betyde, at der årligt tilføres et tocifret milliardbeløb til forsvaret. Det er ufatteligt mange penge, og derfor skal de også bruges klogt.

Derfor er der også behov for en ambitiøs og troværdig langtidsinvesteringsplan for Forsvaret, og tilførslen af nye midler skal naturligvis ske i et tempo, så Forsvaret kan følge med.

Den teknologiske udvikling
Der er også behov for løbende teknologi-tilpasning, så Forsvaret går efter det bedste og nye frem for ældre løsninger. Særligt set i lyset af de ofte lange planlægningshorisonter.

På Nato’s topmøde i Wales gav Nato-landene desuden hinanden tilsagn om, at de ville arbejde for at anvende 20 procent af forsvarsbudgetterne på nye materielinvesteringer. Det skal vi naturligvis også leve op til på sigt.

Når vi foretager store investeringer i Forsvaret, skal det også gavne Danmark bredt. Man kan sige det meget klart. Danske forsvarsinvesteringer skal skabe danske arbejdspladser.

Erhvervslivet skal inddrages tættere og tidligere i dansk forsvarsplanlægning. Her kan vi med fordel lade os inspirere af vores allierede. Tætte relationer, partnerskaber og gode offentlig-private samarbejder kan understøtte danske sikkerhedspolitiske interesser.

Desuden kan det bidrage til at skabe nye, innovative løsninger på Forsvarets behov, der samtidig tiltrækker investeringer og viden og skaber arbejdspladser hos danske virksomheder.

I den forbindelse vil det være oplagt at se på udviklingen af nye teknologier og kapaciteter til Forsvaret i samarbejde med danske virksomheder. For inden for teknologiudvikling har mange danske virksomheder masser af knowhow og er faktisk nogle af verdens førende.  

Truslen fra cyberspace
Danmark er netop et teknologisk og digitaliseret land, hvilket desværre også gør os ekstra sårbare over for den stigende cybertrussel.

Truslen fra ondsindede cyberangreb udvikler sig med en hast, der kræver en markant styrkelse af cybersikkerheden. Samtidig gør nye teknologier det langt billigere at rette angreb i stor skala mod virksomheder, myndigheder og borgere.

Heldigvis er der gode muligheder for, at langt de fleste virksomheder kan sikre sig tilstrækkeligt, da de ikke udgør højrisiko mål for eksempelvis statsstøttede hackergrupper.

Men det kræver en vedholdende erhvervsrettet indsats for at få flere virksomheder til at implementere sikkerhedstiltag som backup, automatiske opdateringer af systemer og software, og træning af medarbejdere. 

Derfor bør vi også afsætte en pulje, som danske virksomheder kan søge til at medfinansiere investeringer i sikkerhedstiltag.

Derudover skal blandt andet Center for Cybersikkerhed i højere grad bistå med analytisk og teknisk assistance samt hands-on hjælp til at skabe bedre sikkerhed i virksomhederne.

Den smeltende is i Arktis
Der er i disse år også stærke geostrategiske interesser på spil i Arktis og Nordatlanten, og det bliver sværere at holde regionen som et lavspændingsområde. Det skyldes især klimaforandringerne.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) peger på, at både naturressourcer og sejlruter bliver mere tilgængelige i takt med, at isen i Arktis smelter, ligesom det ændrer vilkårene for militær aktivitet i området, når man lettere kan bevæge sig rundt i regionen.

Truslen fra ondsindede cyberangreb udvikler sig med en hast, der kræver en markant styrkelse af cybersikkerheden

Lars Christian Lilleholt
Medlem af Folketinget for Venstre

Klimaforandringerne forandrer det økonomiske potentiale i regionen og har geopolitiske implikationer. Det kan blandt andet føre til, at konflikter mellem ikke-arktiske stormagter også kan komme til at gøre sig gældende i Arktis. Det er afgørende, at Danmark forholder sig til den øgede aktivitet i området samt den geopolitiske udvikling og de udfordringer, den medfører.

Derfor bør Danmark også øge sit beredskab og sin militære tilstedeværelse i regionen. Dette behøver ikke at stå i modsætning til ambitionen om lavspænding.

Men hvis Danmark ikke ved, hvad der foregår i eksempelvis de østgrønlandske fjorde og håndhæver vores suverænitet, risikerer vi, at USA eller andre selv tager denne opgave på sig.

Der er oplagt mange områder i forsvaret, der skal løftes substantielt, og der er behov for, at det sker hurtigt. Derfor håber jeg også, at regeringen og forsvarsministeren vil være med til at fremrykke forhandlingerne af et nyt forsvarsforlig. Venstre er i hvert fald klar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00