Maria Gjerding: "Det handler ikke om for eller imod vindmøller. Det handler om mangel på intelligent planlægning"

Det er hævet over enhver tvivl, at den danske klimaindsats skal op i et højere gear. Den nyeste rapport fra FN's klimapanel slår fast med syvtommersøm, at klimaindsatsen er akut og accelererer hurtigere end ventet. Derfor er der brug for handling nu.

Der skal laves en ambitiøs klimaplan for landbruget, vi skal have en pris for at udlede CO2, de tidligere grønne aftaler for transport og industri skal genåbnes og gøres bedre, og så skal vi selvfølgelig have sat turbo på udbygningen af vedvarende energi og havvind i Danmark.

Danmark indtager gang på gang en bundplacering som det land i EU, der har den ringeste naturbeskyttelse.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmark Naturfredningsforening

Men det betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med naturbeskyttelsen, for i naturen er krisen også alvorlig og akut. Videnskaben taler om den sjette masseuddøen, og FN's naturpanel vurderer, at én million arter er i fare for at uddø.

Som med klimakrisen har man haft denne viden i årtier, uden at der er blevet handlet, og det gælder særligt i Danmark, der gang på gang indtager en bundplacering som det land i EU, der har den ringeste naturbeskyttelse.

På landarealet har vi udpeget sølle 8,3 procent af arealet til Natura 2000-beskyttet natur. På havet ser det lidt bedre ud i hvert fald på papiret. Her er udpeget omkring 19 procent af vores havområde som marine beskyttelsesområder. Det dækker over Natura 2000-områder og såkaldte Marine Protected Areas (MPA'er).

Men kun få procent af de udpegede områder er reelt beskyttet mod forringelser, for selve lovgrundlaget i forvaltningsplanerne indeholder ikke en tilstrækkelig eller effektiv beskyttelse af de udpegede naturtyper og arter.

Det forsømte hav

Danmark lever ikke op til en eneste af de internationale regler og direktiver der skal beskytte havnaturen. Hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv. Det betyder, at naturtyperne og levestederne for arterne ikke er tilstrækkelig store og i tilstrækkelig god tilstand til at bevare den rige mangfoldighed af liv på lang sigt. Det er uacceptabelt.

Derfor går det heller ikke at nedprioritere naturbeskyttelsen af hensyn til klimaindsatsen. Selvfølgelig er det frustrerende, som eksemplet med Omø Syd, hvor staten med den ene hånd giver tilladelse til at planlægge en vindmøllepark og med den anden hånd er i gang med at udpege samme areal til beskyttet natur.

Men det handler om dårlig planlægning, ikke at der ikke er plads. Der er for let at sige, at vindmøller bør trumfe den beskyttede danske natur, for vi befinder os altså både i en klimakrise og i en biodiversitetskrise.

I stedet for en kamp mellem at løse klimakrisen og løse biodiversitetskrisen, skal vi finde vej til at gøre begge dele. Det handler om dialog, planlægning og godt myndighedsarbejde. 

Jeg vil gerne kvittere for, at organisationer som Dansk Energi og Wind Denmark har rakt ud til os i Danmarks Naturfredningsforening for at skabe dialog om at undgå konflikten mellem natur og klima. Den konflikt er nemlig skadelig for både naturkrisen og klimakrisen.

Plads til vindmøller

Hvis man skal se det lidt i helikopterperspektiv, så er der udpeget 11.000 kvadratmeter havareal til opsætning af vedvarende energi på havet, eller hvad der svarer til 9,5 procent af det samlede danske areal havareal. Så det burde altså være muligt at finde plads til møllerne. Men det står også klart, at der er markant rum for forbedret planlægning.

Og selvom det ofte i medierne – og nu også her i Altinget – kommer til at handle om de relativt få sager, hvor vindmøller er opsat eller planlagt på trods af mangelfulde miljøundersøgelser, så har industrien i hvert fald selv tidligere peget på, at de store udfordringer findes andre steder, hvor vindmøller taber til andre interesser som fiskeri, sejlruter, potentiel olie- og gasudvinding og Forsvaret.

Kræver bedre planlægning

Men lad mig slå fast: Danmarks Naturfredningsforening støtter en massiv udbygning af den danske havvind. Det er nødvendigt som en del af løsningen på den galoperende klimakrise, vi befinder os i. Men det må og kan ske under hensyntagen til den beskyttede natur, for vi står samtidig i en alvorlig biodiversitetskrise, hvor vi mister arter, og der har vi i Danmark selvfølgelig også et ansvar.

Det er brandærgerligt og frustrerende, at man i nogle få tilfælde er kommet til at planlægge eller give tilladelse til at sætte vindmøller op i beskyttede naturarealer.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmark Naturfredningsforening

De beskyttede naturarealer bliver ikke udpeget tilfældigt. De bliver udpeget, fordi de udgør vigtige raste- eller yngleområder for truede arter, eller fordi naturen er vigtig at bevare. EU's biodiversitetsstrategi lægger op til, at alle lande med havareal skal udpege 30 procent reelt beskyttet havnatur og ti procent strengt beskyttet havnatur.

Lige nu halter Danmark fortsat bagefter med et forslag på kun 4,1 procent strengt beskyttet natur og på papiret 30 procent beskyttet natur, men uden reel beskyttelse er det meste desværre bare 'papirnatur'.

Det er brandærgerligt og frustrerende, at man i nogle få tilfælde er kommet til at planlægge eller give tilladelse til at sætte vindmøller op i beskyttede naturarealer. Og selvfølgelig skal vi da i fællesskab se på, om der er ting, som kan gøres bedre og smartere i fremtiden. Findes der nye løsninger, hvor hensynet til naturbeskyttelse og klima kan gå hånd i hånd.

For sager som Ømo Syd er dyb beklagelige, og vi bør lære af dem. Men det handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod havvindmøller. Det handler om mangel på intelligent planlægning og rettidig omhu.