Debat

Dansk Fjernvarme: Overregulering kvæler fjernvarmesektoren

Snerrende regler og krav er i færd med at kvæle fjernvarmesektoren, skriver direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, der opfordrer ministeren til at tage gamle aftaler op til revurdering.

Direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, mener, at snerrende regler er i færd med at kvæle sektoren. 
Direktør for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, mener, at snerrende regler er i færd med at kvæle sektoren. Foto: Dansk Fjernvarme
Kim Mortensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den grønne omstilling skal ikke bare op i tempo. Den skal gevaldigt op i tempo. Det er resultatet af den nye regering med dens støttepartiers mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er både et flot og ambitiøst mål.

I fjernvarmen bidrager vi meget gerne med det, vi kan, for at indfri ambitionerne. Det er ikke bare i regeringens og Folketingets interesse, men hvad vores medlemmers ejere og kunder efterlyser.

I dag kommer lige over 61 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi som vind, sol, bæredygtig biomasse, geotermi, overskudsvarme, bionedbrydelig affald, biogas og lignende. For ti år siden var andelen på blot 36 procent vedvarende energi.

Vi har selv sat et mål om, at vores sektor fortsat skal stille sig i spidsen for den grønne omstilling, og at vi i 2030 skal være 100 procent CO2-neutrale. Fjernvarmen er i dag det grønne valg, men vi skal være endnu bedre. Vi skal helt i mål, uden at sætte forsyningssikkerheden over styr eller svække fjernvarmens konkurrenceevne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En nylig undersøgelse foretaget af EY og PLUSS, foretaget hos cirka 200 beslutningstagere i forsyningssektoren, viser, at sektoren har øjnene på bolden og netop fokuserer på de tre afgørende, store opgaver: At levere grøn fjernvarme, altid, til konkurrencedygtige priser for kunderne.

Regulering kvæler sektoren 
De kan dog ikke gøre det alene. Skal landets 400 fjernvarmeselskaber hver især gøre deres til, at vi som sektor og som land nærmer os de grønne målsætninger, så kræver det en målrettet indsats.

Vi håber, det fører til, at ministeren sammen med Folketinget får stoppet det arbejde, der fortsat foregår med at kvæle fjernvarmesektoren. 

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Det vakte derfor stor glæde, at ministeren for klima, energi og forsyning, Dan Jørgensen, til Altinget i sidste uge udtalte, at den foregående regerings McKinsey-rapport, der som bekendt banede vejen for forsyningsstrategien, ikke bliver det dokument, han kommer til at regulere fjernvarmesektoren efter.

Denne stærkt kritiserede rapport, der netop foreslog en kommercialisering af fjernvarmen, opgør med kommunernes mulighed for planlægning af varmeforsyningen, indførsel af stramme økonomiske  indtægtsrammer og benchmark samt udlodning af økonomisk overskud og meget mere, er ikke vejen frem for en sektor, der skal levere et stort bidrag til den grønne omstilling.

Læs også

Denne opgave kræver fuld fokus, fleksible rammer, forskning og udvikling samt klare mål.

Den regulering, der påtænkes gennemført nu på baggrund af den tidligere regerings forsyningsstrategi, peger den forkerte vej.  Den giver i stedet et snævert fokus på økonomisk effektivisering, modarbejder grøn omstilling og truer selskabernes overlevelse.

Naturligvis skal også fjernvarmeselskaber drives effektivt og løbende effektivisere deres drift og dermed være i stand til at fastholde lave priser. Det er også det, den nye minister har meldt ud. Det er vi enige i.

Men det gøres ikke med de indtægtsrammer og den benchmark-regulering, der nu er på vej, og derfor er det opmuntrende, at ministeren ikke vil bygge sin politik på McKinsey-rapportens anbefalinger.

Vi håber, det fører til, at ministeren sammen med Folketinget får stoppet det arbejde, der fortsat foregår med at kvæle fjernvarmesektoren. Så skal selskaberne nok komme i gang med de grønne investeringer.

Glæde over grønnere retning
Vi græder tørre tårer over afskeden med den rapport, men vil i stedet glæde os over, at der nu et sat en ny, grøn retning.

Fjernvarmeselskaberne vil over de kommende år blandt andet investere i endnu mere solvarme, geotermi, og i elkedler og eldrevne varmepumper, der også muliggør øget udnyttelse af overskudsvarme. I dag udgør fjernvarmen lige over en procent af Danmarks elforbrug.

Vi forventer, at vores medlemmer vil investere i eldrevne løsninger i en sådan grad, at mere end otte procent af det samlede danske elforbrug vil blive anvendt i fjernvarmen. Kun overgået af de kommende datacentre, vil fjernvarmen blive Danmarks andenstørste elforbruger.

Det vil de danske fjernvarmeselskaber gøre, fordi det er det rigtige for dem at gøre, og fordi varmepumper i et vist omfang passer godt ind i fjernvarmens energimiks.

Det kræver ikke særlige rigide krav om, at fjernvarmen skal være tvangsaftager af el, hvad enten det for det enkelte selskab er en god eller dårlig løsning.

Knaster venter på ministeren
De seneste par års reduktioner i elvarmeafgift og PSO samt den seneste politiske aftale om overskudsvarmeafgift har også leveret konstruktive bidrag til ambitionerne om, at vi får udnyttet de stigende mængder overskudsvarme.

Denne politiske aftale udelod desværre et par afgørende knaster, der i dag er tungen på vægtskålen i forhold til, om vi får udnyttet overskudsvarmen, eller om industrien fortsat - og mod deres vilje - skal fyre for fuglene.

Der ligger derfor en stor og vigtig opgave for ministeren og det nye folketing i at sikre en enkel og håndterbar model for certificering af overskudsvarmen. Desuden i at begrænse og allerhelst helt droppe idéen om prisregulering, der også vil lægge en gevaldig dæmper på industrien og fjernvarmeselskabernes appetit på at udnytte overskudsvarmen.

Vi har store forventninger til den nye minister såvel som til det nye folketing, ligesom de roligt kan have høje forventninger til os. Vi er klar til at levere, hvis vi får rammerne til det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

0:000:00