DI: Åbent brev fra en forsømt sektor

Af Karin Klitgaard
Underdirektør i Dansk Industri

Kære klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Jeg bliver nævnt sidst i navnet på dit ministerium – efter vigtige emner som klima og energi. Men du må ikke glemme mig. Jeg har rigtig meget at tilbyde i forhold til miljø, klima og økonomi. Som Danmarks forsyningssektor har jeg et enormt stort potentiale, men splittelse og usikre rammer betyder, at ingen tør investere i min fremtid. Jeg føler mig glemt og forsømt.

Jeg kaldes forsyningssektoren, men dækker faktisk over mange sektorer. Nogle dele af mig fungerer udmærket – for eksempel vandforsyning. Andre dele – som affald – ligger forsømte hen.

Stort potentiale for cirkulær økonomi
Selvom mine store søskende, Klima og Energi, ofte løber med overskrifterne, så kan jeg også bidrage til besparelserne på CO₂-kontoen. Man sparer faktisk to-tre kilo CO₂ hver gang, man genanvender et kilo plastik. Hvis man genanvender et kilo aluminium, sparer man helt op til 10 kilo CO₂. Og det er uden at indregne, at man befrier planeten for forbruget af nye ressourcer.

I storskala kaldes det cirkulær økonomi, og Ellen MacArthur Fonden anslår, at Danmark kan reducere CO₂-udledningen med tre–seks procent ved hjælp af cirkulær økonomi. Det, synes jeg selv, lyder ret smart.

Vi er ikke gode til at genanvende husholdningernes affald i Danmark. En af grundene er, at virksomhederne ikke har turdet investere store summer i en effektiv og konkurrencedygtig affaldsindustri.

Karin Klitgaard
Underdirektør, Dansk Industri

Men vi er ikke gode til at genanvende husholdningernes affald i Danmark. En af grundene er, at virksomhederne ikke har turdet investere store summer i en effektiv og konkurrencedygtig affaldsindustri. Affaldsområdet er nemlig stadig reguleret som et offentligt monopol, akkurat som de forsyningsområder, der har en udelelig, fysisk infrastruktur.

Men virkeligheden er, at forskellige skraldefirmaer godt kan køre til de samme behandlingsanlæg, så det er altså ikke et naturligt monopol. Derfor ønsker jeg mig, at vi kigger på, hvordan man kan rette op på den fejl, for ellers bliver det meget svært at komme i mål – både med CO_2-reduktionen og EU’s mål for genanvendelse.

Konkurrence i affaldsbranchen
Af samme grund var jeg lykkelig over affaldsafsnittet i den længe ventede strategi for min fremtid, som blev præsenteret i 2016, efter godt 15 års tilløb. Strategien lægger op til, at virksomhederne i affaldsbranchen skal konkurrere benhårdt med hinanden på miljø og sikre den bedste pris. Det vil give mest muligt miljø for pengene. Kommunerne kan samtidig fokusere på at være myndighed og drive skarpt tilsyn fremfor at konkurrere med både hinanden og erhvervslivet. Den arbejdsfordeling forekommer mig både logisk og fornuftig.

Den årlige besparelse vil lyde på 400 millioner kroner til glæde for borgere, virksomheder og offentlige kasser. Jeg havde svært ved at se, hvorfor den ikke skulle gå rent hjem. Men de gode tanker gik i glemmebogen, og siden har der desværre ikke været bud på en samlet vision og køreplan for mig. 

Kære Dan, jeg vil gerne gøre dig stolt. Men det kræver, at vi bryder dødvandet, for uden de langsigtede briller og viljen til at ændre noget kører alting bare, som det gjorde i går. Lad dette være en opfordring til ikke at glemme mig. Mine kammerater fra EU investerer i anlæg til genanvendelse, mens vi diskuterer, om en plastikpose skal koste 50 øre mere i 2020.   

Kærlig hilsen
På en forsømt sektors vegne
Karin Klitgaard, underdirektør i DI