Debat

K i København: Kommunen bruger regnskabskneb i klimakampen

DEBAT: Københavns klimamål for 2025 er ambitiøst og vigtigt, men København køber sig til aflad i andre kommuner og stjæler andres lavt hængende frugter, skriver Jakob Næsager (K).

Kampen for at blive CO2-neutrale i København må ikke blive et elitært projekt fra et hjørnekontor på Københavns Rådhus, skriver Jakob Næsager (K).
Kampen for at blive CO2-neutrale i København må ikke blive et elitært projekt fra et hjørnekontor på Københavns Rådhus, skriver Jakob Næsager (K).Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Næsager (K)
Gruppeformand og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København Kommune

Vi konservative bakker fuldt og helt op om ambitionen, at København skal være CO2-neutral i 2025. Det er ambitiøst, men også vigtigt.

Vi konservative er optaget af en reel reduktion af CO2- og partikeludledninger i København. Derfor er vi meget modstandere af diverse regnskabskneb, hvor København reelt køber sig til aflad i andre kommuner og endnu værre stjæler andres lavt hængende frugter.

I dag indregnes CO2-reduktioner i Københavns Kommunes CO2-regnskab, som opnås ved at fortrænge fossile brændsler uden for København.

Det skal være logisk og smart, så det ikke bliver en sur pligt for københavnerne

Jakob Næsager (K)
Gruppeformand og medlem af Teknik- og Miljøudvalget i København Kommune

Det giver ikke en reel reduktion i København, men bør efter vores opfattelse indregnes i CO2-regnskabet på det sted, hvor CO2'en reelt fortrænges.

Vi synes, at det er en god ide at opstille vindmøller, men vi synes, at det tangerer til regnskabsfusk, når CO2-reduktioner for vindmøller opstillet langt fra København indregnes i Københavns CO2-regnskab. Vi ønsker i stedet at sætte mere fokus på, hvordan vi kan skabe reelle reduktioner i udledning af CO2 og partikler i København.

Krydstogtsskibe udleder markant
I årevis har vi talt om at tilbyde grøn landstrøm til de mange krydstogtsskibe, der hvert år besøger København. Disse krydstogtsskibe får typisk deres strøm og opvarmning fra dieselgeneratorer på skibene – og med diesel købt afgiftsfrit i internationalt farvand.

Det sker ofte, at der er 10.000 krydstogtspassagerer i København samtidig, og når alle disse folk – svarende til en dansk provinsby – får al deres energi fra dieselgeneratorer, der udleder CO2 og partikler ind over København, så sker der en markant udledning centralt i København.

Det skal vi gøre noget ved. I budgetaftalen for 2021 har vi i København sat penge af til at etablere grøn landstrøm. Der er fortsat nogle juridiske benspænd fra EU. De skal ryddes af vejen, og så skal det gøres obligatorisk for skibene at bruge grøn landstrøm i København.

Det vil ændre noget i den virkelige verden og gøre en reel forskel i København. De samme krav bør vi stille til de store færger i København som blandet andet Oslofærgen.

Læs også

Lokomotiver påvirker udledning
København plages også af CO2- og partikeludledning fra de mange diesellokomotiver, der hver time kører gennem det centrale København. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal ikke acceptere, at diesellokomotiver forurener og udleder CO2 centralt i vores hovedstad.

Vi konservative har også foreslået at udvide de eksisterende miljøzoner for busser og lastbiler til også at omfatte personbiler. Det vil betyde en markant reduktion fra de gamle personbiler med stor udledning af CO2 og partikler i det centrale København.

Endelig skal vi i Københavns Kommune fortsætte med at stille krav om, at alle de kommunale køretøjer skal køre på el eller anden vedvarende energi.

Tilsvarende skal vi fortsætte med energirenovering af de kommunale bygninger, hvor ikke mindst svømmehallerne med ny teknologi kan reducere energiforbruget væsentligt.

Folkelig forankring
Som nævnt er det væsentligt, at kampen for at blive CO2-neutral i København ikke bliver et elitært projekt fra et hjørnekontor på Københavns Rådhus.

Vi konservative ønsker, at det skal være logisk og smart, så det ikke bliver en sur pligt for københavnerne, men at de tværtimod ønsker at engagere sig i klimakampen.

Derfor er det vigtigt for os konservative, at for eksempel affaldssorteringen giver mening for københavnerne, så der er opbakning, og de udsorterede fraktioner reelt kan genbruges, og at sorteringen ikke saboteres af vrangvillige københavnere.

Tilsvarende skal valget af transportmiddel gerne ske af lyst og ikke af tvang. Vi skal have metro til alle bydele, så det er let og attraktivt at vælge en grøn transportform i København.

Kommunen skal sikre tilstrækkelig elladekapacitet, så de københavnere, der gerne vil skifte til en elbil, også reelt kan få ladet deres bil op let og hurtigt.

Sammen skal vi på en attraktiv måde skabe reel CO2-reduktion i København, så vi bliver CO2-neutrale i 2025.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:

  • Finn Rudaizky (DF), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Næsager

Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
Cand.jur., Københavns Universitet 1997

0:000:00