Rasmus Nielsen: Er kampen om biler i byen ved at få en direkte farlig, blind vinkel?

Det er en strækning, der er forandret de seneste 10-15 år. Jeg skriver ikke dette for at udsætte vores jyske, fynske og andre gode læsere i rigsfællesskabet for københavneri. Der er noget mere principielt i det: Hvordan nutidens og fremtidens biler, de lydløse og kraftigt accelerede, tunge elbiler passer til bybilledet. 

Der er nedlagt parkeringspladser, så en snoet, smal vejbane nu kun skiller de mange siddende café-gæster med en lav kantsten. Intet autoværn eller rabat hér. Der er så meget, der kan aflede bilistens opmærksomhed ved Dronning Louises Bro, der kandiderer til at være verdens mest trafikerede cykelstrækning. For eksempel et nyt kommunalt toilethus lige i krydset til Sortedam, der hindrer drejende bilister i at få overblik over krydsende fodgængere, motionsløbere og cyklister. Uha. Dømt til også at gå galt.

Med den røde, forulykkede elbil på Sortedam er forholdet mellem biler og mennesker i byen kommet på lystavlen.

Rasmus Nielsen

Hov – der ligger et løbehjul klinet til asfalten. Og åh nej – herreløse lejecykler står inde på kørebanen. Hvem sagde nødvendigt herresving uden om? Eller hvad med de evige vejarbejder, der gerne synes at henligge forladte – eller vejskilte, der står skævt efter påkørsler i det snævre terræn? Der er så meget at tage bestik af, udover at holde på ret og bremse.

Nå, så var det, at den nu af landsretten løsladte, gangbesværende ældre mand i byretten fortalte:

"Jeg drejer rattet meget skarpt mod venstre og træder samtidig på speederen. Af en eller anden grund smutter min fod fra bremsen til speederen på sådan en måde, at jeg rammer noget vejarbejde på den modsatte side."

Hvad der skete, var dybt alvorligt med alle som tabere. Byretten ville først varetægtsfængsle den sympatiske, stakkels mand i 13 dage som udtryk for, hvor alvorlig retsinstansen så på det. En af de tolv påkørte har pådraget sig kraniebrud med kunstig koma til følge.

Uha, som ejer af en elbil ved man kun alt for godt, hvordan det lille tryk på speederen får de godt to tons tyngde til at ryge frem på et splitsekund.

Mange har været vant til biler med gear og dermed tre pedaler. Nu er der kun to, og hvis man har et lidt usikkert bentøj, kan det sagtens gå farligt for sig. Det betyder ikke noget på langt de fleste veje. Men hvad med kørselskulturen i det yderst finmaskede vej-net, der findes i de danske byer? Hvor elbiler skal færdes og med ned ad siddende, gående, løbende og cyklende – alle de svage trafikanter, der skal tages hensyn til?

Dengang da jeg var lille var der sporvogne der sagde, "ding dang"
Dengang jeg var lille skinned' solen over Peblingesøen
Dengang da jeg var lille var der ingenting der var forbi
Dengang da jeg var lille var verden vidunderlig

Præcis sådan har jeg det med den evergreen af samme navn, som Kim Larsen skrev inspireret af sine mange gåture fra privaten over broen til studiet lige her oppe bag den forulykkede bil på Sortedam Dossering. Jeg sad også i min mormors vindue – i dag vores – og så, hvordan linje 5 22. april 1972 kørte sporvognenes sidste tur. På de snorlige skinner, som enhver fodgænger og bilist vidste, hvor lå. Ingen fare her.

Ellers som Kim Larsens lyriske arvtager, Thomas Helmig skriver om søfronten i minde om sønnens tragiske død:

Er én tur mer', rundt om Sortedam
Bar' os to sammen, dig og mig
Én tur mer', rundt om Sortedam
Rundt om Sortedam, med dig
Én tur mer', rundt om Sortedam
Bar' os to sammen, dig og mig, ja
Én tur mer', rundt om Sortedam
Rundt om Sortedam, med dig

Vi vil jo, at vores smukke unge mennesker med deres mindst lige så vidunderlige babyer kan sidde ved hyggelige langborde på dosseringer, algader og gågader i enhver dansk by og glæde sig over livet – uden fare for påkørsel af stille, vilde, brede, store, tunge elbiler.

Er det her så politisk, siden jeg som lægmand uden særlig forstand på biler besværer Altingets læsere med emnet?

Ja, det er uhyre politisk, som enhver regulering af menneskelig og fysisk adfærd er. Da ikke mindst op til efterårets kommunalvalg, hvor trafik- og planpolitik kan afgøre mangt et borgmester-valg. Med den røde, forulykkede elbil på Sortedam er forholdet mellem biler og mennesker i byen kommet på lystavlen, som Irma-hønen, der blinker i mørket og bare ligger der og lægger æg.

Der skal ikke lovgives eller reguleres pludseligt, blot på grund af en enkel, kedelig hændelse. Men vi skal tænke os grundigt om. Den stærke venstrefløj i København vil som bekendt fjerne flere og flere parkeringspladser og gøre det mere besværligt at køre bil i byen. Det bliver et kardinalpunkt for at forsøge at fravriste Socialdemokratiet overborgmesterposten. Så langt så nervepirrende.

Der skal ikke lovgives eller reguleres pludseligt, blot på grund af en enkel, kedelig hændelse.

Rasmus Nielsen

Men smallere og smallere vejbaner, flere og flere pladser til at sidde på og elbilernes stille overtagelse af fossilbilernes fremfærd er en farlig cocktail, som vi lige har set på Nørrebro. Bare fordi den søde ældre mand var inde og hente en halv liter is i strækningens delikate is-butik til sin hustru, der var kommet på plejehjem og endda på hospitalet. Og så uforvarende kørte helt galt, da foden ramte den vilde speeder fremfor den blokerende bremse.

Nej, jeg ved kun lidt om biler og overlader gerne rattet til min anderledes bilglade hustru. Men i disse AI-tider: Moderne elbiler, også vores, er jo intelligente og kan omtrent køre selv.

Den bilfabrikant, der lagde navn og produkt til ulykken forleden i København, gransker nu uden tvivl, hvad der split-sekundt for split-sekund skete i samspillet mellem den gangbesværende, forventningsfulde ældre mand i en hurtig elbil med kun to pedaler, tilsat en strækning med siddende mennesker helt ud til kantstenen. 

En el-bil mærker så meget. For eksempel kan den sænke farten, når man er for tæt på den forankørende eller styre ind, hvis man er ved at komme ud af sin vejbane. Skulle det også være sådan, at elbiler ikke kan accelerere mindst dobbelt så hurtigt og kraftigt som fossilbiler, når de kører på snævre vejbaner i byer, hvor der registreres mange mennesker?