19. november 2019
Salen: Momsloven med videre (2. beh.)
2. behandling af forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 21).

Med lovforslaget pålægges virksomheder inden for visse brancher en generel pligt til at benytte digitale salgsregistreringssystemer, og skatteforvaltningen får generelt mulighed for at pålægge en virksomhed at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis skatteforvaltningen konstaterer en utilstrækkelig registrering af salgstransaktioner i den pågældende virksomhed.

Den del af forslaget, der omhandler digitale salgsregistreringssystemer, udmønter en del af aftalen om ”Styrket indsats mod sort arbejde”, som blev indgået i september 2017 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Aftalen blev indgået på baggrund af beretning nr. 10 om initiativer mod sort arbejde afgivet af Skatteudvalget 25. august 2016.

Derudover må skatteforvaltningen alene imødekomme en anmodning om udstedelse af skattekort fra en tredjelandsborger, hvis skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark. Dette blev Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance enige om 19. marts 2019.

Endelig forslås en konsekvensrettelse af kildeskatteloven, som følge af at pligten til at indbetale ATP af introduktionsydelse er blevet ophævet.

Lovforslaget er omfattet er de fælles ikrafttrædelsesdatoer, og derfor ønsker regeringen lovforslaget vedtaget senest 4 uger før 1. januar 2020.

Forslaget er fremsat af skatteminister Morten Bødskov (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00