31. marts 202011:00 - 12:00
Salen: SU-loven (3. beh.)

Eventuelt 3. behandling af forslag til lov om ændring af SU-loven (L 144).

Regeringen og Folketingets øvrige partier indgik 19. marts 2020 aftale om covid-19-initiativer. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der omhandler øgede lånemuligheder for elever og studerende.

Elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser kan risikere at miste deres fritids- og studiejob som følge af konsekvenserne af covid-19. Derfor foreslås det at udvide mulighederne for at optage studielån, således at uddannelsessøgende vil kunne opretholde deres månedlige disponible indkomst, også hvis de mister deres arbejde som følge af covid-19.

Med lovforslaget foreslås det, at uddannelsessøgende får ret til at få udbetalt, hvad der svarer til 2 måneders ekstra studielån om måneden ud over deres SU-stipendier og eksisterende muligheder for SU-lån. Det indebærer, at elever og studerende kan få udbetalt op til 6.388 kroner (2020-niveau) om måneden ud over deres stipendium og eksisterende muligheder for SU-lån.

Forhøjelsen af lånemuligheden vil som udgangspunkt gælde for marts og april 2020. Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at forlænge den udvidede lånemulighed, hvis situationen kræver det.

Det foreslås, at der indsættes en ophørsklausul i den foreslåede lov. Det betyder, at reglerne automatisk ophæves 1. marts 2021.

Lovforslagets hastende karakter er årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Forslaget er fremsat af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00