2. juni 202210:15 - 12:15
Salen: Lov om sikring af kulturværdier i Danmark (2. beh.)
2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark (L 164).

Lovforslaget udspringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, som forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, der er ulovligt udført af deres oprindelsesland.

Forslaget fastsætter straf for overtrædelse af forordningens forbud mod indførsel af kulturgenstande. Desuden fastsættes regler for, hvad der skal ske med genstande, der er ulovligt udført af deres oprindelsesland. Endelig foreslås det, at Skatteforvaltningen eller politiet bemyndiges til at tilbageholde og beslaglægge forsendelser, der vurderes at indeholde kulturgenstande, når forsendelserne i henhold til toldloven er frembudt korrekt.

Forslaget ønskes behandlet i denne samling af hensyn til hurtigst muligt at sikre de nødvendige redskaber i dansk ret til at håndhæve forordningen.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2022.

Forslaget er fremsat af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00