1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordfond (B 64).
Forslaget går ud på at oprette en statslig jordfond, som har til formål at opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord for at styrke Danmarks indsats mod klima- og biodiversitetskrisen samt øge det økologiske landbrugsareal. Jordfonden skal oprettes efter samme model som Danmarks Grønne Investeringsfond.
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 59, folketingsåret 2016-2017.
Forslaget er fremsat af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL).