Køb abonnement
Annonce
17. februar 202613:00 - 15:00
Salen: Opkrævningsloven med videre (1. beh.)

1. behandling af forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (L 102).

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027", som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet 13. juni 2023.

Aftaleparterne er 14. november 2025 blevet enige om et nyt finansieringsforslag om opregulering af rykkergebyr med henblik på at udligne den manglende finansiering af flerårsaftalen vedrørende 2026-2027.

I dag pålægges der et rykkergebyr på 65 kroner ved for sen betaling af visse skatter og afgifter. Gebyret er uændret siden 1992, og den reale værdi af gebyret er derfor udhulet markant.

Det foreslås at regulere gebyret for opkrævning af visse skatter og afgifter til 2026-niveau, hvorved gebyret fastsættes til 160 kroner

Herudover foreslås det at lovfæste en beløbsmæssig bagatelgrænse for, hvornår der rykkes for en virksomheds skatte- og afgiftsgæld, når virksomheden i forvejen har gæld under inddrivelse.

I lyset af forhøjelsen af rykkergebyret foreslås det, at bagatelgrænsen lovfæstes og forhøjes til 200 kroner.

Det foreslås desuden blandt andet, at nogle overflødige regler om rykkergebyr ophæves.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft 1. april 2026.

Forslaget er fremsat af skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Fungerende skatteminister, folketingsmedlem (S), fhv. beskæftigelsesminister

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026