Konservativ Ungdom: Når alt godt i verden er en klimasynd, bliver den grønne dagsorden virkelighedsfjern

Det virker som et historisk fejltrin, men det bliver utilgiveligt, hvis man sammenligner med det kontrafaktiske scenarie: Hvad nu hvis den grønne venstrefløj gik på barrikaderne for atomkraft og imod olien?

Hvis europæiske lande ikke bremsede væksten i atomkraft, men fastholdt tempoet fra 1980-1990, ville vi have over tredobbelt så meget atomkraft i Europa i dag og kunne fortrænge al fossil energiproduktion i EU.

Det nytter ikke noget at tænke på, hvad vi kunne have gjort dengang, og der var sikkert oliekrise og andre faktorer.

Men det udstiller, at Greenpeace og den rød-grønne venstrefløj historisk har gjort mere skade end gavn. Derfor er det tonedøvt at fastholde forældede synspunkter.

Det stopper dog ikke der.

Syndsbevidsthed og luksusholdninger

Den folkelige afvisning af klimadagsordenen på højrefløjen er særligt accelereret af de usælgelige budskaber fra det grønne erhvervsliv og NGO'er: "Vindenergi er billigt og pålideligt" siges det, lige efter energipriserne har ramt nye højder, og Danmark topper listerne som det land med dyrest el – trods enorm afhængighed af vind.

Men det udstiller, at Greenpeace og den rød-grønne venstrefløj historisk har gjort mere skade end gavn.

Jacob Feldborg Andersen og Wilhelm Thomsen
Hhv. landsformand og klima-, natur- og miljøordfører, Konservativ Ungdom

Man belæres om, at flyveturen, bøffen, bilen og sådan cirka alt andet godt i verden er en klimasynd. Vi skal til at leve anderledes; det kræver bare, at vi omfordeler mere og indskrænker alle materielt betingede frihedsrettigheder.

Medierne flyder over med historier om en ungdomsgeneration, der lider af "klimaangst" – en angst, der af mange nok vil betragtes som resultatet af et fravær af andre bekymringer. 

Budskaberne har ofte evidens bag sig. Men retorikken på venstrefløjen er blevet uspiselig – ja, ligefrem dekadent – for dem, der ikke er indviet i den.

Den populistiske højrefløj har derfor brugt billedet af den virkelighedsfjerne klimaaktivist som den perfekte modsætning til det, de står for: jordbundethed, frihed og afvisning af elitær tænkning.

Når man spørger klimaaktivister, hvad forbuddene skal gøre godt for, lyder svaret: "Man kan jo inspirere resten af verden."

De fleste ved, at kun vestlige lande har den syndsbevidsthed, det kræver at gennemføre dyre og ofte symbolske klimatiltag. Langt de fleste på jorden har ikke en tilværelse, der giver adgang til den slags luksusholdninger.

Klimakrisen må tilgås internationalt og langsigtet

Vil man revitalisere den grønne dagsorden, må man tænke holistisk og anerkende, at Danmark og Europa ikke kan gøre noget alene, hvis det skal ske gennem selvbeherskelse og grotesk dyre tiltag.

En global omstilling forudsætter, at vi forstår, at Danmarks CO2-udledning er nærmest negligerbar, og at klimakrisen må tilgås internationalt og langsigtet.

Vi skal tænke større og huske, at vores investeringer og politik kan give teknologier stordriftsfordele og trække dem ned ad omkostningskurven, så de bliver relevante uden for Danmark.

Når Bessermann skriver, at højrefløjen globalt er problemet, er det nok mest af alt en manglende forståelse af, hvordan vi i virkeligheden kommer i mål, der kommer til udtryk.

Dét kræver, at venstrefløjen dropper følelsesmæssige aversioner over for bestemte energikilder og går konstruktivt til værks, lægger ordkløveri og luksusholdninger på hylden og lægger sine æg i den kurv, der har globalt potentiale og går hånd i hånd med andre store dagsordener.