Borgmester: Løsningen på landdistrikternes udfordring findes i 70’ernes København

Af Hans Ejner Bertelsen (V)
Borgmester, Morsø Kommune

Landdistrikterne er under pres. Et pres som er unødvendigt stort, men som vi kan gøre noget ved. Det kræver dog politisk vilje og en forståelse for, at før vi kan skabe nyt, så skal vi have revet det gamle ned.

Det er som bekendt ikke let at spå. Derfor bør vi i stedet lære af historien. Paradoksalt nok skal vi en tur til rigets hovedstad for at finde inspiration til landdistrikternes løsning.

Lær af København i 70’erne og 80’erne
For i løbet af 70’erne og 80’erne lykkedes det med en målrettet indsats at give København bedre rum for udvikling, da især brokvartererne led under manglende lys og luft og en koncentration af dårligt stillede beboere.

Vi skal se på landdistrikterne, som man ser på skovdyrkning. Vi skal have tyndet ud i det, som er dødt, så der bliver plads til at noget nyt kan gro.  

Hans Ejner Bertelsen (V)
Borgmester, Morsø Kommune

Omkring 90 procent af alle byfornyelsesmidler i 70’erne gik til København. Vi taler om milliarder i støtte. I praksis blev ejendommene eksproprierede. Beboerne blev genhuset i andre bykvarterer, og bygningerne blev fjernet og erstattet af nybyggeri, typisk i form af almennyttige boliger.

Danmark valgte at stå sammen, da hovedstaden var under pres. Løsningen var konkret og målrettet.

De samme politiske håndtag skal vi gøre brug af, hvis vi virkelig ønsker at skabe et Danmark i balance.

Landsbypuljen skal udvides
Vi skal se på landdistrikterne, som man ser på skovdyrkning. Vi skal have tyndet ud i det, som er dødt, så der bliver plads til at noget nyt kan gro.

For ingen vil bo ved siden af et faldefærdigt hus – en gammel ruin. Heller ikke selvom her er vand, luft og natur.

Helt konkret skal Landsbypuljen udvides, og kravet om at det kun er for byer med færre end 4.000 indbyggere skal fjernes. Vi har de seneste år formået at vende udviklingen på Mors i byer som Vils og Øster Jølby med hjælp fra blandt andet Landsbypuljen.

Der er blevet fjernet forfaldne huse, og byerne er løbende blevet forskønnet. Det har skabt øget tilflytning og stigende huspriser.

Kreditforeninger skal tage ansvar
Derudover skal kreditforeningerne tage mere ansvar. De forstærker den negative udvikling ved at nægte lån eller stille urimelige krav til huskøbere og virksomhedsejere. Der skal simpelthen skrues noget mere på finansieringsmulighederne i landdistrikterne.

Et andet tiltag, som mange kender er en skrotpræmie for udtjente biler. Samme tanke bør vi overføre til huse, som ikke kan sælges. Folk bør have en ret til eksempelvis 10 procent eller mere af ejendomsværdien, hvis huset ikke er salgbart.

Aflever nøglerne og lad kommunen overtage forpligtelsen. Det skaber ro hos ejeren, og vi skaber værdi ved at rydde op.

Bedre infrastruktur og styrket uddannelsestilbud
Jeg er tit blev mødt af, at flytningen fra land til by er uundgåelig. Selvfølgelig er den ikke det. Overordnet set tog urbaniseringen i Danmark til i takt med industrialiseringen. Siden har blandt andet infrastruktur, uddannelsestilbud og centralisering af statslige arbejdspladser styrket denne udvikling.

De tre sidste tiltag er politiske prioriteringer – som vi kan og skal gøre noget mere ved.