Altingets stifter efter salg: Derfor valgte jeg JP/Politiken

Jeg har selv som grundlægger af Altinget og 100%-ejerleder valgt, hvem jeg ville sælge til hvornår. Det er sket efter lang og moden overvejelse. Familien kunne drive virksomheden videre en generation mere. Men da mit barnebarn Bertram blev født for et år siden, satte det tanker i gang: Skulle han vokse op med udsigten til en dag at drive sin farfars medier – uanset egne interesser?

Populært kan Politiken-Fonden siges at tegne den røde halvdel af Altingets ikoniske logo, mens Jyllands-Postens Fond tager sig af den blå

Rasmus Nielsen

Nej, bedre at frisætte familien. Hvert individ må dyrke sine talenter og interesser og tage eget ansvar for pligt og ret.

Allervigtigst for mig har det været, at medierne Altinget og Mandag Morgen føres videre som selvstændige titler med fuld redaktionel uafhængighed. Dermed vil enhver politisk interesse i Skandinavien fortsat kunne blive hørt.

Vi har haft købs-interesse fra flere lande omkring os. Faktisk jævnligt helt siden 2003. Men den dristige og dog succesrige fusion fra 2003 af Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden gav muligheden for at få en ny ejer, der favner så bredt. Ideologisk og geografisk. Hvor enhver kan føle sig set og hørt. Det ultimative fondsejerskab bag JP/Politikens Hus vil fremtidssikre udgivelsen af de i dag i alt 50 netaviser fra Altinget i Skandinavien.

Jyllands-Postens Fond skal støtte opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark. Politiken-Fonden skal udgive uafhængige radikalt-socialliberale blade, drive anden medievirksomhed og understøtte disse virksomheders udvikling på en sund og økonomisk basis.

Bevarer særpræg

Ordet ’liberal’ indgår i begge fondes formål, og når det er udtryk for tolerance og frisind som her, er det glimrende og lige mig. Men alle ved, at de to fonde med morgenaviser af samme navn er vidt forskellige i deres historiske udspring.

Populært kan Politiken-Fonden siges at tegne den røde halvdel af Altingets ikoniske logo, mens Jyllands-Postens Fond tager sig af den blå. Til sammen det allerbedste grundlag for fortsat at udgive den private public service, Altinget har vundet flere priser for gennem tiden. 

Det er mit klare indtryk, at begge ejerfonde gennem deres fælles selskab JP/Politikens Hus længe og lige stærkt har ønsket en dag at kunne fortsætte driften af Altinget og Mandag Morgen. Huset er kendt for at bevare deres medietitlers særpræg og kultur. Det vil komme vores til gode.

Fremhæves må det, at JP/Pol – tillagt vores tre-cifrede millionomsætning – nu rykker forbi TV 2 og DR som Danmarks største medievirksomhed (efter Egmont). Det er en milepæl for de private medier i Danmark.

Den nye ejer har – som vi – et nordisk og europæisk sigte med sit virke, og man har gennem flere år også arbejdet med det originale niche-koncept for digital journalistik, jeg ansporet af min storebror i San Jose, Californien, web-guru Jakob Nielsen, udviklede fra 2000, og som mange andre siden har taget op, eksempelvis Politico fra 2007.

Resultaterne

Jeg har gennem årene lagt vægt på at besidde 100 procents ejerskab af de fire skandinaviske medieselskaber. Så væksten er kommet organisk for egne midler. Jeg har ikke ønsket at åbne for fremmed kapital, så kontrollen over udgivergrundlaget ville kunne antastes. Jeg har heller ikke længe besiddet tillidsposter eller tilkendegivet særlige synspunkter for netop at stå neutralt som ultimativ ejer og ansvarlig for udgivelserne.

Hvad er det så, jeg videregiver? 

• Danmarks største politiske redaktion
• Sveriges største politiske redaktion
• Nordens største EU-redaktion i Bruxelles
• 50 netaviser fordelt med 30 i Danmark, 12 i Sverige og 8 i Norge, inklusive forsiderne med egne daglige nyhedsbreve
• Selvopfundne kandidat-databaser med tilhørende vælgertest i alle tre lande
• Massiv tilstedeværelse på de tre folkemøder i Allinge, Almedalen og Arendal
• Netværks- og kursusaktiviteter, bl.a. på egen gård-scene ved Christiansborg
• Konsulenthus i kraft af Tænketanken Mandag Morgen med tilhørende ugebrev
• En moderne virksomhed med fornyet vækst og innovativ kraft
• I alt 200 faste, helt overvejende overenskomstdækkede arbejdspladser

Journalistik til nicher

Jeg ville fra starten lave et klassisk, langtidsholdbart mediekoncept. Og internettet kalder på journalistik i nicher.

Jeg tænkte på det kendte trafikskilt med to veje, der smelter sammen til et. Ad det ene spor kører den klassiske, uvildige journalistik, kendt fra dagblade, og ad det andet spor kører alle de nye digitale muligheder med billig online-distribution til betalingsvillige niche-målgrupper. Stort set fra starten tog vi betaling for vores danske indhold som nogle af de allerførste online.

DR ville gerne have vores nyopfundne kandidattest til 2001-valget – men ikke betale en krone. Håret blev gråt allerede det første år

Rasmus Nielsen

Starten var præget af megen modgang og med en frivillig likvidation af Altinget A/S, hvor jeg med egne sparepenge måtte købe Altinget.dk tilbage. Usikkerhed, ignorering og dybt unfair konkurrencevilkår fra staten. DR ville gerne have vores nyopfundne kandidattest til 2001-valget – men ikke betale en krone. Håret blev gråt allerede det første år. Men så lysnede det stille og solidt gennem sparsommelighed, gode ideer og knofedt.

De gyldne vækstår 2014-19 står som et højdepunkt, hvor Altinget ApS modtog fem gazelle-priser i træk for vækst. Store øjeblikke for salgsafdelingen især – og for mig personligt. Min ældste søn Oskar solgte i de år for over 100 millioner kroner i annoncer til Altinget.dk gennem sit bureau NICHEHUSET og leverede derved et afgørende bidrag til gazellerne.

I 2016 overtog vi iværksætter-forbilledet Erik Rasmussens livsværk, Mandag Morgen, som det efter en mindre turn around lykkedes at gøre til en ligeledes solid forretning – for slet ikke at tale om det publicistiske niveau.

De sidste tre år har været præget af nordisk ekspansion med tocifret millioninvestering i Norge.

Når dertil lægges annoncekrisen fra efteråret 2022 for alverdens frie medier, har de sidste år ikke været de letteste. Det har bare været vigtigt for mig af politisk-publicistiske grunde at opbygge en nordisk medievirksomhed.

Jeg startede som ung journalist midt i 1980’erne som redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade på fire sprog – det var før Finland og Sverige blev medlemmer af Unionen. Og slutter som skandinavisk udgiver af national og europæisk politisk journalistik.

Ringen er sluttet. 

Derfor satsningen på det norske Altinget i Akersgata i Oslo. Et lille bidrag til at styrke det nordiske samarbejde og altid i retning af vores fælles Europa.

Vi er kommet gammel it-gæld til livs og er fuldt opdateret teknologisk – også godt i gang med at implementere kunstig intelligens på redaktionerne og i salg. AI er og bliver en revolution, måske større end selv internettet. Men rigtigt anvendt kan det blive til fordel for den uafhængige journalistik.

Det er i år lykkedes koncernledelsen at få løftet omsætning og indtjening igen. Så jeg er meget fortrøstningsfuld for fremtiden. Vi videregiver vores titler i den bedste form.

Nu henstår en forventet godkendelsen af handlen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Købers rådgivere mente fra starten, at det vil tage to til fire uger. Imens må jeg, ledelsen og vores medarbejdere og deres fagforeninger tåle at stå i usikkerheden, indtil det formelle er på plads. Det er en vigtig menneskelig evne, så den klarer vi også sammen.

Publicistisk storform

Vi har aldrig udgivet så meget, så godt, så varieret stof i tekst og lyd som her i efteråret 2025. Det er jeg vores fem chefredaktører – heraf tre kvindelige – taknemmelig for.

Hvilken rejse fra at være totalt ukendte uden trafik – ’humlebien’, som de kaldte os

Rasmus Nielsen

Husk vores DNA, kære redaktioner: Solid journalistik, javel – men ’journalistik er ikke svaret på alt’, som vi journalister med en uvanlig beskedenhed gerne siger om vores fag. Altinget skal ikke være et mainstream-medie. Altinget skal fortsat, som gennem mange år, udover journalistik og debat tilbyde værktøjer, fakta, statistik og servicestof. Det er indhold, professionelle abonnenter ikke vil være foruden.

Og Altinget skal ikke bare dække vores klassiske mantra om ’behov til lov’, men efter min mening også gerne ’lov til dom’ – altså hele fødekæden fra et behov opstår i samfundet over vedtagelsen i Folketinget over implementering i alle tekniske detaljer til domstolene fortolker og håndhæver den vedtagne lov.

Samfundsudviklingen

Som alle ved, er demokratiet blevet svækket gennem de sidste 25 år, navnlig de sidste 10. Autokratier vokser frem på folkestyrets, retssamfundets og individets bekostning. Det har ’lille vi’ trods alt intet kunne gøre ved. De private medier er alvorligt stækkede i konkurrencen med staternes egne medier og de ukontrollerede, globale tech-spillere, der har taget annoncekronerne.

I alle tre lande udgiver vi forsvars- og sikkerhedspolitiske medier. Geopolitisk ligger vores dækningsområde da også uhyre strategisk fra Den Botniske Bugt over Øresund og Kattegat via Nordatlanten op forbi Grønland til polarcirklen – optimalt for at dække de triste, sikkerhedspolitiske spændinger, der er blevet vores hverdag. Det forpligter. 

Fremvoksende religion med tilhørende social kontrol fylder mere. Der er ikke bare øget, kedelig mistillid mellem folkevalgte og medierne, men også mellem befolkningsgrupper. Udskamning er blevet hverdag, og mange trækker sig forståeligt fra samfundssamtalen.

Svenske byer brænder efter de vidtåbne grænser. Det er alt sammen en beklagelig udvikling, som det er svært for de private medier at gå op imod. Vi må bare trække i den anden retning.

Tak

I fremtiden vil jeg stadig beskæftige mig med de to hovedinteresser: Demokratioplysning og formidling af billedkunst til børn og unge. Jeg påtænker her fra København fortsat på længere sigt at stifte en fond til formålet med eget dansk hjemsted, som skal finansieres af midler fra salget. I tillid til at vi i fremtiden lever med hinanden i et venligt og tolerant, mindretals-beskyttet, sekulært samfund med udstrakte, personlige frihedsrettigheder.

Hvor social kontrol tilbagevises og social mobilitet fremelskes.

Tak til alle abonnenter, annoncører og kilder i de mange år, der er gået. Tak til alle jer, der troede på os i den tidlige tid, og loyalt blev ved at læse og lytte. Tak til de mere end 1.000 mennesker, der gennem årene har arbejdet hos os og efterladt sig længere eller kortere spor.

Tak til en demokratisk samfundsmodel, der gjorde det muligt dengang i januar 2000 bare at købe et domæne med ældgammel, nordisk klangbund og begynde at udgive ord ud i det blå. Jeg er de personlige frihedsrettigheder i Europa og Danmark taknemmelige for, at det var muligt.

Hvilken rejse fra at være totalt ukendte uden trafik – ’humlebien’, som de kaldte os. Dagbladenes journalister dengang gad næppe hilse på os på Christiansborg. Til i dag, hvor mange kender os. ”Altinget? Det abonnerer jeg på”. Eller: ”Altinget? Det bliver jo nævnt hele tiden.” Og ikke mindst: ”Altinget? Det er seriøst, det er til at stole på”.

Og lad os så se fremad mod nye 25 år med Altinget.dk, Altinget.no, Altinget.se, Mandag Morgen – ja, og mon ikke det gode Altinget-brand får lov at blive udbredt yderligere i fremtiden. Gid et engelsksproget, pan-europæisk Altinget.eu kan se dagens lys. Mit største håb – for det nåede jeg jo ikke for egne, begrænsede midler.

Det hele bliver spændende at følge med i. Det vil jeg gøre med ydmyghed, stolthed og taknemmelighed.