Borgmester i Roskilde: Stormfloden i Østersøen var et wake-up call. Klimasikring kræver en national handleplan

Der er altså mange værdier i spil, men juraen gør det ikke nemmere.

Området i Jyllinge Nordmark ligger både op til fredede arealer og op til en å.

Det betyder, at projektet har skullet gennem 15 forskellige myndighedsgodkendelser — langt de fleste med høringsfrister og klageadgang for de berørte borgere.

For eksempel fik en enkelt klager medhold, da en afgørelse blev anket. Det forlængede projektet med et år — midt i anlægsarbejdet.

Heldigvis har projektet i Jyllinge Nordmark haft stor politisk bevågenhed fra Christiansborg, hvilket har betydet, at der er kommet visse regelforenklinger i kølvandet på dette forløb. Det får de "nye" kommuner forhåbentlig glæde af.

Vi må alle tage ansvar

Tilbage står spørgsmålet om ansvar. Hvem skal sikre vores værdier tæt ved kysterne, når — og ikke hvis — vi oplever den næste oversvømmelse?

Juridisk set er svaret egentlig simpelt: Grundejerne selv har ansvaret og pligten til at sikre deres ejendom og værdien i egen bolig.

Det er det princip, som kystbeskyttelsesloven er bygget på, og som i rigtigt mange tilfælde giver god mening.

Hvis der er tale om et lidt større projekt, så kræver det høj fagkundskab både til det tekniske og til at komme igennem junglen af ansøgninger til det offentlige.

Tomas Breddam
Borgmester, Roskilde Kommune

I Jyllinge Nordmark valgte vi en anden model, hvor kommunen og de borgere, der har glæde af anlægget, har delt udgifterne med 50 procent til hver part.

Det har vi gjort, da området, som sikres, har en meget stor værdi både for borgerne og for kommunen som helhed.

Lovgivningen giver da også mulighed for, at kommunerne kan drive processen, projektering med videre og betale helt eller delvist for sikringen.

Ikke mindst projektering og de juridiske processer vil være stort set umulige at gennemføre af lægpersoner, sådan som kravene er i dag.

Hvis der er tale om et lidt større projekt, så kræver det høj fagkundskab både til det tekniske og til at komme igennem junglen af ansøgninger til det offentlige.

Det forhindrer dog ikke, at det er afgørende, at et kystbeskyttelsesprojekt er lokalt forankret.

Der skal ejerskab til at navigere i de mange interessemodsætninger, sådan et projekt typisk vil have.

Vandet kender ikke kommunegrænserne

En anden pointe i den sammenhæng er, at vandet sjældent har det med at holde sig inden for kommunegrænser.

I nogle tilfælde giver det endda mening at tænke meget stort. I tilfældet med Jyllinge Nordmark kunne en dæmning og en sluse ved Hundested beskytte hele Isefjorden og Roskilde Fjord på én gang.

Et projekt af de dimensioner vil naturligt være placeret hos staten — ikke mindst fordi, at et projekt af den størrelse har store naturhensyn på spil, som kræver en national koordinering.

Det forløb har vi ikke kunnet vente på i Roskilde, hvor så mange borgere blev ramt direkte på deres levevilkår.

Så hvad skal en national plan for klimasikring tage højde for set ud fra erfaringer i Roskilde Kommune?

• Der skal være strømlinede forløb til etablering af kystsikring, som de lokale beboere kan se sig selv i.
• Vi skal have en yderligere regelforenkling, der gør forløbet op til anlægsarbejdet betydeligt hurtigere.
• Vi skal have en bedre rammesætning af, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af økonomien.
• Staten skal tage ansvar for store projekter, der kan beskytte på regionalt niveau.

Jeg ser frem til at se forslaget til en national handlingsplan.