
10. juni 2021 kl. 10.28
I mandags startede Marc Jørgensen som ny projektchef i By & Havn.
Det meddeler Marc Jørgensen selv på sin Linkedin-profil.
Som projektchef får han særligt fokus på anlægningen af Lynetteholm – en ny halvø i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen.
Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Inger Støjberg (løsgænger).
Marc Jørgensen kommer fra en stilling som enhedschef for Byplan Øst i Københavns Kommune. Han har desuden været chefkonsulent for Metroselskabet.

























