Debat

Byplanlægger: Letbanen styrker bykulturen i København

DEBAT: Folk får mere tid til fritid, når de ikke skal vente i bilkøer, og det kan medføre vækst og stigende bykultur, skriver Jeppe Vejlby Brogård, arkitekt og byplanlægger. 

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger, har arbejdet med byomdannelse og infrastruktur på Vestegnen

Biler får bedre plads i letbaneprojekterne, som er en winwinsituation for alle. Infrastruktur driftes normalt til nul. Det betyder, at den skal udskiftes, inden den kollapser, når den er cirka 70 år gammel.

Ring 3 i København er en 70 år gammel vej, når letbanen åbner i 2024. Med den kædes alle S-togslinjerne sammen. Letbanen betjener alle i Hovedstadsregionen.

Når byerne bygger letbaner, fornyer de samtidig vejene. Det er en klar fordel de fleste steder, hvor det gamle vejnet er nedslidt, smalt og mangler kapacitet til at afvikle biltrafik. Bytrafikken stuver op i køer, som blokerer færdsel.

Fakta
Deltag i debatten!

Det er nødvendigt at ombygge vejene, for at letbanen kan få sit eget spor at køre i og sikre en høj præcision i køretiderne. Der sker samtidig en udvidelse, så vejen bliver bredere og får bedre svingbaner.

Dermed begrænser letbanen kødannelser på vejene, som fremover kan afvikle mere biltrafik. Samtidig fornyes fortove, så fodgængere ikke længere falder, og der bygges supercykelstier, som skaber bedre vilkår for cykelpendling. Det visuelle helhedsindtryk forbedres også, når byerne går fra gammelt til nyt.

Letbanen giver folk mere fritid, som de kan bruge til familien eller til at gå mere i byen.

Jeppe Vejlby Brogård
Arkitekt og byplanlægger

Hvor stor forskel det gør, kan blandt andet sammenlignes i de samfundsøkonomiske beregninger.

Produktiviteten stiger, når mennesker kommer nemt rundt
I Århus udvidede de vejene i et selvstændigt projekt. Prisen for den bedre vejtrafik indgik ikke i den samfundsøkonomiske beregning for letbanen her. Derfor har Århus Letbane en positiv samfundsøkonomi, mens letbanen ved København er negativ i samme begrænsede beregning.

Her indgår nemlig en samlet fornyelse og udvidelse af 28 kilometer vej i fire bilbaner og cirka 20 betonbroer i den samfundsøkonomiske beregning for letbane. På grund af forbedring af vejen bliver projektet så dyrt, at samfundsøkonomien bliver negativ i den begrænsede beregning.

Men formålet er at bygge en letbane, som effektivt kan lede folk uden bil og andre pendlere hurtigt rundt i byen til deres forskellige mål. I sig selv en væsentlig udvidelse af kapaciteten i den bestående infrastruktur.

Det indebærer en produktivitetsstigning for byens transportprodukt og svarer til reinvestering i erhvervslivet og bykulturen, som samfundet normalt efterspørger i andre sammenhænge, når produktiviteten i andre lande stiger. Dette hovedformål om øget fremkommelighed vil give ny vækst til de byområder, som letbanen går igennem.

I de franske og tyske byer bruges letbaner ligefrem til at forny hele bydele. Når letbanerne kobles til det regionale og landsdækkende tognet, så giver de adgang til hidtil usete ressourcer af arbejdskraft, som vil kunne nyttiggøres uden, at medarbejderne skal kæmpe om sparsomme parkeringspladser. Det giver en forbedring af mobiliteten på arbejdsmarkedet og frigør midler til yderligere investering.

Europæiske byer har fået ny identitet med en letbane
Letbanen giver folk mere fritid, som de kan bruge til familien eller til at gå mere i byen. For i al den begrænsende snak om økonomi, må vi ikke glemme, at en letbane giver livskvaliteter for de mange, som bor i nærheden af den.

Og for pendlerne bliver den et alternativ til at kukkelure i køerne på vejene. Den vundne fritid ventes at styrke bykulturen. Det bliver lettere at gå på en interessant café eller en udstilling. Og der bliver mere tid til at gøre det. Samtidig udsættes man for mindre motorstøj med letbane.

Alt i alt bliver det lettere at leve med en letbane. Fra arbejde til afslapning. Det vil øge den brug, vi gør af byen, og det kan medføre økonomisk vækst for de erhverv, som betjener mennesker og giver os oplevelser.

Samtidig øges bykvaliteten. De svenske, tyske og franske byer, som investerer i letbaner har udviklet sig til turistmål i stor skala i kraft af let fremkommelighed og smukke byrum.

De dygtigste byer har endda skabt sig fornyet identitet og et nyt økonomisk livsgrundlag i processen med at planlægge og opføre letbanerne.

Det hænger sammen med, at nye kollektive investeringer ses som politisk opbakning til ejendomsudvikling. Og her trives stedets kultur og økonomi.

Tog i Danmark har generelt haft en stedmoderlig behandling. Vi er to generationer bagefter svenskerne. Men med Københavns Metro er der skabt nye pladser og en ny bykultur af høj kvalitet.

Så det viser sig, at vi kan indhente det forsømte på få år, når først vi beslutter os for at gå igang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00