Debat

Dansk Folkeparti: Nedrivningspuljen er ikke kun en opgave for kommunerne

DEBAT: Det er også en national opgave at fastholde landdistrikterne som attraktive bosætningsområder, skriver Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.

Foto: /ritzau/Marius Nyheim
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Hjermind Dencker (DF)

Ordfører for landdistrikter og øer

Som barn voksede jeg op i en mindre landsby syd for Aarhus, hvor der var et godt fællesskab. Man vidste, hvem der boede i hvilke huse, og når der flyttede nye til byen, gik der ikke længe, før man også vidste, hvem de var.

Det var i alles interesse, at tilflytterne fik en god start, ligesom der også var en fælles bekymring, når naboen ikke kunne sælge sit hus. Mange til-salg-skilte langs vejen, tomme huse og tilgroede haver gav et trist indtryk af vores ellers dejlige by.

Som ordfører for landdistrikter og øer møder jeg mange danskere, der deler samme bekymring. Flere landsbyer har været ramt af affolkning og lave boligpriser. Årelange liggetider er ingen sensation, og desværre er der også huse, som aldrig får sig en ny ejer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Søren J. Damm, debatredaktør.

Disse ejendomme forfalder og overskygger idyllen, når man passerer dem på sin vej gennem landet. En rapport fra Kora viste tidligere på året, at antallet af tomme huse er vokset med 50 procent på 15 år i landsogne langt væk fra de større byer.

Et tiltrængt løft

I nogle landområder står mere end hvert fjerde hus tomt, og rigtig mange af dem er klar til at blive revet ned.

I Dansk Folkeparti er vi parate til at investere i, at landdistrikterne får det længe tiltrængte løft.

Mette Hjermind Dencker (DF)

Ordfører for landdistrikter og øer

Det er derfor vigtigt, at vi fortsat sikrer midler til nedrivningspuljen, så de faldefærdige bygninger forsvinder. Det er ikke en opgave, vi udelukkende kan pålægge kommunerne, som transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) ellers har lagt op til.

Det er også en national opgave at fastholde landdistrikterne som attraktive bosætningsområder.

Som et supplerende og billigere tiltag bør vi opfordre kommunerne til at gøre det lettere at få godkendelse til at sammenlægge to matrikler. Det giver mulighed for at købe faldefærdige naboejendomme, hvorefter man kan rive bygningerne ned og få sig en større grund.

Det kan også friste potentielle boligkøbere til et køb, hvis der er udsigt til en større have efter en matrikelsammenlægning med nabogrunden. Jeg ser det som nødvendigt, at vi giver både tilflyttere og områderne nogle ekstra fordele som dette ved at bosætte sig i landdistrikterne, så vi kan få vores små landsbysamfund til at blomstre igen.

I Dansk Folkeparti er vi parate til at investere i, at landdistrikterne får det længe tiltrængte løft. Derfor står det klart, at der også fremover skal sikres tilstrækkelige midler til nedrivningspuljen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Hjermind Dencker

Fhv. MF (DF)
psykoterapeut (Psykoterapeutisk Institut, København, 2007), coach (Coach Companion, Malmø, 2009)

0:000:00