Kampagnerne for flere brevstemmer bør stoppe øjeblikkeligt

Også i nogle europæiske lande svækkes demokrati og fundamentale frihedsrettigheder.

I medierne kan det dagligt iagttages, hvordan den amerikanske præsident fra toppen af samfundet kommer med anti-demokratiske angreb på medier, domstole, uafhængige forskningsinstitutioner, valgretten og så videre.

I Danmark er virkeligheden en helt anden. Globale undersøgelser har stadig Danmark som et af landene med højest lykke. Tilfredsheden med demokratiet er den højeste i EU.

I marts kårede en global undersøgelse fra Göteborg Universitets V-Dem Institute Danmark som demokratisk topscorer på verdensplan. Tilliden til medierne er høj og stigende.

Partierne formår trods lave medlemstal at opstille et stabilt og højt antal kandidater ved valgene. Også ved kommunalvalgene er kandidattallet stabilt — selv om mange tror det modsatte.

Problemet med hele tankegangen omkring flere brevstemmer er, at den undergraver valgdagens kollektive og fælleskabsorienterede præg.

Roger Buch

Valgdeltagelsen er også generelt høj, men ved seneste kommunalvalg i 2021 faldt valgdeltagelsen til et lavpunkt på kun 67,2 procent.

Vi skal tilbage til 1974 og 2009 for at finde lavere valgdeltagelse. De to valg havde det tilfælles, at de var første valg efter en kommunalreform.

Så nogle vælgerne vender altså kortvarigt demokratiet ryggen, når vi sammenlægger kommuner og derved får færre politikere og mere fjerne kommuner. I 1978 og 2013 var valgdeltagelsen tilbage på de normale cirka 70 procent ved kommunalvalgene.

Men hvad gik galt i 2021? Det ene var corona, som gav et lidt anderledes valg og en lavere valgdeltagelse. Men det forklarer ikke alene faldet.

Derimod tyder det på, at brevstemmer er en del af forklaringen, hvilket nok vil overraske mange. Kommunerne har nemlig ved diverse valg i de seneste 10-15 år arbejdet målrettet for at få flere borgere til at brevstemme.

Det skulle betyde færre ventekøer på valgdagen og i det hele taget gøre det let at stemme. Særligt unge var en målgruppe, og nogle kommuner gik planken helt ud og kørte stemmebokse ud på ungdomsuddannelserne for at gøre det rigtigt let at stemme.

Men problemet med hele tankegangen omkring flere brevstemmer er, at den undergraver valgdagens kollektive og fælleskabsorienterede præg.

I mange familier har det været en tradition at følges til afstemningsstedet og stemme sammen. I børnefamilierne ofte i selskab med mindreårige børn, som kunne følge med helt ind til stemmeboksen og se demokratiet i praksis.

Og som forskningen også har vist, så har de voksne hjemmeboende børn også fået en let hjælpende hånd og er trukket med til valghandlingen, så de stemmer mere end deres lidt ældre søskende, som er flyttet hjemmefra og derfor ikke får stemt ved de næste valg.

Men det kommer heldigvis senere: I takt med at de bliver ældre, mere politisk selvsikre — og flytter sammen med en partner og får et nyt familiefællesskab, hvor man går sammen hen og stemmer.

Brevstemmer undergraver valgdagens fællesskab, fordi den ene eller den anden — sikkert den mest politisk interesserede i familien — allerede har stemt, og så stiger risikoen for, at den eller de andre i familien ikke kommer afsted.

De hjemmeboende unge — og alle andre politisk knap så interesserede — har fået alle tiders undskyldning: "Jeg har allerede brevstemt."

Læren fra KV21 er, at brevstemmer ikke som håbet øger valgdeltagelsen, men derimod efter alt at dømme skader valgdeltagelsen.

Derfor bør de seneste mange års kampagner for flere brevstemmer stoppe.

Hvis vi fortsætter ad sporet med kampagner for flere brevstemmer, så risikerer vi at skabe yderligere fald i valgdeltagelsen.

Det vil blive tolket som endnu et skridt i den globale demokratiske ørkenvandring. Det vil simpelthen være for dumt — vi skal lade være med at skyde os selv og demokratiet i foden.

Det skal ikke være en sur pligt, som skal overstås nemt og smertefrit. Det skal være noget vigtigt, højtideligt og først og fremmest noget fælles.

Roger Buch

Den rationelle og individualiserede tankegang om brevstemmer skal erstattes af fokus på fællesskab, på den demokratiske festdag og demokratiets kerne: Vi er sammen om demokratiet. Familie, venner, studiekammerater og kolleger skal hjælpe hinanden med at huske at stemme.

Det skal ikke være en sur pligt, som skal overstås nemt og smertefrit. Det skal være noget vigtigt, højtideligt og først og fremmest noget fælles.

Hvis kampagnerne handler om dét, så kan det give et lille bidrag til en højere valgdeltagelse ved KV25. For kampagner virker — de fik os til at brevstemme!

Kampagner kan for eksempel også få os til at stille det enkle og effektive spørgsmål "skal vi følges?" til naboen, kollegaen, vennerne, forældrene, eller børnene.

Højre valgdeltagelse vil som en bonus give vand og næring til den positive fortælling om den demokratiske oase Danmark. En sandfærdig fortælling, som overses af mange... ikke mindst i Danmark.